Merkel siger, hun har en plan for at udvise migranter – men realiteten er, at hun er ved helt at miste kontrollen

Efter tre måneders politisk, internt slagsmål har den tyske koalitionsregering varslet nye tiltag rettet mod at gøre det nemmere at udvise migranter, som er dømt for at have begået kriminalitet.

 

Disse foranstaltninger dukker op som en reaktion på de tyske vælgeres voldsomme vrede over de seksuelle overgreb mod hundredvis af kvinder i Köln og andre tyske byer nytårsaften — og de angivelige forsøg fra regeringens og nyhedsmediernes side på at mørklægge forbrydelserne.

 

Læs også
Tyskland: En “latent følelse af utryghed”

Under betegnelsen Asylpakke II (Asylpaket II) blev udkastet offentliggjort af ministerrådet den 28. januar og skal nu godkendes af Bundestag (Forbundsdagen, det nationale kammer i Forbundsforsamlingen), før det kan effektueres.

 

Et centralt element i planen er en forøgelse af antallet af migrantmodtagelsescentre til fem, imod to i dag. Centrene skal angiveligt hurtigbehandle de lovlige asylansøgninger indgivet af mennesker, som kan bevise, at de er flygtet fra en krigszone.

 

Centrene skal også optrappe bestræbelserne på at rydde ud i de falske ansøgninger, som indgives af økonomiske migranter, som giver sig ud for at være flygtninge. Det erklærede mål er i sidste instans at udvise dem, der er ankommet til Tyskland under falske forudsætninger.

 

Desuden vil planen indføre en ventetid på to år for de ægte flygtninge, der ønsker at bringe deres familie til Tyskland. Undtages herfra kan de, der kan bevise, at deres familiemedlemmer bliver “personligt, faretruende forfulgt.”

 

Regeringen har også sagt, at den vil forsøge at begrænse indvandringen fra Nordafrika ved at erklære Algeriet, Marokko og Tunesien for såkaldt sikre lande, hvor der ikke foregår væbnede konflikter eller trusler om vold, forfølgelse eller tortur. Dette skulle gøre det praktisk talt umuligt for asylansøgninger fra disse lande at blive godkendt.

 

Kritikere af planen siger, at der i højere grad er tale om en politisk paradeforestilling end om substans, og at den ikke vil bidrage synderligt til en lettelse af Tysklands migrationskrise.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

For det første har Tyskland mistet følingen med tilholdsstederne for hundredtusindvis af migranter, som kom ind i landet i 2015. Tv-kanalen N24 har rapporteret, at op mod 50% af “asylansøgerne” er gået i skjul; deres tilholdssted er ukendt. De inkluderer formentlig økonomiske migranter og andre, som forsøger at undgå udvisning, hvis eller når deres asylansøgning bliver afvist. Saarbrücker Zeitung har fortalt, at op mod 30% af de migranter, som fik tilbudt ly i de østlige tyske stater Brandenburg, Thüringen og Sachsen-Anhalt, “simpelthen er forsvundet.” Desuden vurderer de tyske myndigheder, at hundredtusindvis af migranter er kommet ind i landet uden at blive registreret, og deres tilholdssted er ukendt.

 

For det andet destruerede titusindvis af migranter deres pas og andre identitetspapirer, inden de ankom til Tyskland. Det kan komme til at tage de myndigheder flere år at bestemme disse menneskers sande identitet og oprindelsesland. Dette vil komplicere — og forsinke — mange udvisninger. Selvom Tyskland sender disse personer tilbage til de lande, hvor de først kom ind i EU (sædvanligvis Grækenland, Ungarn eller Italien), kan migranterne, med et Europa uden indre grænser, nemt finde vej tilbage til Tyskland.

 

For det tredje er de lovmæssige forhindringer for en udvisning af Tyskland store. Tysk lov fastslår, at migranter, som begår kriminalitet, kun kan udvises, hvis de idømmes en fængselsstraf på tre år eller mere. I praksis sker dette sjældent ved de fleste mindre lovovertrædelser. Regeringen overvejer en ændring af sektion 60 i loven om opholdsret (Aufenthaltsgesetz) for at gøre det muligt at udvise migranter, der er idømt ét års fængsel. Men selvom migranter dømmes for forbrydelser, kan de ikke udvises til lande, som den tyske regering vurderer som “usikre.” Desuden kan migranter ikke udvises til lande, hvor de risikerer dødsstraf.

