Fredag den 10 februar 2017 var der i en stor artikel i Kristeligt Dagblad et interview med den danske ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen. Overskriften lød: ”Ingen kan i dag sige, at EU er en kæmpe succes, men vi er nået længere, end vi troede muligt”.
Han afslutter interviewet med at sige, ”vi har nogle problemer, som er svære at løse, men til gengæld er vi stort set kommet derhen, hvor vores mål var, og måske hurtigere og bedre, end vi for 25 år siden troede muligt”.
Vores mål! Hvad var nu lige det? Da det stadigvæk var lidt uklart for mig, går jeg tilbage i artiklen og læser, at murens fald, EU og udvidelsen af Nato mod øst var skridt på vejen mod at få et samlet, frit og fredeligt Europa. Ambassadøren nævner også en af Barack Obamas sidste taler som præsident i USA, hvor han siger, at Europa nu er sundere, stærkere og rigere end nogensinde før.
Hvilken planet befinder de sig mon på?
Det var lige godt sørens tænker jeg. Hvilken planet mon de befinder sig på? Her hvor jeg befinder mig, synes vi at være mere splittet, mere undertrykt og vore samfund er blevet langt mindre fredelige end meget længe.
Europa kan da bestemt heller ikke karakteriseres som sundere, stærkere og rigere end nogensinde før. Her i Danmark er det svært at få budgetterne til at hænge sammen og flere lande, særligt i Sydeuropa, har ualmindeligt svært ved at klare sig. Så hvis et samlet Europa, frihed, fred og sund stærk økonomi var målsætningerne i EU, så kommer jeg til en helt anden konklusion end både Friis Petersen og Obama, og det er, at EU er en dundrende fiasko.
Men da jeg læser Støvrings blog ”Det er hverken Trump, Brexit eller Le Pen der truer demokratiet” i Berlingske den 12/2 2017, så kommer jeg til at tænke, at der måske faktisk er nogen, der inderst inde og uden at ty til virkelighedsfornægtelse syntes, at EU er en kæmpe succes. Måske ligefrem, at tingene flasker sig, og går lige efter planen.
Politisk islam og afrikanisering
Støvring fremhæver EU’s udenrigschef Frederica Mogherini, der mener, at politisk islam skal og bør være en del af Europa. Og så sent som under topmødet mellem EU og Afrika onsdag den 8. februar udtalte hun ønsket om mere indvandring fra Afrika. Så er det jeg tænker, at hendes mål må være noget helt andet, end dem Friis Petersen og Obama nævner.
Hun må have nogle helt andre mål end de officielle, der almindeligvis nævnes udadtil – fred, et samlet Europa, sund stærk økonomi og frihed. Hun virker til at have en helt anden agenda, og et helt andet succeskriterium, end den de fleste andre i EU-systemet nævner.
Det kriterium påpeger Støvring som et ønske om med radikale midler at ødelægge traditionel europæisk kultur. Det store spørgsmål er så, i hvor høj grad Mogherinis mål også er EU’s uofficielle mål? Da hverken Schulz/Tajani, Junker, Merkel eller nogen andre i EU’s top har gjort indsigelser, efterlades man med indtrykket af, at de bare er bedre til at ”gå stille med dørene”. Hvad er egentlig EU’s sande ansigt?
Hysteri over Rusland skal sløre islamisk invasion
Mange danske politikere både i Folketinget og Europa Parlamentet synes for tiden at have særdeles travlt med, at puste fjendebilledet af Rusland ekstra og unødvendigt meget op.
Det virker næsten som om, at des mere Europa trues af islamisk invasion udefra, og des mere landene trues af kriminalitet, økonomisk ruin og terror (læs: islamisk jihad) indefra, des mere larmer de op over Rusland som den altoverskyggende trussel.
Ikke at Rusland er noget spagt lam, det har Rusland aldrig været, men spektaklet er så uforholdsmæssigt højt og hysterisk lige nu, at man kunne få den tanke, at larmen er en afledningsmanøvre. Man kunne få den tanke – den farlige teori jf. Mel Gibson – at Mogherini ikke er alene om at have ødelæggende ambitioner.
Hvis målet er national og kulturel opløsning, så er EU en succes
I hvert fald. Hvis målet dybest set er en opløsning af Europas nationale og kulturelle sammenhængskraft, sådan at noget nyt multikulturelt kan bygges op fra grunden, så er EU en succes. Så er man godt på vej mod målet, og så har Støvring ret i, at det hverken er Trump, Brexit eller Le Pen der er den største trussel mod demokratiet. Det er EU!
Det er det fordi, opløsningsmidlet man i EU har taget i brug, er islam. Og med islam følger Sharia. Men måske det er helt bevidst? Måske det er ønsket? Måske det er planen – deres drøm?
Men det er blevet andres mareridt. Mon man har solgt os ud i bytte for olie? Det er sandsynligvis mere kompliceret, men det er sådan det føles. Forrådt!
