Venstreorienterede og politisk korrekte har ikke lyst til at se virkeligheden i øjnene. De vil hellere opfinde deres egen virkelighed, hvor alle de rigtige meninger gælder.
Man kender det for eksempel fra debatten om udlændingepolitikken. De politisk korrekte fornægter med stor konsekvens den enorme mængde konkret viden, der efterhånden findes på området. I stedet insisterer de på at sige det, som får dem til at føle sig gode og korrekte.
I visse akademiske venstreorienterede kredse er det ligefrem kommet på mode at påstå, at virkeligheden bare er, hvad jeg siger, at den er.
For eksempel er der i denne tankegang ikke noget, der hedder, at man er født mand eller kvinde. Hvis en biologisk kvinde kalder sig en mand, så er hun en mand. Vi vælger selv helt og aldeles vores identitet – vi er, hvad vi kalder os.
Man kan for eksempel også bare vælge at kalde sig transkønnet – så er man transkønnet.
Lyder det totalt forskruet? Det er det sandelig også. Men i de rigtig venstreorienterede og rigtig politisk korrekte akademiske kredse bliver dette ekstreme nonsens taget dødsens alvorligt.
”Er jeg en mand?”
I denne video har en ung kvinde ved navn Hanna Lindholm sat sig for at interviewe studerende på en af de højere læreanstalter i Sverige, hvor der indoktrineres i den slags tankegods: Södertörns högskola. Hanna Lindholm kommer fra partiet Sverigedemokraterne, hvilket hun ikke lægger skjul på.
Hun siger, at formålet med videoen er at undersøge, om man virkelig bliver det, som man siger, at man er. Vælger man bare sin egen identitet? Findes der slet ikke noget, der er rigtigt eller forkert?
Hun spørger de studerende, om det er vigtigt, at man bestemmer sin egen kønsidentitet. ”Absolut,” svarer de på stribe.
Derefter følger hun op: ”Hvis jeg nu siger, at jeg er en mand – er jeg så en mand?”
Med en vis tøven hos nogle ender de alle nærmest med at svare ja.
Det bliver vildere og vildere
Så skruer Hanna op for blusset og spørger:
”Hvis jeg nu siger, at jeg er japaner – er jeg så japaner?”
Her begynder de studerende for alvor at komme i problemer. Bortset fra en mumler de alle, at hun jo ikke ser ud som en japaner. Så hugger Hanna til:
”Men jeg kan altså godt være en mand, hvis jeg siger, at jeg er det?” – ”Mnjah” – ”Men jeg ser da heller ikke ud som en mand?” Uha – nu kniber det gevaldigt for de studerende.
Og det bliver vildere og vildere:
”Hvis jeg nu siger, at jeg er en kat – er jeg så en kat?”
”Hvis jeg nu opfatter mig som to meter høj – er jeg så to meter høj?”
”Hvis jeg nu siger, at jeg er syv år gammel – er jeg så syv år gammel?”
Sammenbrud
Her går det for alvor galt for de studerende. De ævler og bævler og mumler, at hun vel biologisk ikke er syv år gammel. Svaret kommer prompte: ”Men er jeg biologisk en mand?” Og det ender i ren knockout, da hun så spørger dem: ”Skulle jeg så kunne date en syvårig dreng eller pige?”
Her bryder deres politisk korrekte verdensbillede simpelt hen sammen for åbent kamera.
Hanna Lindholms kontante konklusion lyder:
”Kan det virkelig være så svært at sige til en lille svensk kvinde, at hun ikke er en to meter høj mandlig japaner?”
Raseri
Ledelsen på Södertörns högskola synes ikke, at den afslørende video er spor morsom. Gennem kommunikationschefen gør den, hvad den kan, for at mistænkeliggøre Hanna Lindholm.
På skolens intranet beskyldes videoen for at være et ”propagandatrick” med ”en skjult dagsorden”. Man kalder den også ”propaganda fra Sverigedemokraterne”.
Men Hanna Lindholm insisterer på, at hun har spillet med åbne kort. Når studerende har spurgt, om videoen ville blive lagt på nettet, har hun svaret ja. Og hun har fortalt om, hvilke spørgsmål hun ville stille. (Avpixlat)
Ledelsens raseri skyldes nok snarest, at de politisk korrekte absurditeter, som man fylder de studerende med, bliver udstillet på det grusomste – med ganske simple midler.
Videoen er blevet set mange gange på nettet (tidligt mandag var det 125.000 gange). Forhåbentlig kommer der mange flere til.
Men desværre kan man frygte, at den politisk korrekte fordummelse får lov til at fortsætte.
(Avpixlat, Fria Tider)
a
