Den 19-årige medicinstuderende Maria blev brutalt voldtaget og myrdet af afghaner, der påstod, at han var uledsaget flygtningebarn

Facebook

Natten til den 16. oktober sidste år kom den 19-årige medicinstuderende Maria L. cyklende langs floden Dreisam i den sydvesttyske by Freiburg. Hun var i høj humør.

 

Hun havde lige deltaget i en fest på universitetet, hvor hun havde fået taget nogle sjove billeder i en fotoautomat. På disse fotos kunne man se hende fuld af liv.

 

Nu var hun på vej hjem.

 

Men Maria nåede aldrig hjem. Næste morgen opdagede en kvindelig jogger hendes lig i floden. Senere slog politiet fast, at hun var blevet voldtaget og myrdet på meget brutal vis.

 

Ved minutiøst politiarbejde lykkedes det at finde den mand, der nu står anklaget for det modbydelige mord. DNA-spor peger utvetydigt på ham som gerningsmanden.

 

Han kaldes Hussein K. og kommer fra Afghanistan.

 

Retssagen i Freiburg begyndte tirsdag.

 

Lyver om sin alder

Hussein K. kom til Tyskland i 2015. Han hævdede, at han kun var 16 år. På den baggrund fik han asyl som såkaldt uledsaget flygtningebarn.

 

Men allerede på retssagens første dag i går indrømmede han, at han havde løjet om sin alder. Nu siger han, at han ikke var 16, men 18 år, da han kom til Tyskland.

 

Anklagerne mener dog, at han stadig lyver. Hussein K. er mindst 22 år, siger de. Dette beror på en fysisk vurdering, for han har ingen papirer.

 

Mange migranter svindler med deres alder. Man får nemlig bedre vilkår, og det er nemmere at få asyl, når man går for at være et stakkels flygtningebarn.

 

Som Hussein K. selv sagde i retten: ”Når man er mindreårig, får man det meget lettere i Tyskland”.

 

Men denne ’mindreårige’ begik altså efter alt at dømme et seksualmord, som var usædvanlig afskyeligt.

 

For at det ikke skal være løgn, var hans offer, Maria L., frivillig flygtningehjælper. Hun var i øvrigt datter af to tyske EU-embedsmænd.

 

Venstreorienteret regering slap ham løs

Da Hussein K. kom til Tyskland, røg han ud i et alvorligt alkohol- og stofmisbrug. Han har i det hele taget virket som en mand, der slet ikke kan kontrollere sig selv.

 

Angiveligt var han tæt på at slå en 20-årig kvinde ihjel i Grækenland, hvor han opholdt sig, inden han kom til Tyskland.

 

Men så blev han sluppet fri, fordi den stærkt venstreorienterede græske regering gav en række fanger amnesti.

 

Den skulle vise, hvor god den var, og det kostede så en ung kvinde livet under forfærdende omstændigheder.

 

Merkel holder vejret

Mordet i oktober 2016 fik debatten om Angela Merkels svage asylpolitik til at blusse heftigt op.

 

Det skal nu vise sig, om retssagen giver ny næring til denne debat. Merkel holder nok vejret – hun gør alt for at kvæle debatten i tavshed op til det tyske valg den 24. september.

 

Under alle omstændigheder vil retssagen holde Tyskland i ånde lang tid endnu. Der bliver tidligst afsagt dom til december.

 

https://www.welt.de/vermischtes/article168318617/Wenn-man-minderjaehrig-ist-ist-die-Situation-in-Deutschland-besser.html

Del på Facebook