Manden, der fortalte danskerne sandheden om indvandringen, har skrevet sine erindringer

Poul Christian Matthiessen (PCM) er især kendt for sit mangeårige virke som grundlægger af og senere – 1971- professor i demografi (befolkningsbeskrivelse-fx mht. køn, alder og ægteskabelig status samt disse forholds årsager og økonomiske og sociale konsekvenser) på Statistisk Institut ved Statsvidenskab på Københavns Universitet (KU). Fra 1993 også kendt som formand for Carlsberg fondet og formand for bestyrelsen i Carlsberg A/S.

 

Poul Christian Matthiessen har valgt erindringsbogens titel med stor omhu og præcision. De to gennemgående temaer er først og fremmest hans livslange stræben efter demografisk forskningskvalitet på højeste internationale niveau. Dernæst en levende gengivelse af de mange vanskeligheder han mødte under formidlingen af resultaterne.

 

Vanskelighederne var ikke inden for den internationale demografiske forskning, hvor han var en anset, produktiv forsker. De var derimod i den hjemlige andedam fra 68-studenteroprørere og ligesindede undervisere på Københavns Universitet og uden for universitetet i visse politiske og mediemæssige kredse. Poul Christian Matthiessens videnskabelige resultater understøttede nemlig langtfra de hedeste venstrefløjstanker om den ønskede sociale og økonomiske befolkningsudvikling.

 

Erindringsbogen beskriver Poul Christian Matthiessens nu 84-årige livsforløb. De første 3 kapitler om barndommen i et landligt postmesterhjem under Besættelsen, om datidens næsten klosteragtige liv i gymnasiet i en tid uden TV, mobiltelefoner, internet, udlandsrejser mm. samt om hans statsvidenskabelige studium ved KU. I 1957 blev han kandidat og måtte derefter aftjene sin værnepligt, før han kom i sit første job som matematisk statistiker hos KTAS – det københavnske telefonselskab. I 1963 blev han tilbudt at blive amanuensis på Statistisk Institut, KU for at opbygge undervisningen i statistik for polit- og sociologistuderende. Samtidig arbejdede han på og sammen med befolkningsafdelingen på Danmarks Statistik om den årlige publikation: ”Befolkningens bevægelser” og om dennes videreudvikling. I 1968 blev hans lektorat på KU omdannet til et lektorat i demografi, hvorved det anerkendtes, at faget nu skulle være et selvstændigt universitetsfag.

 

Poul Christian Matthiessen kom derefter i stort omfang ind i internationalt samarbejde bla. ved et længerevarende forskningsophold på London School of Economics og fik forfattet sin disputats:”Some Aspects of the Demographic Transistion in Denmark” som blev forsvaret og godkendt ved KU i 1970. I 1971 blev han som den første i Danmark udnævnt til professor i demografi ved KU. Disputatsens emne – den danske demografiske transition dvs. overgangen fra et højt fertilitets- og dødelighedsniveau før år 1800 til nutidens lave fertilitets- og dødelighedsniveau var blevet uhyre relevant i europæisk sammenhæng. Den meget høje kvalitet af de danske registre og disses tidlige start gjorde dengang som nu Danmark til ”Europas befolkningslaboratorium” og Poul Christian Matthiessen kom derved med i centrum af den internationale udvikling af demografisk forskning.

 

Hjemme i Danmark gik det mindre godt. Erindringens kapitel 5:” Forbrydelse og dumhed” giver en meget sørgelig, men desværre dækkende gennemgang af den voldsomme deroute i det faglige niveau, som studenteroprøret under anførsel af især psykologi-og sociologistuderende i samspil med KU`s rektor Mogens Fog og senere den radikale undervisningsminister, af de studerende besynderligt nok benævnt ”Onde Helge”(Larsen), fik gennemført. Videnskabelig set ukvalificerede personer blev herved stærkt medbestemmende om fagenes indhold og nye ansættelser. Det medførte i de følgende årtier en kraftig kvalitetssænkning på mange studier- mest udtalt inden for faget sociologi. Som underviser i både statskundskab og sociologi befandt Poul Christian Matthiessen sig i det mest stormfulde område, men uanset dette gjorde han fortsat opmærksom på de usaglige ansættelser, det faldende faglige niveau og den politiske indoktrinering i studierne. Både Rektor og KU`s øverste organ afviste klagerne, men efterhånden blev også ombudsmanden og flere aktiveret, så kampene bølgede frem og tilbage. Den marxistiske majoritet på sociologistudiet at få demografien afskaffet som obligatorisk fag, men efterhånden konkluderede selv Undervisningsministeriet, at sociologiuddannelsen var blevet så ringe, at den skulle ophøre i 1987. Den blev derefter rekonstrueret fra bunden med nye lærere og med international inspiration.

