Over hele Europa ser man nu et bredt folkeligt opgør med den udlændingepolitik, som har skabt så store problemer.
De politisk korrekte medier forsøger at fremstille dette opgør, som om det alene drejede sig om partier på højrefløjen, der på det seneste har fået vind i sejlene.
Men det er en langt bredere strømning, som på mange punkter udgør befolkningens flertal.
Denne strømning er også slået kraftigt igennem i de traditionelle partier – især i de borgerlige, men flere steder ligeledes i Socialdemokratiet, herunder i Danmark.
Partierne
I Tyskland syder og bobler det i Angela Merkels CDU og især i søsterpartiet CSU.
I Frankrig har det borgerlige parti Les Républicains opstillet Francois Fillon som sin præsidentkandidat. Fillon forholder sig kritisk til islams indflydelse, og han kræver en langt strammere udlændingepolitik. Han er den mest sandsynlige næste præsident i Frankrig.
I Østrig markerer det traditionelle borgerlige parti, ÖVP, en skarp kurs i udlændingepolitikken – ikke mindst gennem partiets udenrigsminister Sebastian Kurz.
I Danmark har der også været bred opbakning til stramninger i udlændingepolitikken, og den vil sandsynligvis fortsætte.
Tror ikke længere på integration
Der er et centralt træk i dette opgør med fortidens asylpolitik:
Man tror ikke længere, at det er muligt at integrere det kolossalt store antal migranter, som Europa har modtaget fra ikke-vestlige, især muslimske lande.
I en aktuel meningsmåling (Ipsos) mener kun hver syvende tysker (15 procent), at det vil lykkes at integrere flygtningene.
I stedet går både befolkning og partier mere og mere i retning af at bremse tilstrømningen. Forskellige grader og varianter af asylstop får en meget stor opbakning.
Store grupper i befolkningen har rykket sig i den retning. De fleste gør det med besindige og rationelle overvejelser om, hvad deres samfund kan klare.
Følelsesladede ekstremister
Den Korte Avis er placeret midt i denne brede europæiske opinion, som arbejder på at bremse tilstrømningen.
Vi noterer os, at de politisk korrekte har påfaldende lidt lyst til at forklare, hvilket samfund de arbejder for. Hvor mange mener de for eksempel, at det danske samfund kan tage imod?
Til gengæld bruger de meget krudt på at udråbe det store flertal, som vil sætte grænser, til at være racister, fremmedfjendske osv. osv.
De politisk korrekte er ekstremister i nutidens samfundsdebat. De vil ikke debattere roligt og nøgternt. Til gengæld sparer de ikke på følelsesladet retorik, specielt når det gælder om at skyde deres modstandere de værste menneskelige motiver i skoene.
Arm i arm med Alternativet og Enhedslisten
På Den Korte Avis finder vi det meget bekymrende, at denne politisk korrekte ekstremisme også har grebet folk i erhvervslivet.
I udlændingepolitikken indtager de holdninger, som ligger tæt på Alternativet og Enhedslisten. Og de indgår uden videre i samarbejde med ekstremister, som boltrer sig på de sociale medier – hvilket Den Korte Avis har fået at mærke.
Den Korte Avis og erhvervslivet
Vi betragter os som en erhvervsvenlig avis. Vi ønsker gode betingelser for dansk erhvervsliv. Vi har stor respekt for besindige, fornuftige erhvervsfolk, der har begge ben solidt plantede i virksomhedernes økonomiske virkelighed.
Vi glæder os over, at mange sådanne erhvervsfolk giver økonomisk og moralsk støtte til Den Korte Avis.
Vi lytter også gerne til dem, når de bruger deres erfaringer til at påpege samfundsproblemer.
Men fri os for folk, der bruger deres position i erhvervsvirksomheder til at lufte deres politisk korrekte fantasier. De burde koncentrere sig om at sikre sunde og gode økonomiske relationer i stedet for at tage deres ansatte og deres kunder som gidsler i et politisk spil.
Vi holder os til den brede midte i europæisk politik, hvor man ønsker en stram asylpolitik. Vi bryder os ikke om nogen form for ekstremisme – heller ikke i erhvervslivet.
