Det sted i landet med flest anbringelser er i København, med 1.100 anbringelser i 2014. Men sammenligner man antallet af anbringelser med antallet af indbyggere, er sagen en helt anden.
Udkantsdanmark er hårdt ramt, når det kommer til antallet af samlede anbringelser i 2014. Alle 7 kommuner inddraget i denne undersøgelse, er de 7 kommuner med flest anbringelser pr. 10.000 indbyggere i Danmark.
Lolland er overbevisende det område med flest anbringelser pr. indbygger, men hvorfor?
De mest udsatte kommuner i Danmark er lokaliseret i yderområderne, og et fælles tema hos de udsatte kommuner er den lave skattepligtige indkomst pr. familie.
Deres indkomstniveau er alle under landsgennemsnittet og Lolland, Samsø, Langeland og Guldborgsund er nogle af de fattigste kommuner i landet.
Beboere i Dragør, Gentofte og Furesø har nogle af Danmarks højeste indkomster. De er også de kommuner med færrest anbringelser.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har undersøgt hvilke årsager der ligger til grund for de høje tal i yderområderne. De har konkluderet at der eksisterer 5 sociale forhold, der især øger risikoen for børnenes behov for en foranstaltning.
De karakteristika man oftest ser hos de udsatte børn er, at forældrene er på førtidspensionen eller modtager kontanthjælp, og ikke har en uddannelse.
Familiens sammensætning spiller også en stor rolle i barnets behov for foranstaltninger. Hvis moren bor alene eller sammen med en anden mand end barnets biologiske far, er risikoen for at barnet bliver anbragt større – Endnu værre bliver det hvis barnet har kriminelle forældre.
Særligt udsatte børn har ikke èn, men flere af disse risikofaktorer til at styre deres liv i den forkerte retning. Et liv der desværre er oppe imod de sværeste odds.
Kilder: Judan og Danmarks Statistik Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.