Køreprøver: To kørelærere anklages for at bestikke tolke til og fra arabisk

Colourbox
Svindel ved teoriprøver i Valby og Frederikssund bygger på bestikkelse, hævdes det i nyt anklageskrift.

 

To kørelærere er blevet tiltalt for at bestikke tre tolke, så deres elever kunne give korrekte svar ved teoriprøver i Valby og i Frederikssund.

 

Det fremgår af et anklageskrift, som Københavns Politi har udfærdiget.

 

Kørelærerne nægter sig skyldige, og det samme gør tre tolke, som alle er tiltalt i samme sag, der nu skal behandles af Retten på Frederiksberg.

 

Tiltalen er et resultat af en aktion, som betjente fra Københavns Politi udførte i juli sidste år.

 

Ved den lejlighed blev i alt 18 kørelærere, tolke og elever anholdt og afhørt.

 

Den ene kørelærer anklages for i 21 tilfælde at have bestukket tolke. Det skal være sket i perioden fra marts til juli.

 

Den anden tiltales for tre gange at have overtrådt straffelovens paragraf om at yde bestikkelse af nogen, der er i offentlig tjeneste.

 

De tre tolke skal have modtaget “gave eller anden fordel”, hævdes det i anklageskriftet, som Ritzau onsdag har fået indsigt i.

 

Manøvren skulle sikre, at eleverne gav de rigtige svar på spørgsmålene i teoriprøver, som foregik dels i Valby og dels i Frederikssund.

 

Andre gange skulle tolken sørge for, at oversættelsen fra dansk til arabisk gik så langsomt, at eleverne “via elektronisk udstyr” kunne nå at få de rigtige svar fra kørelærerne eller fra en ukendt person, hævdes det.

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

 

Anklagemyndigheden kræver de tiltalte idømt fængsel. Men de risikerer endnu en sanktion.

 

Muligvis vil der komme krav om, at såvel kørelærere og tolke frakendes retten til at udføre deres hverv, fremgår det af anklageskriftet.

 

Oven på politiaktionen sidste sommer udtrykte Dansk Kørelærer-Union tilfredshed.

 

– Vi har i årevis været bekendt med rygter om, at der snydes, sagde landsformand René Arnt.

 

Men som nævnt nægter de tiltalte sig skyldige.

 

/ritzau/

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…