Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund. Især drenge mistrivis.
Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.
Det konkluderer professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet på baggrund af en ny rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning. Det skriver Jyllands-Posten.
Niels Egelund har selv været med til at udarbejde rapporten “Portræt af elever med særlige behov”, og han kalder det det største danske projekt nogensinde, som har set på børns trivsel i skolen.
Data fra 80.000 elever
Undersøgelserne bygger på data fra 240 skoler, 80.000 elever og forældre samt 10.000 blandt andet lærere, pædagoger og skoleledere.
– Vi kan se, at der er en andel på næsten en fjerdedel, der ikke har det så godt. De har problemer af forskellig slags, og de trives dårligere, siger Niels Egelund til Ritzau.
Undersøgelsen konkluderer, at 6,3 procent af eleverne har adfærdsproblemer. 4,9 procent af eleverne har specifikke indlæringsvanskeligheder. Andre kæmper med adhd, mens nogle har syns- og høreproblemer.
Forkerte normer?
I alt har 24 procent af eleverne vanskeligheder.
– Kan det være rigtigt, at der er 24 procent, som ikke rigtigt kan leve op til de normer, som skolen stiller? Eller er det skolens normer, der er forkerte?, spørger Niels Egelund retorisk.
Tidligere er det kun sparsomt været undersøgt, hvor mange elever der har haft behov for særlig støtte.
Undervisningsministeriet har tidligere i 1980erne gennemført undersøgelser, der viste, at 12-14 procent af eleverne i løbet af et år modtog specialundervisning.
Senere har Niels Egelund lavet undersøgelser, der viste, at cirka 8 procent af eleverne i løbet af et halvt år modtog specialundervisning.
Især drenge mistrives
– Der er meget, som der tyder på, at fagene og kravene, der stilles, er blevet for akademiske de senere år, siger Niels Egelund.
– Nu skal folkeskolen altså ikke være så akademisk længere. Der skal også være noget for dem, der vil arbejde med hånden i stedet for at sidde og analysere digte.
Langt de fleste af de børn, der mistrives, er drenge, viser undersøgelsen.
– Drenge har brug for mere bevægelse, og at de kan lave noget med deres hænder. Piger er mere orienteret imod at sidde stille og arbejde sammen, siger professoren.
– Vi er et produkt af 100 års evolution og ligestillingsdebatten er ikke mere end 50 år gammel. Det som skolen tilbyder i dag, det er vi drenge og mænd ikke gearet til.
/ritzau/
