Det er på høje tid, at skandalen i SKAT bliver endevendt – den krænker retsfølelsen og ødelægger den tillid, som vores samfund hviler på

Udskriv

I over 10 år, fra 2005 til i dag, har det danske skattesystem bevæget sig ind i stadig mere kaotiske tilstande. Eksemplerne hober sig op:

 

Svindel med udbytteskat har kostet SKAT og dermed staten og borgerne et tab på 12,3 mia. kr.

 

Ejendomsskatterne har været vinde og skæve.

 

Det elektroniske system til inddrivelse af gæld (EFI), som blev indført i 2015, har været en ren parodi.

 

Dette system indgik i en centralisering, hvor staten skulle overtage inddrivelsen af skattegæld fra kommunerne. Men pengene er aldrig kommet ind, og kommunerne raser.

 

Nu skylder borgere og virksomheder et svimlende beløb på omkring 100 mia. kr. til SKAT. Mange af disse penge vil aldrig blive inddrevet.

 

Læs også
Udenlandske nøglemedarbejdere beskattes lempeligere – og regeringen overvejer at udvide den eksisterende ordning

Lovlydige borgere betaler gildet

Skattesvindlere, der for en dels vedkommende lever i sus og dus i udlandet, lader kynisk være med at betale deres skattegæld, og de bliver ikke straffet for det.

 

Tværtimod er det lovlydige borgere, der pligtskyldigt betaler deres skat, som bliver straffet. De betaler gildet og føler sig til grin.

 

Mange af disse lovlydige borgere, for eksempel små erhvervsdrivende, har oven i købet erfaringer med dårlig sagsbehandling og arrogante reaktioner fra SKAT, når de klager.

 

Det kan Den Korte Avis i høj grad tale med om. Vores erfaringer med SKAT er gruopvækkende.

 

Magtfuld mennesker har svigtet

Læs også
Regeringen dropper topskattelettelser

Dette er en af de største politiske skandaler i nyere tid. Magtfulde mennesker, herunder de ni skatteministre siden 2005, har svigtet.

 

Det vigtigste er selvfølgelig, at SKAT kommer til at fungere ordentligt og anstændigt igen. Men der er også et klart behov for at få belyst, hvordan det kunne gå så galt, og hvem der har svigtet.

 

Derfor er det glædeligt, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nu er gået sammen om at kræve nedsættelse af en undersøgelseskommission. Dermed er der et stort flertal for en kommission.

 

Tilliden bliver ødelagt

Sagen drejer sig ikke bare om, at samfundet har mistet masser af penge. Den vedrører selve den samfundskontrakt, som det danske samfund er bygget på.

 

Det danske samfund har traditionelt været præget af høj tillid.

Læs også
100 mio. kr. til nye logoer i SKAT: de offentlige bureaukratier fjerner sig mere og mere fra borgerne – det er på tide, at borgerne svarer igen

 

Vi har haft tillid til, at langt de fleste betaler, hvad de skal, til den fælles kasse. Og vi har haft tillid til, at myndighederne har styr på pengene og bruger dem rimeligt.

 

Skandalen i SKAT er ødelæggende for denne tillid – både den mellem borgere og myndigheder og den mellem borgerne indbyrdes.

 

Man oplever, at skattesystemet fungerer ineffektivt, upålideligt og uretfærdigt.

 

Og man ser, at velstående mennesker kan slippe for at betale til den fælles kasse, mens mindre velstående må betale i stedet. Det avler vrede og oprørsstemning.

 

Det kan gå helt galt

Det politiske flertal på Christiansborg har nu lyttet til denne vrede: Der skal ryddes op.

 

Der skal undersøges. Der skal placeres ansvar. Og der skal skabes orden i det danske skattekaos.

 

Det er politisk følsomme sager. Nogle tidligere skatteministre vil være mere udsatte end andre.

 

Ikke mindst vil Venstres nuværende finansminister Kristian Jensen, der var skatteminister i den lange afgørende periode mellem 2004 og 2010, få en central rolle i undersøgelsen.

 

Men der må ikke gå politisk taktik fra nogen side i dette.

 

Befolkningens tillid til myndigheder og politikere har lidt skade.

 

Det kan gå helt galt, hvis man får fornemmelsen af, at partier og personer plejer deres egne snævre interesser i forbindelse med oprydningen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