Regeringen har fremlagt sin finanslov, skattereform og vækstplan. Lanceringen af disse udspil gik mildt sagt ikke, som den havde håbet.
Flere ting gik galt. Men især én ting var noget af en katastrofe:
Finansminister Kristian Jensen brugte tal fra sit ministerium, der skulle vise, at HK’eren får mere ud af regeringens forslag til skattereform end direktøren – når man måler gevinsten i procenter.
Men så blev det afsløret, at Finansministeriets tal var stærkt sminkede.
Ejendommelig beregning
Ministeriet havde lavet beregningen på en højst ejendommelig måde:
Man inddrog HK’erens og direktørens boligudgifter i regnestykket, hvilket man normalt aldrig gør.
Og ikke nok med det: Beregningen byggede på, at HK’eren og direktøren havde lige høje boligudgifter, hvilket har meget lidt med virkeligheden at gøre.
På dette grundlag konkluderede Kristian Jensen, at HK’eren fik den største gevinst i procenter. Altså en social profil i skattereformen.
Grim situation
Men denne påstand blev meget hurtigt skudt ned af økonomer på stribe. De gjorde det klart, at hvis man piller boligudgifterne ud af regnestykket, får direktøren den største gevinst i procenter.
Indtil da havde der kun været tale om, at direktøren får den største gevinst i kroner og øre, hvilket er normalt. Men nu blev det afsløret, at direktøren får en større forbedring af sin indtægt end kassedamen.
Dette er en grim situation for både Kristian Jensen og regeringen.
Meget tyder på, at vælgerflertallet ønsker en reform, der giver den største gevinst i procenter til kassedamen og andre med små indkomster.
Men regeringens problem er først og fremmest, at Finansministeriets regnestykke kan blive opfattet som et forsøg på at fuppe befolkningen. Den slags bliver normalt taget meget unådigt op.
Politisk kabale
Det er ikke umiddelbart til at sige, hvordan den mærkelige beregning er blevet til. Men man må gå ud fra, at den ikke bare er blevet lavet af embedsmændene bag Kristian Jensens ryg.
Måske er regnestykket lavet for at få den politiske kabale til at gå op:
På den ene side har regeringen behov for at understrege skattereformens sociale profil over for vælgerflertallet og Dansk Folkeparti.
På den anden side har man brug for at imødekomme Liberal Alliances krav om særlige skattelettelser i toppen.
Man har så forsøgt at forene de to ting ved rent faktisk at give toppen den største gevinst, men lade, som om den største gevinst falder i bunden.
Dette er selvfølgelig bare en teori. Men det er svært at se andet motiv.
Buler i Kristian Jensens ambitioner
Hvad Kristian Jensen end har haft i tankerne, så er den ’smarte’ manøvre meget dårligt gennemtænkt.
Det var til at forudse, at den misvisende beregning ville blive afsløret. Dermed rammer sagen både Kristian Jensen og regeringen i nakken.
I forvejen stod regeringen over for meget svære forhandlinger om skattereformen, og nu har den ydermere svækket sig selv.
Samtidig slår den uheldige håndtering af sagen buler i Kristian Jensens ambitioner om at tage over i Venstre efter Lars Løkke, når den tid kommer.
