Resultatet af det tyske valg blev endnu værre for regeringspartierne, end meningsmålingerne havde spået.
Både Merkels Union af CDU/CSU og socialdemokraterne i SPD oplevede kæmpestor tilbagegang.
CDU/CSU havde sidste gang (2013) et godt valg, hvor de fik 41,5 procent af stemmerne. Denne gang får de kun 33,0 procent ifølge en prognose fra omkring kl. 19.30 søndag aften. Det er historisk lavt.
SPD fik 25,7 procent ved sidste valg. I prognosen ligger de nu til sølle 20,8 procent. Det er det dårligste resultat nogen sinde for partiet.
Dermed har Merkel-regeringen fået en syngende vælgerlussing. Den er fortjent.
Folkelig protest
Omvendt er valgresultatet en stor sejr for Alternative für Deutschland (AfD), der er kommet i Forbundsdagen for første gang med hele 13,3 procent af stemmerne, ifølge prognosen.
Dette er et meget klart udtryk for en folkelig protest mod Merkel. Frem for alt er det en protest mod Merkels udlændingepolitik.
Gennem længere tid har stribevis af meningsmålinger vist en stor mistillid til Merkels håndtering af indvandringen og forholdet til islam.
Den Korte Avis har løbende omtalt denne brede folkelige mistillid (se link i bunden). Resten af medieverdenen har haft meget ringe blik for dette, men har stirret sig blinde på partiet AfD.
Inden for AfD findes der radikale synspunkter, som har et tvetydigt forhold til de mørkeste sider af Tysklands historie. Nogle af partiets sympatisører har også lavet ubehagelig ballade ved Merkels valgmøder.
Men protesten mod Merkels udlændingepolitik er langt bredere.
Tyskerne vil have bremset den stærke tilstrømning fra specielt den muslimske verden – et flertal ønsker et regulært stop for muslimsk indvandring.
Arrogant
Angela Merkel har reageret arrogant på denne bekymring. Hun har ikke taget en åben debat. Hun har ikke vist reelle tegn på at ændre sin kurs, bortset fra lidt pynt på retorikken.
I valgkampen gjorde hun alt for at tie udlændingepolitikken ihjel. Imens brændte vælgerne utålmodigt efter at få et signal om, at Merkel havde fattet situationens alvor.
Men det havde hun ikke. Og intet tyder på, at hun kommer til det.
Hendes viden om indvandring og islam er ringe. Og hendes vilje til at få bremset den hastige udvikling af muslimske parallelsamfund er mindst lige så ringe.
Slut med ’Mutti’
I de vidtløftige politisk korrekte kredse bliver Merkel jævnligt udnævnt til Vestens leder.
Men faktisk er der ikke meget leder over hende – hverken i Vesten eller i Tyskland.
Hun er en politiker, der i høj grad flyder med udviklingen og foretrækker at nøjes med mindre politiske tilpasninger.
Hendes stil er at tale alle problemer ned og komme med beroligende forsikringer til befolkningen. Men i tider, som kræver mod og handlekraft, skaber denne stil voksende folkelige frustrationer.
Det er situationen i dag. Merkel kan ikke længere klare sig på at give den i rollen som ’Mutti’.
De har ikke fattet det
Efter det katastrofale valgresultat har SPD besluttet at forlade regeringssamarbejdet med CDU/CSU.
Merkel må nu i stedet forsøge at skabe en ”Jamaica-koalition”, som den kaldes, sammen med De Frie Demokrater (FDP) og De Grønne.
Det bliver en hård opgave.
I øvrigt er regeringsforhandlingerne ikke det eneste, der er usikkerhed omkring. Det kan også være svært at forudse, hvordan udviklingen vil gå i AfD, hvor der er interne stridigheder mellem mere moderate og mere radikale kræfter.
Under alle omstændigheder vil det blive svært for Merkel at genvinde den brede befolknings tillid.
Mange politiske ledere i Europa har stadig ikke fattet, hvor stærkt borgerne reagerer mod den store ændring af deres befolkning, som den ikke-vestlige indvandring fører med sig.
Angela Merkel er det bedst tænkelige eksempel.