 

For mange kritikere ser det ud som om, det tyske retssystem er handlingslammet af politisk korrekthed. Selvom migranter står for en bølge af voldsforbrydelser i storbyer og mindre byer over hele Tyskland, nedtoner de tyske myndigheder lovløsheden, tilsyneladende for at undgå at bære ved til anti-immigrationsfølelser.

 

Et hemmeligstemplet dokument fra politiet, som blev lækket til Rheinischen Post, har afsløret, at der i 2014 var et rekordstort antal på 38.000 asylansøgere i Tyskland, som blev tiltalt for at have begået kriminalitet i landet. Mange kommentatorer mener, at dette tal — som giver mere end 100 forbrydelser om dagen — kun udgør et brudstykke: mange forbrydelser bliver ikke offentliggjort.

 

I Hamborg kæmper politiet en håbløs kamp mod lommetyve. Hvert eneste år bliver der stjålet mere end 20.000 punge — godt og vel 55 om dagen. Ifølge Norman Großmann, direktør for forbundspolitiinspektørens kontor i Hamburg, bliver 90% af pungene stjålet af mænd i alderen 20-30, som kommer fra Nordafrika eller Balkan.

 

I en ny bestsellerbog om den forfejlede multikulturalisme i Tyskland beskriver Tania Kambouri, en tysk politibetjent, sammenbruddet i det tyske retssystem, og hvordan de tyske dommere tøver med at straffe migranter, herunder folk som har brudt loven flere gange.

 

For det fjerde vil den tyske regerings beslutning om at afvise asylansøgninger fra migranter fra Algeriet, Marokko og Tunesien få meget ringe effekt i praksis. Af den million migranter, som kom ind i Tyskland i 2015, menes færre end 20.000 at være kommet fra disse tre lande.

 

I mellemtiden har en ny meningsmåling udgivet af nyhedsmagasinet Focus vist, at næsten halvdelen af tyskerne ønsker, at kansler Angela Merkel træder tilbage på grund af sin åben-dør-politik: i 2015 betød denne, at der blev lukket mere end en million migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten ind i landet.

 

Alligevel nægter Merkel stadig ubøjeligt at iværksætte den eneste politik, som vil kunne forhindre migrantkrisen i at blive endnu værre: lukning af de tyske grænser for at holde migranterne ude.

 

Trods sne, is og frostgrader i det meste af Europa ankommer migranterne stadig til Tyskland i størrelsesordenen godt 2.000 om dagen. Mere end 54.500 mennesker nåede Europa ad søvejen i januar 2016, herunder 50.668 via Grækenland, ifølge FN’s flygtningekommissariat UNHCR.

 

Den Internationale Valutafond (IMF) skønner, at der vil ankomme 1,3 millioner asylansøgere til EU årligt i 2016 og 2017.

 

I et interview med Bild den 9. januar advarede udviklingsminister Gerd Müller om, at de største flygtningestrømme til Europa stadig venter. Han sagde, at kun 10% af migranterne fra kaosset i Irak og Syrien har nået Europa indtil nu: “Mellem otte og ti millioner migranter er stadig undervejs.”

 

Herudover kan tyskerne se frem til at blive nægtet visum-fri indrejse i USA, efterhånden som den amerikanske sikkerhedstjeneste i stigende grad bliver foruroliget over den hastige vækst i antallet af falske pas, som kan bruges af terrorister. Ifølge en rapport fra Politico:

 

“I efterdønningerne efter Paris blev den amerikanske Homeland Security-tjeneste så foruroliget over resultaterne af en screening af indrejsende til Amerika, at man gav Frankrig, Belgien, Tyskland, Italien og Grækenland en deadline lydende på 1. februar til at lukke “kritiske smuthuller” eller miste adgangen til USA’s visum-undladelsesprogram. Dette program tillader omkring 20 millioner mennesker om året fra 38 lande, de fleste i Europa, at komme ind i USA på forretnings- eller turistrejse uden visum.”

 

Ifølge Politico er antallet af mistede eller stjålne pas i EU blevet fordoblet de seneste fem år. Antallet af falske pas i Mellemøsten vækker ligeledes bekymring. Interpol har data på 250.000 stjålne eller mistede syriske og irakiske pas, herunder tomme pas.

 

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Følg ham påFacebook og på Twitter. Hans første bog, Global Fire, udkommer i 2016.

 

Artiklen er udkommet på Gatestone Institut og den er oversat til dansk af Mette Thomsen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…