Omkring 830.000 offentligt ansatte er der i Danmark, og hvis man skulle fæstne lid til deres organisationer, er mange af dem modstandere af regeringens 2025-plan og forslag til finanslov for 2017.
Sygeplejerskerne, pædagogerne, socialrådgiverne og mange andre faglige organisationer har udtalt sig. Om det hele eller delelementer som f.eks. DJØF vedrørende SU-forslaget.
Også i Statens Kunstfond ringer alarmklokkerne bestyrelsen råber vagt i gevær. Uafhængigheden, kvaliteten og den høje faglighed i kunsten er angiveligt truet på et tidspunkt, hvor Danmark mere end nogensinde har brug for et stærkt kunst-liv. Man må forstå at et stærkt kunstliv aktivt kan bidrage til at styrke sammenhængskraften og den reflekterende dialog på tværs af befolkningsgrupper, geografiske tilhørsforhold og politiske skel.
Årsagen til opstandelsen er ikke brutale nedskæringer på det samlede kunstbudget, men risikoen for at der igen på Finansloven for 2017 gennemføres en øremærkning af en mindre del af de tidligere frie midler på bekostning af støtten til den nye kunst, som påstås at reflektere over vores nutid og fremtid.
Når alle offentligt ansatte sammen med de knap 748.000, der ifølge Danmarks Statistik i 1. kvartal 2016 var på overførselsindkomst gør fælles sag med de godt 380.000, der er på SU og med de 1.070.000 folkepensionister står enhver reformplan over for en formidabel modstand fra de over 3 millioner danskere, der har deres indkomst fra det offentlige.
Selv uden besparelser vil ethvert forsøg på omfordeling blive mødt af modstand – også fra de myriader af bestyrelses-, råds- og udvalgsmedlemmer, der ligesom Statens Kunstfonds bestyrelse er betroet et ansvar for en offentlig pengekasse.
