For første gang nogensinde i bureauets 108-årige historie tilbyder Norsk Rejsebureau nu også skiferie med hytter og hoteller i Sälen i Midtsverige, cirka 30 km fra Trysil nær grænsen mellem Sverige og Norge.
Sälen består af fire skiområder Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället. Her er over 100 både langrendsløjper og alpine pister og af alle sværhedsgrader.
I Lindvallen finder du også Nordeuropas største tallerkenliftområde med en række gode børnebakker med rullebånd til de mindste.
På Hundfjället ligger en af Sveriges stejleste og bedste præparerede pister ved navn Väggen. Desuden er det muligt at løbe på nogle fede offpister, hvis du virkelig skal udfordre dig selv.
Lindvallen er et største område
Lindvallen består af Snötorget, Gustavtorget og Sälfjällstorget og skibusser sørger for at du kan komme let fra det ene område til det andet inklusiv Høgfjället. Her findes også en såkaldt Dream Park hvor du kan løbe på traditionel ski og på snowboard med masser af hop, rails og andre forhindringer.
Lindvallen har også stor fokus på børnenes mulighed for oplevelser. De små har deres eget skifjeld med 18 pister og 21 nemme lifte, samt et sjovt offpiste område og Fun Park.
Udover børnefjeldet findes der tre andre børneområder blandt anet den berømte Snögubbeborg. Her regerer Snögubben i et rige, hvor skiløbet går gennem kæmpeæbler, tunneller og en flot borg. Selv afterski for børn er der også tænkt på i Majkens varmestue. Udendørs afterski for børn finder sted i Sälenstugan på Sälfjällstorget.
Skal de voksne på afterski er det mest populære sted Lindvallen Wärdshus. Er du en vandhund og trænger til at slappe af fra de kolde pister, er der mulighed for en svømmetur i det varme vand i byens svømmehal. Her er er boblepool, saunaer og solarier. Ligesom der er mulighed for at spille billard, bowling og bordtennis.
Har du lyst til udendørsaktiviteter, kan du komme på en hundeslæde- eller snescootertur i vildmarken.
Af andre ikke skiaktiviteter i Lindvallen kan nævnes det ret nye oplevelsescentret Experium tæt på Snötorget. Her kan du surfe indendørs på en kæmpe bølge. Black Steel Hole er 100 meter langt.
Når du er færdig med dagens oplevelser inde eller ude, findes der i alle skiområder en lang række udmærkede restauranter, hvor du kan få dine kulinariske ønsker opfyldt.
På Norsk Rejsebureaus nye flotte og brugervenlige hjemmeside kan du booke dig til en hytte eller ferielejlighed i den smukke dal med de mange muligheder.
Se mere her