Sløve myndigheder har udbetalt kontanthjælp til danske ‘syrienkrigere’, medens de kæmpede for Islamisk Stat – skatteyderne har betalt

Udskriv

36 personer modtog i perioden 2012-2014 penge fra statskassen. 15 af sagerne stammer fra Københavns Kommune.

 

15 sager om danske syrienkrigere, som har modtaget penge fra statskassen, mens de har forladt Danmark for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) i Syrien, stammer fra Københavns Kommune.

 

Det viser en aktindsigt, som Ritzau har søgt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har tilsynet med kommuner og a-kasser. Styrelsen hører til under Beskæftigelsesministeriet.

 

I alt 36 personer har modtaget penge fra en kommune eller a-kasse. Mens de fleste sager kommer fra Københavns Kommune, så er Århus Kommune toer på den liste med syv sager.

 

Kommunerne i Høje-Taastrup Kommune og Odense Kommune har to sager hver. Albertslund, Frederiksborg, Herlev, Ishøj, Fredensborg, Kolding, Rødovre og Vejle har haft en enkelt sag hver.

 

De 36 personer er blevet anmeldt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Herfra er oplysningerne givet videre til de relevante kommuner og a-kasser.

 

Læs også
Nu skal der ryddes op: Dansk Folkeparti vil udvise udlændinge, der har været på kontanthjælp i mere end tre år

Mens 34 af de 36 modtagere har modtaget penge fra en kommune, har to personer modtaget et mindre beløb fra deres a-kasser.

 

I 29 af sagerne har kommunerne og a-kasserne besluttet at kræve tilbagebetaling. Det samlede krav er 672.000 kroner. I de resterende syv sager er der ikke rejst krav om tilbagebetaling.

 

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der i tre af de syv sager ikke udbetalt ydelser i den periode, som PET har angivet.

 

I tre andre tilfælde kunne det “ikke godtgøres i tilstrækkelig omfang, at borgeren havde været udrejst i perioden”.

 

Og i det sidste tilfælde af de syv sager, hvor der ikke er rejst krav om tilbagebetaling, har den pågældende person benyttet sig af retten til afholdelse af ferie med ydelse.

 

Læs også
Nye tal: Hvis en af dine forældre har været på kontanthjælp, er der tre gange så stor risiko for, at du som ung selv ender på kontanthjælp

Det er uvist, om nogle af de 36 personer fortsat er på en offentlig ydelse. Ifølge aktindsigten har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ingen oplysninger omkring det.

 

/ritzau/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