Man kan godt være for noget og have en holdning til et bestemt emne og så alligevel blive sidde på gærdet, når det kommer til stykket.
I hvert fald når man er Socialdemokrat.
Socialdemokraterne har således den klare holdning, at de er modstandere af bederum på landets uddannelsesinstitutioner, men da der i går i Folketinget skulle tages stilling til et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde bederum, ville socialdemokraterne alligevel ikke være med.
Valgte at blive de gule i Folketinget
Inden selve behandlingen i Folketinget i går af forslaget fra Dansk Folkepartis Marie Krarup havde Socialdemokratiet trukket store overskrifter i mederne om deres modstand mod bederum, men dog med det forbehold over for DF’s forslag, som partiets ordfører, Mathias Tessfaye, også gav udtryk for under behandlingen i Folketinget i går.
”Når vi alligevel ikke kan stemme ja til det her beslutningsforslag, skyldes det, at vi ønsker et bedre grundlag at træffe beslutning på,” forklarede Tessfaye blandt andet, og nævnte en lang række andre betænkeligheder, hvorpå han fortsatte:
”Med de kommentarer vælger vi at stemme gult, altså hverken ja eller nej.”
Jamen, tænk på de kristne jurister på Københavns Universitet
Efterfølgende erklærede langt de fleste ordførere, at de også var imod bederum på uddannelsesinstitutioner, men det var noget, som rektorerne på de enkelte institutioner selv skulle tage stilling til, mente de
Der var dog undtagelser i begrundelserne. Således forklarede den konservative ordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, at hun var imod et forbud af hensyn til kristne jurister på Københavns Universitet:
”Det er for eksempel sådan, at på Københavns Universitet er der en forening for kristne jurister, som gerne vil mødes og dele troen med hinanden. Hvis vi indfører et forbud, vil vi få problemer i forhold til dem, som gerne vil udleve den kristne tro, som vores samfund bygger på.
Alternativet: Gør som forsikringsselskabet Tryg
Ordføreren for Alternativet, Carolina Magdalene Mair, var helt forudsigeligt imod et forbud og henviste til, at hun arbejdede i forsikringsselskabet Tryg, dengang Stine Bosse var direktør og reorganiserede selskabets hovedkvarter:
”En af de ting, der blev lavet var et stillerum nede i den ene ende. Og det her stillerum, der blev kaldt et stillerum, var et sted, man kunne gå ned og bede, hvis man var troende og havde brug for at gå ned og bede. Der var bedetæpper dernede, man kunne gå ned og dyrke yoga,” forklarede Carolina Magdalene Mair og fortalte, at der skam også var yougamåtter dernede.
Hun understregede, at det ikke er islam, der medfører radikalisering:
”Når vi begynder at sige, at bederum medfører social kontrol eller radikalisering, er det jo forkert, for det er jo ikke eksistensen af religion, der medfører radikalisering eller social kontrol, det er eksklusionen af muslimer og andre minoriteter,” lød det blandt andet fra Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Mair.
Ordføreres korsang: Vi er imod bederum, men vil ikke tage stilling
Fra de ørige partiers ordførere lød det nærmest i flerstemmigt kor: Vi er imod bederum, men vil ikke tage stilling.
Hver i sær havde de trods alt for syns skyld forskellige begrundelser for deres partiers stillingtagen, inden de nåede frem til den fælles konklusion.
Dog havde den radikale ordfører, Lotte Rod, sin helt egen variation over temaet, der lød på, at der var tale om et forslag fra Dansk Folkeparti:
”Jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt, at vi skal bruge tiden i dag på tankekontrol, for det handler jo om, at Dansk Folkeparti egentlig bare gerne vil forbyde det, der er muslimsk.”
Socialistisk Folkepartis ordfører, Jacob Mark, afviste i lighed med de øvrige ordførere forslaget med henvisning til, at de enkelte institutioner selv måtte afgøre, om de vil have bederum eller ej, men han betroede dog Folketinget, at:
”Jeg vil alligevel gerne indrømme, at jeg faktisk har gået og funderet en del over det her forslag, især efter at Socialdemokratiet meldte ud, at de støtter et totalforbud mod bederum.”
