En gruppe mandlige asylansøgere i Haderslev demonstrerede fredag aften mod indkvartering og maden i asylcentret i Haderslev.
De betragtede det åbenbart som frygtelige forhold. Asylansøgerne vil ikke bo i telte, og de vil også have noget andet mad.
De lagde sig i timevis på vejen og spærrede trafikken, og de smed ting efter folk.
Nu er myndighederne nået frem til, at årsagen til mændenes utilfredshed er, at de keder sig. Derfor er Haderslev Kommune i gang med at finde en passende ejendom, så asylansøgerne kan blive adspredt med et tilbud af forskellige aktiviteter.
”Aktivitetshuset skal være med til at hindre den ballade, der har været flere gange på asylcentret. Når man ikke har noget at give sig til, så giver det ballade. Det vil det også gøre med almindelige danskere,” forklarer Haderslevs borgmester Hans Peter Geil (V).
Asylansøgeren Lait Wadya fra Bagdad har været i lejren i Haderslev i to dage. Han er enig med borgmesteren.
”Der er ikke rigtig noget at lave her. Når der ikke er noget at lave, så begynder du at tænke dårlige tanker,” siger han.
En anden kultur
Man skulle tro, at hvis man er flygtet fra krig og bomber, så vil man med glæde tage til takke med en blød madras i et super opvarmet telt, i rolige omgivelser hvor der er god mulighed for at samle tankerne og komme til kræfter. Men nej, sådan forholder det sig ingenlunde.
De demonstrerende asylansøgere ved hvad de vil have, og det er ikke ro i landlige omgivelser. Nu har de så erfaret, at hvis man sætter sig op imod myndighederne, så sker der noget til asylansøgernes favør.
Mange borgere har undret sig over, hvordan man kan få sig selv til, at håne det land som giver beskyttelse og forsørgelse.
Men mange asylansøgere kommer fra ikke-vestlige muslimske klansamfund. Her er kulturen præget af den holdning, at muslimer står over ikke-muslimer. Denne holdning præger en del af dem, når de er i et ikke-muslimsk land.
Forkælede børn
Asylansøgernes demonstration gik ud på at genere så meget som muligt, derfor lagde de sig midt på vejen. En handling, som minder om små forkælede børn. Myndighedernes reaktion giver associationer til forældre som ikke er deres ansvar bevidst.
I stedet for at vende ryggen til disse uforskammede asylansøgere, anerkender myndighederne asylansøgernes utilfredshed og disker op med en plan om et stort og omfattende aktivitetshus.
Kilde: TV Syd.