 

Et frynsegode i disse år var mindre undervisning og dermed mere tid til forskning og publicering i internationale tidsskrifter. Poul Christian Matthiessen blev også tilknyttet Europarådets demografiske ekspertgruppe som udpeget af Danmark. Focus var det faldende fødselstal og stigende levealder i Europa samt det voksende indvandringspres fra Afrika og Mellemøsten. En anden praktisk opgave var gerontologisk forskning om de demografiske, økonomiske og sociale konsekvenser af en gennemsnitlig levealder på 100 år.

 

I 1982 blev Poul Christian Matthiessen udpeget som medlem af det meget estimerede Videnskabernes Selskab. Arbejdsbetingelserne som professor på KU var stadig ikke tilfredsstillende, så da han i 1989 blev opfordret til at indtræde i Carlsberg fondets direktion takkede han ja. Carlsberg fondet støtter dansk grundforskning inden for bla. naturvidenskaberne, matematik, humaniora og samfundsvidenskaberne, driver Carlsberg laboratoriet og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg samt det tilhørende Ny Carlsberg fondet som støtter kunst og kunstvidenskab og driver Glyptoteket. Det var simpelthen en række nye opgaver, der lå højt placeret i Poul Christian Matthiessens interessefelt. 1993 overtog Poul Christian Matthiessen også hvervet som formand for bryggeribestyrelsen.

 

I 2003 fratrådte Poul Christian Matthiessen som 70 – årig sine stillinger på Carlsberg men bevarede et forskerkontor. Under tiden på Carlsberg havde han fortsat udført demografisk forskning, men denne blev nu pga. det voksende antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (fra 50.000 i 1980 til knap ½ mio. i 2016) mere fokuseret på denne demografiske vinkel. De fleste politiske partier havde berøringsangst over for området og fulgte den gamle Statsministerdevise sidst i 1940erne:” Er dette fakta, benægter jeg fakta”. Mange førende medier og organisationer lovpriste det multikulturelle samfund og neddroslede samtidig problemerne dermed. Solidt demografisk materiale blev nedgjort og flere medier gik – meget ulækkert og helt i strid med en fri presses objektivitetsforpligtelse – mere efter manden end efter bolden.

 

Trods denne modstrøm er Poul Christian Matthiessen – nu sammen med Gunnar Viby – tidl. forsker i Rockwoolfondet – fortsat med at formidle viden herom fx i demografiske kronikker pga. det store behov for reelle, talbaserede oplysninger om problemerne ved den ikke-vestlige indvandring. Romantisk tankespind har ingen gang på jorden, når FN i sine befolkningsprognoser fra 2017 regner med en global befolkningstilvækst på 3,2 mia. i Afrika (fra 1,3 mia. i 2017 til 4,5 mia. i 2100). Håndtering af demografiske problemer og følger heraf vil derfor stadig være vigtige i resten af dette århundrede.

 

Læs også
Der er næsten 200.000 flere personer i Danmark med indvandrerbaggrund, end hidtil oplyst – tredje generation er ikke talt med

Vi skylder derfor Poul Christian Matthiessen en stor tak for hans betydelige bidrag til udvikling af den demografiske forskning og hans brede formidling af denne forsknings resultater. De har, om end langsomt, stærkt bidraget til, at mange danskeres opfattelse af dette problemområde er blevet realitetskorrigeret. Hans velskrevne og let læste erindringsbog viser samtidig de store vanskeligheder, en forsker kan løbe ind i, når ens resultater nok følger med tiden, men går mod strømmen. Meget læsværdig bog!

 

Ib Andersen er  speciallæge, dr.med.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…