Hos Liberal Alliance mente ordfører Henrik Dahl, at religion ikke har noget at gøre på uddannelsesinstitutioner, idet religion er i modsætning til ”den frie, kritiske og rationelle tanke,” som han udtrykte det.
Alligevel mente han, at forslaget var udtryk for ”en politisk overreaktion.”
Enhedslisten, som normalt ikke giver sig af med at rose erhvervslivet, mente imidlertid, at erhvervslivet i netop denne sag er god som rollemodel:
”Private virksomheder har haft bederum i mange år, uden at det har været noget, der har givet anledning til problemer, altså at der er en gruppe ansatte, der bruger dem engang imellem,” lød det fra partiets ordfører, Bruno Jerup.
Venstres Anni Matthiesen understregede, at ”Vi i Venstre er imod bederum, og i særdeleshed, hvis de anvendes som et værktøj til social kontrol,” men hun ville dog ikke gå ind for et forbud.
Hun trøstede sig i stedet med, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i sin tale havde bebudet, at et såkaldt hyrdebrev nu ville blive udsendt til uddannelsesinstitutionerne:
”Det er værd at fremhæve det, som ministeren også var inde på i sin tale, nemlig at undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren på regeringens vegne har besluttet at udsende fælles hyrdebrev til uddannelsesinstitutionerne.”
Ministeren: Jeg aner ikke, hvad et hyrdebrev indebærer
I sin tale afviste undervisningsminister Merete Riisager (LA) Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Blandt andet med den begrundelse, at:
”Det er den enkelte uddannelsesinstitution, som har størst kendskab til lokale forhold og dermed de bedste forudsætninger for at afveje forskellige hensyn på stedet.”
Det er dog ikke ensbetydende med, at regeringen sidder med hænderne i skødet:
”Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil udsende et hyrdebrev til uddannelsesinstitutionerne, som gør opmærksom på de overvejelser, som institutionerne bør gøre sig i forhold til at stille bederum til rådighed for elever uanset religiøst forhold,” forklarede Merete Riisager.
I den forbindelse ville Matthias Tesfaye vide, hvad der forstås ved et hyrdebrev.
”Kan man betragte det som en vejledning fra ministeriets side, eller hvad er de retlige konsekvenser af, at de nu modtager sådan et brev,” ville den socialdemokratiske ordfører blandt andet vide, og fik følgende svar fra Merete Riisager:
”Nu er jeg ikke jurist, så jeg tror derfor ikke, jeg vil være i stand til her på talerstolen at bruge det præcis rigtige ord, så der må ordføreren have mig undskyldt. Det præcis rigtig juridiske ord for det vil jeg gerne vende tilbage med,” lød det blandt andet fra undervisningsministeren.
Det ville Dansk Folkeparti med sit forslag:
Ordføreren for Dansk Folkeparti Marie Krarup mener, at bederum på danske uddannelsesinstitutioner er til skade for integrationsindsatsen. Hun ser en risiko for at de fremmer islam på institutionerne, som bør være sharia-fri.
“Det er et stort problem. Det gør integrationen meget mere vanskelig. Det generer de folk, som rent faktisk gerne vil bryde ud af den gruppe – af måske ortodokse muslimer – som de er i. For når der er et bederum, dannes der hurtigt en gruppe, der beder på bestemte tidspunkter. Og dermed har det en missionerende og fastholdende funktion, og det er der absolut ikke brug for i det danske samfund, sagde hun til TV2.
Dansk Folkeparti mener, at islamiske bederum på uddannelsesinstitutioner skal forbydes og stiller forslag om et forbud i Folketinget i dag. Gymnasieordfører Marie Krarup (DF) forklarer, at man ikke ønsker at facilitere islam på institutionerne, som også bør være sharia-fri. Hun forklarer i øvrigt, at bederummene i dag medvirker til at fastholde elever i et muslimsk mønster, som de ellers ønsker at bryde ud af, fordi rummene gør de lettere for andre at udøve social kontrol over de skeptiske.
I beslutningsforslaget står der: ”Formålet med forslaget er, at Folketinget skal sikre, at alle offentlige uddannelsesinstitutioner – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – ikke understøtter islamisk social kontrol og dermed en videre islamisering af det danske samfund.”
Du kan læse hele beslutningsforslaget her:
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/beslutningsforslag/B54/20161_B54_som_fremsat.pdf
