EL-Forbundet: Der er overpriser på strøm – få gode råd til at skære 2.000 kr. af elregningen

Hvornår har du sidst tjekket din seneste elregning?

 

Hvis du er som de fleste, er det formentligt ikke noget, du skænker ret mange tanker i det daglige, men måske bør du alligevel bruge et par minutter på det.

 

Der kan nemlig være mange penge at spare. Typisk 1.000-2.000 kr. i følge forbrugerjurist Morten Sinding, der handler strøm på vegne af godt 42.000 husstande gennem EL-Forbundet.dk.

 

“Elmarkedet er svært at gennemskue for forbrugerne, der let farer vild i pristillæg og mærkværdige produktsammensætninger. Det betyder, at mange betaler unødvendigt meget for deres strøm. Jeg har set eksempler på pristillæg, der er steget få øre og helt op til 80 øre, altså flere tusind procent. Det kunne let være undgået, hvis bare man havde vidst bedre,” siger Morten Sinding, der kæmper for bedre elpriser og bedre vilkår for forbrugerne på elmarkedet.

 

Giver elselskaberne håndjern på

Når du vælger elselskab skal du være opmærksom på, at prisen du får ofte er en attraktiv kampagnepris, som typisk vil ændre sig over tid. Desuden skal du være opmærksom på, om der betales faste gebyrer – alt sammen noget der i sidste ende kan betyde, at du ender med at betale alt for høje priser, forklarer Morten Sinding.

 

“I EL-Forbundet.dk kæmper vi for lave priser, men også for gennemskuelighed på elmarkedet. Selskaberne skal ikke kunne regulere pristillæg over tid, så derfor giver vi dem håndjern på, når vi indgår aftaler. Det betyder, at de ikke kan hæve avancen, hverken om tre måneder eller over en årrække på 5-10 år,” siger Morten Sinding. Han fortæller, at det naturligvis ikke er med elselskabernes gode vilje, men med de mange husstande i ryggen er det muligt.

 

De seneste 8 måneder har EL-Forbundet.dk haft en gennemsnitspris på 25 øre/kWh.

 

Om EL-Forbundet.dk

EL-Forbundet.dk er en sammenslutning af danske forbrugere, der ved at gå sammen øger deres samlede indkøbsvolumen og dermed opnår bedre priser på strøm. Det er gratis at være medlem af EL-Forbundet.dk, der indtil videre har mere end 42.000 medlemmer. Foreningen administreres af forbrugerjurist Morten Sinding, som bl.a. er kendt fra TV2-programmet “Pengerådgiverne”, der hjælper forbrugere med at opnå besparelser på en lang række forbrugsvarer.

 

Del på Facebook