Nyt stamtræ viser 150 års kongelig historie med royale forbindelser på kryds og tværs i Europa

Vidste du, at Dronning Margrethe undertiden fremstiller sin kunst under pseudonymet Ingahild Grathmer? At Norges konge, Harald 5., har deltaget i de Olympiske lege ved flere lejligheder? Eller at en dansk prins i 1863 blev udvalgt til at overtage den græske trone, og er farfar til  Storbritanniens Prins Philip?

 

Alt dette og meget mere bliver præsenteret i et nyt interaktivt stamtræ over Skandinaviens kongehuse, udarbejdet af rejsebureauet Expedia.

 

De har taget et dybdegående tilbageblik på de sidste 7 generationer og over 150 års kongelig historie med royale forbindelser på kryds og tværs af Europas landegrænser.

 

Kampagnen er blevet døbt Royale Relationer, og skildrer ikke blot et usædvanligt multikulturelt dansk kongehus, men samtidig også et kongehus som gennem tiden har haft stor indflydelse udenfor Danmark, særligt kan fremhæves lande som Norge, Grækenland og Storbritannien.

 

Royale bindeled

Stamtræet giver et fascinerende indblik i det danske kongehus’ evner til at opbygge stærke bindeled til andre lande, hvilke ofte blev skabt gennem ægteskaber kongehusene imellem. Bindeled som siden har ført til stærke relationer for Danmark i dag.

 

Christian 9. som var af tysk afstamning, blev i 1863 udvalgt til at overtage den danske trone efter forgængeren, Frederik 7., der døde uden at efterlade sig arvinger til den danske trone. Christian 9. blev kendt under tilnavnet ‘Europas svigerfar’, da 4 ud af hans i alt 6 børn kom til at sidde på europæiske troner. Hans førstefødte søn, Frederik 8., blev selvfølgelig født som arveprins til den danske trone.

 

Georg 1. blev født 2 år efter Frederik 8. i 1845, og blev oprindeligt kaldt Prins Vilhelm indtil han var 17 år gammel. Herefter blev han udvalgt som konge af Grækenland, og ændrede sit navn til Kong Georg 1. Han er farfar til Prins Philip, Hertugen af Edinburgh, som i 1947 giftede sig med den regerende Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Prins Philip er barnebarn af Christian 9., og blev født med titlerne ‘Prins af Grækenland og Danmark’ -Titler han sidenhen gav afkald på for kunne gifte sig med Elizabeth.

 

Prinsesse Alexandra var Christian 9.s ældste datter. Hun giftede sig med Prins Edward af Storbritannien i 1863, og blev senere dronning af Storbritannien da hendes mand besteg den britiske trone som Edward 7., efter sin mor, Dronning Victoria, som regerede landet i over 63 år.

 

Alexandras datter, Maud, gik senere hen og blev dronning af Norge da hun var gift med Haakon 7. Desuden er Alexandra oldemor til Elizabeth 2.

 

Haakon 7., søn af Frederik 8., blev oprindeligt kaldt Prins Carl. Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev den danske prins udvalgt til at være den første konge af et selvstændigt Norge. I den forbindelse valgte han at tage et norsk kongenavn, og blev derefter til Haakon 7. af Norge. På dette tidspunkt var Haakon allerede gift med sin britiske kusine, Maud, datter af Prinsesse Alexandra.

 

Du kan selv gå på opdagelse i flere af Danmarks kongelige forbindelser med Expedias stamtræ HER. Klik på krydserne for at udvide træet, eller på billederne for at læse mere om den enkelte person.

 

Del på Facebook