16 lande indgår nu en pagt, hvor de også vil samarbejde militært for at holde grænserne på Balkan-ruten lukket – det er der to grunde til

You Tube

Østrig spiller en nøglerolle i de stramninger af asylpolitikken, som finder sted i Europa.

 

Landet har blandt andet taget initiativ til at indgå en pagt med 15 andre lande om at lukke mere effektivt af for den såkaldte Balkan-rute.

 

De 16 lande har netop vedtaget en plan for det nye tætte samarbejde. Som et led i denne plan skal der etableres en permanent koordinering.

 

Udover Østrig er der tale om lande fra Balkan og Østeuropa. De skal fremover samarbejde tættere omkring deres indbyrdes grænser og søge mod fælles holdninger til migrantproblemerne i hele regionen – herunder styrkelse af den ydre grænse i Grækenland.

 

Østrig er parat til at gå så langt som til at sende soldater til andre lande i regionen for at deltage i forsvaret af deres grænser. Det oplyser den socialdemokratiske forsvarsminister Hans Peter Doskozil.

 

Hidtil har Østrig kun sendt soldater til andre lande på humanitære missioner. Men nu vil man også skabe en form for militæralliance til fælles beskyttelse af de nationale grænser.

 

To grunde

Der er to grunde til, at man arbejder på at forstærke Balkan-samarbejdet.

 

Den ene er, at lukningen af Balkan-ruten stadig væk præges af en del huller. Ifølge Doskozil kommer der fortsat 500-1000 migranter om ugen til Østrig ad den vej. I Danmark regner vi trods alt også med over 6.000 asylansøgere i år.

 

Den anden grund er, at man frygter et voldsomt øget pres på de involverede landes grænser. Frygten går først og fremmest på, at Tyrkiet ophæver sin aftale med EU og igen åbner for asylstrømmen til Europa. Tyrkiets præsident Erdogan rasler jævnligt med sablen.

 

Doskozil siger: ”Vi må forberede os intensivt på, at Tyrkiet igen åbner for sluserne.”

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

De 16 landes initiativ er ikke vendt mod EU. Men det er udtryk for en manglende tillid til, at EU har styrke og handlekraft til en effektiv beskyttelse af grænserne.

 

Derfor ser man dette meget usædvanlige regionale samarbejde, der altså også betyder inddragelse af militær i den fælles grænsebeskyttelse.

 

Grænsen til Italien

Samtidig er Østrig kraftigt engageret ved grænsen til Italien.

 

Det største migrantpres kommer jo nu fra Afrika via Italien.

 

Østrig forbereder sig derfor på at styrke sin grænsekontrol i Brenner-passet mod Italien. Østrigerne truer med, at de er parate til at lukke Brenner-passet, hvis situationen i Italien for alvor kommer ud af kontrol.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Migranter tilbage til Nordafrika

Endelig har Østrig været aktivt involveret i at få EU til at sende migranterne over Middelhavet tilbage til Nordafrika.

 

EU har nu omsider taget skridt til at forsøge at få oprettet centre i nordafrikanske lande, som migranterne kan fragtes tilbage til. I disse centre – for eksempel i Tunesien eller Egypten – kan man så vurdere deres asylansøgninger. Det nåede man frem til på det nylige EU-topmøde på Malta.

 

Østrigs udenrigsminister, den konservative Sebastian Kurz, har i høj grad været med til at sætte skub i denne debat.

 

Østrig og Danmark

Uanset om migranterne kommer ind i Europa via Grækenland eller via Italien, så går strømmen nordpå i høj grad ind over Østrig – og mange bliver i landet.

 

Så migrantproblemerne er meget påtrængende for østrigerne. Derfor udviser de så stor handlekraft for at få dem løst.

 

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

Denne handlekraft nyder vi andre godt af. Det betydelige fald i antallet af asylansøgere til Danmark kan vi i betydelig grad takke Østrigs initiativer for.

 

Derfor må Danmark i høj grad håbe, at de 16 landes planer om et kraftigt styrket grænsesamarbejde på Balkan vil lykkes.

 

http://www.krone.at/oesterreich/mit-neuer-militaerallianz-balkanroute-sperren-doskozil-fordert-story-552807

 

http://www.krone.at/oesterreich/die-balkanroute-bleibt-weiterhin-unter-kontrolle-pakt-mit-15-laendern-story-553100

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article161883978/Illegale-Migranten-in-Tirol-Wir-steuern-auf-ein-Problem-zu.html

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article161843790/Europaeische-Aussengrenzen-nicht-ausreichend-geschuetzt.html

 

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…