15-årig asyldreng til kvindelig pædagog: “Du skal stå klar med din røv når jeg kommer hjem”

Skærmprint You Tube.

En sag ved retten i Horsens blev en udstilling af de store vidtrækkende problemer, som Danmark slås med.

 

Migranter med et nedsættende kvindesyn og et naivt samfund, som lader stå til.

 

Retssagen

Retten i Horsens afsagde torsdag dom i en straffesag mod en 15 årig syrisk dreng.

 

Han kom til Danmark i 2015 som “uledsaget flygtningebarn”. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

 

Han var tiltalt for vold og fornærmelig tiltale mod to kvindelige pædagoger på Integrationsstedet Melhedegård i Tørring tilbage i marts og maj måned i år, hvor han boede på daværende tidspunkt.

 

Tiltalte blev dømt for at have sagt “Jeg knepper dig” til den ene pædagog.

 

Og efter pædagogens forklaring blev han ligeledes dømt for at have sagt “Du skal stå klar med din røv, når jeg kommer hjem”.

 

Derudover var han tiltalt for vold mod den samme pædagog blot 10 minutter efter den første episode.

 

Tiltalen lød på, at have skubbet hende, at have truet med at slå hende og at have kastet vand efter hende.

 

Han blev dømt for at have skubbet og kastet vand.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Men han blev frifundet for truslerne om slag, da vidneudsagn var uklare.

 

Endelig blev han dømt for vold mod en anden kvindelig pædagog ved at have slået hende to gange med knyttet hånd, ligesom han blev dømt for at have truet hende med en spisebordsstol.

 

Et nedsættende kvindesyn

Retssagen udstiller en dybt asocial holdning og et nedsættende kvindesyn.

 

Det er der andre eksempler på i Danmark, Sverige og andre lande – blandt asylansøgere og i høj grad blandt såkaldte uledsagede flygtningebørn.

 

Men samfundet bliver ved med at give dem en mild straf.

 

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

Den 15-årige skal ikke i fængsel og han bliver ikke udvist.

 

Retten udmålte straffen til fængsel i 40 dage – MEN det blev gjort betinget, og han skal under tilsyn af kommunen.

 

Familie i Tyrkiet

Den 15-årige syrer skal altså ikke frihedsberøves. Og han bliver heller ikke udvist.

 

Anklageren ville have ham udvist, da han har en mildt sagt ringe tilknytning til Danmark. Men retten valgte at idømme ham en betinget udvisning med en prøvetid i to år.

 

Det er grotesk. Men det bliver værre endnu.

 

Den unge mands far, mor og søster bor i Tyrkiet. Han er et dyrt bekendskab for Danmark. Men alligevel bliver han her som ‘uledsaget flygtningebarn’.

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…