Finansministeriet har mandag offentliggjort en analyse af, hvordan indvandrere og deres efterkommere påvirker de offentlige finanser i Danmark.
Den korte konklusion er: De koster det danske samfund og dets skatteydere svimlende beløb.
Indvandring fra vestlige lande er en overskudsforretning for Danmark. De leverer 5 mia. kr. til de offentlige kasser.
Indvandring fra ikke-vestlige lande koster derimod det danske samfund hele 33 mia. kr. om året. Dette tal er cirka dobbelt så stort som tidligere skønnet!
Det samlede regnestykke viser altså et underskud på 28 mia. kr.
I virkeligheden er det værre endnu
Disse tal får endda langt fra hele den økonomiske belastning med.
Finansministeriets regnestykke ser på, hvor meget den enkelte migrant trækker ud af den fælles kasse og betaler ind til den fælles kasse. Men man medtager ikke andre store omkostninger.
De ekstra omkostninger til politi og retssystem er for eksempel ikke med. Det er de ekstra omkostninger til tosprogede elever i uddannelsessystemet heller ikke.
Samtidig er Finansministeriets analyse baseret på året 2014. Det var før asyltilstrømningen tog voldsom fart i 2015.
Den hidtidige tilstrømning er en kæmpemæssig ekstra belastning for danskerne. Den trækker store ressourcer, som ellers kunne være blevet brugt til gavn for trængende danskere.
Helt uholdbart system
Når den økonomiske belastning er så voldsom, skyldes det ikke mindst, at kun knap halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år er i arbejde. Samtidig bringer de mange børn med sig, som også tæller kraftigt på udgiftssiden.
Der er dog stor forskel mellem de forskellige grupper af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Asylansøgere, flygtninge og deres familiesammenførte er i særlig ringe grad i arbejde. I gennemsnit koster hver enkelt af dem det danske samfund 160.000 kr. om året.
Der er også stor forskel efter lande: Indvandrere fra Kina og Indien bidrager positivt til de offentlige finanser. Indvandrere fra for eksempel Syrien og Somalia koster derimod en masse.
Pengene fosser således ud af de offentlige kasser, fordi Danmark hjælper ved at hente folk her til landet i stedet for at støtte og hjælpe dem i deres nærområder. Det er helt uholdbart.
Underskud dobbelt så stort som antaget
En analyse i 2014 fra den såkaldte DREAM-gruppe nåede frem til, at den ikke-vestlige indvandring kostede Danmark 17 mia. kr. om året.
Men Finansministeriets analyse bygger på mere præcise oplysninger. Det fører altså til den rystende konklusion, at det årlige underskud ved den ikke-vestlige indvandring er cirka dobbelt så stort som tidligere skønnet.
Finansministeriet forsøger at bøde lidt på de dramatiske tal. For eksempel fortæller man, at der er sket en betydelig stigning i antallet af asylmodtagere, der er i arbejde efter 2 år.
Tja. For det første er tallet stadig lavt. For det andet er der slet ikke den samme stigning i antallet, som er kommet i arbejde efter 3 år. Man kan jo altid vælge den kurve, der ser pænest ud ….
Det går simpelt hen ikke
Sammenlignet med en række andre europæiske lande fører Danmark en forholdsvis stram udlændingepolitik. Men så er den altså heller ikke strammere.
Økonomisk belaster den vores samfund ganske alvorligt.
Samtidig ændrer den befolkningens sammensætning, så vi får et stadig mere muslimsk Danmark.
Dansk udlændingepolitik koster ikke bare en masse penge. Den skaber også store, stærke parallelsamfund, der sætter dansk kultur og danske værdier under voksende pres.
Det går simpelt hen ikke.
