500-året for reformationen – Grundtvigs reformationstale fra 1847 bliver genopført

Hør en genopførelse af Grundtvigs reformationstale fra 1847 og i forlængelse heraf kronikredaktør ved Politiken Christoffer Emil Bruuns aktuelle perspektiv på Luther og Grundtvig.

 

I 2017 fejres 500-året for reformationen. Også i Danmark, hvor fejringen af jubilæet vil have fokus på at fremme forståelsen af reformationens betydning for det danske samfund, den danske kirke, dansk identitet og bevidsthed.

 

Grundtvig-Akademiet i Vartov og Vartov Valgmenighed tæller ned til reformationsjubilæet den 31. oktober 2016. Her genoptager vi en gammel tradition, som begyndte i Vartov i 1800-tallet med fejring af reformationsdagen. Hør en genopførelse af en af Grundtvigs reformationstaler ved retoriker Rasmus Jensen og hør kronikredaktør Christoffer Emil Bruuns moderne replik på baggrund af Grundtvigs tale fra 1847.

 

Der er fri adgang til arrangementet som finder sted i Vartov, Farvergade 27, København K, mandag den 31. oktober 2016 fra kl. 17 til 18.30.

 

For yderligere information: Valgmenighedspræst Niels Grønkjær, tlf. 33 13 30 31, mail [email protected]

Del på Facebook