Søndagens delstatsvalg i Berlin blev endnu en katastrofe for forbundskansler Angela Merkel og hendes parti CDU.
Partiet fik sølle 17,6 procent af stemmerne – et tab på 5,7 procentpoints i forhold til sidste valg i Tysklands hovedstad. Berlin er vel at mærke en historisk højborg for CDU.
Det er en ringe trøst for Merkel, at socialdemokraterne i SPD, der har overborgmesterposten i byen, tabte endnu flere stemmer.
Samtidig blev valget en ny triumf for det indvandringskritiske AfD, som fik 14,2 procent af stemmerne. Det er et meget stærkt resultat i en by, der i dag er temmelig venstreorienteret.
CDU’s sviende nederlag skyldes nok ikke kun Merkel og hendes asylpolitik – partiet havde også en spidskandidat uden større slagkraft.
Men det er ingen tvivl om, at fiaskoen i høj grad hænger sammen med den bølge af utilfredshed over asylpolitikken, der skyller over Tyskland.
En selvkritik, der ikke imponerer
Merkel er blevet en belastning for sit parti på grund af de enorme asylproblemer. Ledende politikere i partiet har efter alt at dømme lagt pres på Merkel for at gå ud med en selvkritik, der kan vinde vælgerne tilbage.
Efter Berlin-nederlaget har hun faktisk bidt i det sure æble og leveret en form for erkendelse og beklagelse af, at hun har begået fejl i udlændingepolitikken. ”Jeg ville ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage.”.
Det lyder jo umiddelbart meget selvkritisk. Men ser man nærmere på, hvad det er, Merkel ville gøre om, så vil det næppe imponere vælgerne synderligt.
Hun gør ikke op med sin håndtering af asylsituationen i efteråret 2015. Hun taler ikke om, at man tog imod alt for mange asylansøgere. Hun udtrykker ingen erkendelse af, hvor alvorlige konsekvenser det vil få for det tyske samfund, at man ændrer dets befolkning så dramatisk.
Kort sagt: Merkel ville åbne for den samme kolossale asylstrøm, hvis hun kunne skrue tiden tilbage.
Nej til asylloft
Konkret afviser hun også at lægge et loft over, hvor mange asylansøgere Tyskland skal tage imod. Det er ellers et krav fra søsterpartiet CSU, som er stærkt kritisk over for Merkels kurs.
Hendes selverkendelse er særdeles diffus. Den synes mest at gå på, at Tyskland ikke har forberedt sig godt nok på at modtage og integrere migranterne.
Imens sender vælgerne det ene tydelige signal efter det andet til hende om, at der kommer alt for mange, og at hun først og fremmest må gøre noget ved det problem.
AfD må fryde sig over, at hun i den grad er ude af stand til lytte og forstå budskabet.
Kan næppe fortsætte som kansler
Kanslerens stivhed og stædighed kan koste hende hendes politiske liv.
Tysk politik er i den grad i opbrud. CDU bevæger sig fra at være det dominerende parti med et fast greb om magten til at være et parti på hastig nedtur.
De vælgere, som CDU mister, går ikke alene til AfD. Men AfD vinder virkelig mange af dem.
Hvis krisen fortsætter, kan CDU ikke blive ved med at leve med det. Og søsterpartiet CSU i Bayern kan slet ikke.
Mere og mere peger i retning af, at Merkel ikke vil have opbakning til at være kanslerkandidat for CDU/CSU ved næste valg. Måske vælger hun selv at trække sig.
Intet flertal i Forbundsdagen
Men selv hvis hun skulle blive kandidat, får hun næppe kanslerposten, hvis CDU’s krise fortsætter. For så vil der ikke være et flertal i Forbundsdagen, der vil gøre hende til kansler. Flertallet bag en ny regering vil så formentlig gå helt uden om CDU.
Samtidig vil AfD vokse til at blive en stærk politisk kraft, der i høj grad kan presse CDU i værdipolitikken.
For ikke så længe siden var Merkel den uanfægtede leder af sit parti og af sit land. Nu tales der mere og mere intenst om tiden efter Merkel.
http://www.faz.net/aktuell/politik/wahl-in-berlin/cdu-nach-der-wahl-merkels-spagat-14443492.html
