Alle holder nu vejret og venter på resultatet af den britiske folkeafstemning om EU. Meningsmålingerne viser nærmest dødt løb.
For resten af EU er det naturligvis af stor betydning, hvad et vigtigt land som Storbritannien, der har EU’s næststørste økonomi, beslutter sig for.
Men spændingen i de andre EU-lande drejer sig også om, hvilke konsekvenser den britiske afstemning kan få for holdningen til EU i resten af Europa.
Historisk lavpunkt
Den britiske folkeafstemning vil under alle omstændigheder påvirke klimaet over for EU i mange andre EU-lande.
Selv hvis det bliver et britisk ja, har nej-bevægelsen vist så stor styrke, at det formentlig vil give EU-kritiske holdninger i andre lande vind i sejlene.
Og hvis det bliver et britisk nej, vil der komme yderligere gang i EU-kritik og krav om folkeafstemninger i visse EU-lande.
Det specielle ved den aktuelle situation er nemlig ikke kun, at briterne går til folkeafstemning, og at resultatet er meget åbent.
Det specielle ved denne situation er, at det sker på et tidspunkt, hvor holdningen til EU i de andre lande har nået et historisk lavpunkt. Derfor kan det britiske resultat sende kraftige bølger gennem Europa.
Ikke bare for britiske særlinge
Tidligere har briterne været betragtet lidt som EU’s særlinge på grund af deres usædvanlig skeptiske holdning til EU.
Men i dag er der stor opmærksomhed på, hvad briterne gør, fordi EU-kritikken i mange andre EU-lande har taget kraftigt til. Det er ikke forbeholdt britiske ’særlinge’ at sætte spørgsmålstegn ved EU.
I en nylig meningsmåling blev vælgerne i ti EU-lande spurgt til, om de er positive eller negative over for EU (Pew Research Center). Resultatet var opsigtsvækkende (Danmark var ikke med).
I gennemsnit var næsten halvdelen af de adspurgte vælgere negative over for EU. 47 procent mod 51 procent positive.
Særlig bemærkelsesværdigt er den meget skeptiske holdning i en række af de kernelande, som var med til at oprette EU.
Værst ser det ud i Frankrig, hvor 61 procent er negative, mens kun 38 procent er positive. Men også i Tyskland – EU’s førende land – er kritikken stærk: 50 procent positive mod 48 procent negative.
Også i Danmark er EU-kritikken betydelig. Det fremgår af to målinger fra Epinion – den ene lavet for DR i maj, den anden lavet for Analyseenheden 4V og omtalt nedenfor i avisen. I maj-målingen ville 44 procent stemme ja ved en dansk folkeafstemning om EU-medlemskab, mens 37 procent ville stemme nej (Epinion/DR).
Forskelle
Der er forskel mellem Storbritannien og resten af EU, når det gælder årsagen til den kritiske holdning.
I resten af EU er der især sket et skred i negativ retning på grund af EU’s fiasko i forhold til asyltilstrømningen. Folk blev spurgt, om de hilste EU’s håndtering af flygtningekrisen velkommen, eller om de afviste den. Et massivt flertal afviser den.
I Storbritannien er det ikke så meget EU’s asylpolitik, der trænger sig på. For her står briterne udenfor. Det er derimod arbejdskraftens frie bevægelighed, der har ført til en massiv indvandring fra Østeuropa.
Mange briter reagerer mod denne indvandrings omfang, fordi den skærper konkurrencen om arbejdspladser og lægger kraftigt pres på det sociale system, boligmarkedet, sundhedssektoren m.m.
Vreden over asylfiasko
Den slags problemstillinger kender de også til i andre EU-lande. Men her er der en mere positiv oplevelse af den østeuropæiske arbejdskrafts rolle.
Til gengæld er vreden over EU-systemets manglende vilje og evne til at begrænse asylstrømmen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande meget stor.
Der er også andre årsager til, at befolkningernes holdninger til EU er blevet så negativ i andre EU-lande. Men det er håndteringen af asylkrisen, der for alvor har sat skred i tingene.
Den har ikke den store betydning for den britiske folkeafstemning. Men den betyder, at den britiske folkeafstemning kan få ganske eksplosive konsekvenser i visse andre EU-lande. Selvfølgelig især ved et britisk nej.
Krav om folkeafstemninger
I nogle lande vil der lyde forstærkede krav om en folkeafstemning om medlemskabet ved et britisk nej.
I Danmark har Dansk Folkeparti nu rejst dette krav. Selv i EU-kerneland som Holland kan et sådant krav blive aktuelt.
Tidligere i år blev en EU-aftale med Ukraine om handel og samarbejde stemt ned ved en vejledende hollandsk folkeafstemning. Det handlede meget lidt om Ukraine og meget mere om hollændernes nye EU-skepsis.
Spændingen er enorm op til den britiske folkeafstemning på torsdag. Den drejer sig ikke kun om, hvad der sker i Storbritannien. Den drejer sig i høj grad også om, hvad der sker i resten af Europa.
EU er meget hårdt trængt.
