I en meningsmåling tirsdag bliver danskerne spurgt, om vi i højere grad skal kræve, at muslimske indvandrere assimilerer sig.
Resultatet er massivt. Hele 76,5 procent tilslutter sig kravet om assimilation, mens kun 12,9 procent siger nej. (Wilke/Jyllands-Posten)
Nu er det ikke krystalklart, hvad ordet assimilation dækker. Men der ligger i hvert fald to ting i det:
Man skærper kravet til at muslimer generelt skal tilpasse sig det danske samfund.
Samtidig afviser man diverse muslimske særkrav som for eksempel retten til at bære burka og retten til at få serveret halalkød i daginstitutioner.
Markant udvikling
Der er sket en meget markant udvikling i danskernes holdning.
Tidligere har burkaforbud kun mødt begrænset opbakning. Men da debatten blussede op for nylig, viste det sig, at hele 66 procent af Venstres vælgere gik ind for et forbud, mens kun 17 procent var imod!
Den samme udvikling foregår i andre vesteuropæiske lande. Og i Østeuropa er de islamkritiske holdninger meget stærke.
I begyndelsen af året gennemførte det britiske Royal Institute of International Affairs en stor europæisk undersøgelse – Danmark var dog ikke med.
Undersøgelsen viste, at der nu i Europa er et klart flertal for et regulært stop for indvandring fra muslimske lande.
Tre grunde
Der er tre grunde til, at danskerne ligesom andre europæere er blevet mere og mere islamkritiske.
For det første bliver den muslimske andel af befolkningen ved med at vokse. Denne udvikling tog for alvor fart med den enorme tilstrømning i 2015-2016.
For det andet kommer den voksende muslimske befolkningsgruppe ikke til at ligne os andre mere og mere – sådan som uansvarlige danske politikere i sin tid påstod.
Tværtimod bliver parallelsamfundene større og stærkere. Og islamiske krav vokser i styrke.
For det tredje føler danskerne deres islamkritiske holdninger bestyrket af, at de kan se lignende holdninger brede sig i andre europæiske lande.
Kommentatorernes forvirring
Der har været usikkerhed i befolkningerne om, hvilke politiske konsekvenser de skulle drage af islamiseringen.
Skulle de stemme på protestpartier på højrefløjen? Skulle de stemme på etablerede partier, der lovede en strammere kurs?
Denne usikkerhed har givet anledning til megen forvirring hos politiske korrespondenter og kommentatorer – for eksempel på dansk TV.
Først snakkede man om den voksende ”populisme” – uden rigtig at vide, hvad man mente med det ord.
Så erklærede man, at ”populismen” var på vej ned.
Nu bliver de politisk korrekte journalister så nødt til at erkende, at de islamkritiske holdninger har vokset sig meget stærke hos europæerne.
Men formerne varierer fra land til land efter de politiske omstændigheder.
Tal om islamkritik frem for populisme
Ved det nylige valg i Østrig vandt et af de etablerede partier på en stærkt islamkritisk linje.
I Danmark er Dansk Folkeparti stort og etableret, og de andre store partier har flyttet sig.
I Tyskland er islamkritik stadig ikke ’mainstream’ i det politiske liv. Her søgte de mest utilfredse vælgere så mod Alternative für Deutschland.
Man bør droppe den uklare snak om ”populisme”. Det centrale i udviklingen er, at de islamkritiske holdninger styrkes kraftigt under forskellige former.
Det fremgår også af dagens måling, hvor mere end tre fjerdedele af danskerne kræver assimilation.