Indvandrerkvinder foretrækker offentlig forsørgelse, for så har de hele dagen til rådighed

9 ud af 10 kommuner siger, at indvandrerkvinder på kontanthjælp ikke er interesseret i et arbejde. Det skriver Jyllands Posten.

 

I Aarhus og Odense forklares arbejdsvægringen med, at kvinderne kommer fra kulturer, hvor der er tradition for, at hjemmet og børnene er kvindernes domæne. Lønarbejde passer ikke med deres identitet.

 

”Kvinderne mangler simpelthen en arbejdsidentitet. Kvindens rolle i disse kulturer er jo meget med at tage sig af familien, og derfor handler det meget om kønsrollemønstre,” siger Trine Thomsen, afdelingsleder ved Jobcenter Aarhus. (JP)

 

Det er noget sludder, for alle børnene er i skole, dag- og fritidsinstitution hele dagen. De arbejdsløse indvandrerkvinder har altså hele dagen til sig selv.

 

I Aarhus kommune har 268 indvandrerkvinder været uafbrudt på offentlig forsørgelse i 10 år. Den største gruppe er kvinder fra Somalia.

 

Kan ikke arbejde pga sygdom

I Odense forsøgte kommunen med et program, som skulle motivere indvandrerkvinderne til at komme i sving, men efter halvandet år lukkede kommunen programmet ned.

 

”Der var ringe fremmøde og motivation. Så skulle de til tandlægen eller til lægen. Det var påfaldende.” siger Mette Nicolaisen, afsnitsleder i Beskæftigelsescenteret i Odense Kommune.

 

I Greve Kommune er erfaringen den samme. Kvinderne siger, at de ikke kan arbejde fordi de er syge.

 

Analysevirksomheden LG Insight rådgiver kommunerne om indvandrerkvinder på kontanthjælp.

 

”Mange af indvandrerkvinderne på kontanthjælp oplever sig syge, og de kommer til at leve rigtig meget i denne sygdomsidentitet. Jeg oplevede engang til et møde, at de alle præsenterede sig ved navn, og så hvad de fejlede. Sådan ville en etnisk dansk kvinde jo ikke præsentere sig. Da vi så nåede til den sidste, grinede hun og sagde: ”Hold kæft, hvor er vi syge alle sammen”. Og det var ikke kvinder, der var sygemeldt. Men de oplevede sig syge, og mange af kvinderne finder en tryghed i deres sygdom,” fortæller Conni Gripping LG Insight til JP.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

LG Insight konkluderede i 2009, at 15-20 procent af indvandrerkvinderne lod, som om de var syge, for at undgå at komme i arbejde. Andre 30 procent oplevede sig syge på grund af psykisk mistrivsel.

 

Ingen konsekvenser

Modtagere af kontanthjælp har pligt til, at gøre en indsats for at finde et arbejde og til at deltage i aktiveringsprogrammer. Møder man ikke op, har kommunerne hjemmel til at trække i ydelsen. De gør det bare ikke. Ifølge Jyllands Posten ser kommunen stort set gennem fingre med indvandrerkvinderne.

 

”Selv om flere af kommunerne beskriver økonomiske sanktioner som et vigtigt redskab for at få de hjemmegående kvinder i aktivering eller job, er det ganske få, der faktisk bliver trukket i ydelse,” skriver JP.

 

Det er svært at bevise pjæk. På en arbejdsplads bliver man fyret, hvis sygefraværet overstiger en vis grænse, men sådan er det åbenbart ikke for kontanthjælpsmodtagere.

 

Man må sige, at jobcentrene svigter deres opgave.

 

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Blandede arbejdspladser er forbudt for kvinder

Visse muslimske kredse lægger stor vægt på at håndhæve islams forbud mod at kvinder arbejder side om side med mænd. Det fremgik af TV 2´s dokumentarprogram ”Moskeerne bag sløret”.

 

Flere imamer forklarede, at det er forbudt for kvinder at være på arbejdspladser hvor der både er mænd og kvinder. Kvinder må gerne arbejde, men kun i fravær af mænd.

 

I Danmark er det stort set umuligt, at finde en sådan arbejdsplads. For de indvandrerkvinder, som hellere vil forsørges af det danske samfund end klare sig selv, er imamernes ord naturligvis en kærkommen undskyldning.

 

En insider bekræfter

Ahmad Mahmoud er af palæstinensisk afstamning og opvokset i Askerød. Mahmoud har skrevet bogen ”Sort land – fortællinger fra ghettoen” hvor han giver et indblik i livet parallelsamfundet hvor egne love og regler gælder.

 

Mahmoud bekræfter i sin bog, at mange indvandrerkvinder er eksperter i fingereret sygdom. Mahmoud gør også op med forestillingen om indvandrerkvinder som udelukkende svage.

 

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

”Men kvinderne er ikke kun svage, de har også en finger med i spillet, hvad angår kulturens syge traditioner. Når det handler om penge, er de for eksempel uovertrufne til at tilegne sig det, der tilfalder dem. Når de unge kvinder kommer til Danmark, og de er i en position, hvor de skal modtage sociale ydelser, bliver de bedt om at deltage i danskkurser. Det er et dilemma for dem, for på den ene side er det vigtigt, at de kan kommunikere med kommunen, når det handler om deres rettigheder i forhold til kontanthjælp, ekstra børnetilskud og boligsikring. På den anden side skal man helst ikke kunne sproget så godt, at man er egnet til arbejdsmarkedet.”

 

”Disse vigtige områder er hyppige samtaleemner, og der er mange kneb og metoder til begge dele, og disse bliver lystigt delt rundt om bordet, når kvinderne i løbet af dagen sidder og drikker kaffe sammen.”

 

”Ud over at være glimrende skuespillere, når de har at gøre med deres sagsbehandler i kommunen, er de alle også små læger og jurister, der har kendskab til alle former for medicinering, sygdomme, love, regler og bekendtgørelser, og de har styr på alle ændringer, og hvad det kommer til at betyde for deres familie.”

 

Man må sige, at disse mennesker næppe kan have meget til overs for danskerne!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…