Boganmeldelse: Regensen – bag de teglrøde mure

Hvis man skulle være interesseret i at vide, hvordan den privilegerede elite blandt den studerende ungdom lever, er et nyt pragtværk om Regensen gefundenes Fressen.

 

”Herrer vi ere i Aandernes Rige”

De fleste besøgere af vor gamle hovedstad kender stedet – udefra. Man passerer det, hver gang man bevæger sig ned af Købmagergade og forbi Rundetårn. Regensen blev grundlagt af Christian IV i 1623 som studenterbolig for godt 100 unge mennesker, som takket være Kommunitetet ikke bare havde fribolig med rengøring og skopudsning, men også fik lommepenge. De tider er for længst forbi. Men det er stadigvæk et privilegium at bo på et af de gamle kollegier.

 

Det kan denne anmelder skrive under på. Som Elersianer – thi der findes ud over Regensen tre andre gamle, ærværdige kollegier: Valkendorfs, Borchs og Elers, som tilsammen kun har godt halvt så mange pladser som Regensen – kan jeg nikke genkendende til mange af de fænomener, som skildres i bogen. Dette helt særlige miljø med oldgamle, besynderlige traditioner, den særlige jargon, mere eller mindre åbenlys arrogance over for omverdenen, dette åndshovmod, som vel nok er på retur, men som alligevel trives. ”Herrer vi ere i Åndernes Rige”.

 

”Gamle”, ”PIP”, ”Skrap”, ”Tilia” og alle de andre klubber

Det, som adskiller Regensen fra de andre gamle kollegier, er først og fremmest størrelsen – og heraf foreningslivet. Det store fællesskab er delt op i mindre ’klubber’, som gerne bekriger og sjofler hinanden. Og så er der ”Bjørnegrotten”, hvor de frustrerede unge mennesker også kan få afløb ved at kaste ting, der larmer, ned i en skakt. Det lyder forrykt. Alligevel er der nok mening i galskaben.

 

Bogens mange forskellige bidragydere kommer vidt omkring. Første kapitel fortæller om Regensens redning – Martin Borchs ombygning i 1906-08. Der var faktisk planer om at flytte Rundetårn eller lave et stormagasin på kollegiets grund! Vi hører indgående om ritualer, relikvier og foreninger. Herligt eller rædselsfuldt studentikost, alt efter synsvinklen. Særlige afsnit er viet til Regensen under besættelsen og det islandske og færøske beboer-islæt.

Læs også
‘Jeg har viden om flere ting’, sagde den smukke forstadsfrue Marie, inden hun blev myrdet – ny bog om “Højbjergmordet”

 

”Fra selvherlighed til muntert overskud”

Erik Skyum-Nielsen, tidl. regensprovst, beretter indsigtsfuldt om Regensen som ramme i og for det 20. årh.s danske litteratur, og vi får ligeledes god forstand af kapitlet om stedets vise- og sangtradition. Rigtigt morsom bliver bogen i afsnittet om det komisk anspændte forhold mellem regensprovst Holm og viceprovst Krag-Hansen, begge i øvrigt frafaldne Elersianere. Det er kostelig læsning. Tiderne ændres sig. I 1971 kom der kvindelige regensianere. ”Fra selvherlighed til muntert overskud” er et fint bidrag om Studenteroprøret og dets følger. Rystende derimod er det at læse om mysteriet om den forsvundne formue – hvordan Kommunitets bugnende kasse svandt ind til 0. En skandale uden lige. Bogen slutter med en beretning om de ironiske 90’ere.

 

En tredjedel af bogen består af illustrationer. Mange fine og flotte billeder. Mindre kunne måske have gjort det. Jeg troede ikke, at der kunne udgives en lige så smuk og læseværdig bog som den om Elers Kollegium, der udkom sidste år i forbindelse med 325-årsjubilæet.  Jeg indrømmer, at dét kan der. Jeg skal derfor ikke undlade at give bogen om Regensen min varmeste anbefaling.

 

Josefine Albris m.fl. (red.), Regensen – bag de teglrøde mure

Gyldendal 2017, 328 sider (rigt ill.), 350 kroner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…