De franske myndigheder er gået i gang med at rydde den store illegale migrantlejr i Calais. Lejren er opstået fordi Calais er sidste stop før England, som mange vil ind i.
Det er usikkert hvor mange migranter der befinder sig i lejren, men et sted ml. 6-9 tusind mennesker. En del af dem er uledsagede mindreårige, ifølge politikken ca. 1300.
For at afhjælpe problemet med de uledsagede mindreårige har britiske myndigheder besluttet at tage et større antal til landet og især dem der har familie i England i forvejen.
For kort tid siden ankom de første 60 børn, og de to lande forhandler nu om, at yderligere 500 ”svagelige og udsatte” børn kan få lov at rejse ind i England. (Politiken)
Ifølge Daily Mail har engelske myndigheder haft kontakt til 800 såkaldte mindreårige, herunder 60 piger, der siger at de har familie i England. Det har dog ikke været uden problemer for de engelske myndigheder at opholde sig i lejren i Calais. Myndighederne er flere gange blevet overfaldet og de har af sikkerhedshensyn været nødt til at trække sig tilbage. (Daily Mail)
Efter at de første unge migranter ankom til England, blev mange englændere forvirret, fordi de nyankomne flygtningebørn ikke ligner børn men voksne.
En af migranterne i lejren, en mand fra Sudan fortæller The Times, at det er helt almindelig at snyde om sin alder. (Daily Mail)
”Selvfølgelig snyder folk om deres alder her, det er sikkert flertallet der gør det”, siger Abdallah. (Daily Mail)
En frivillig hjælpearbejder fra Care4Calais siger:
”Måske er der nogle få af dem der lyver. Men når du ser forholdene her, kan jeg godt forstå nogle af dem lyver.”
Engelske myndigheder tjekker ikke børnemigranterne alder fordi det er uetisk og indgribende. Folk der vover at betvivle migranternes alder bliver øjeblikkeligt kaldt racister.
Der er naturligvis børn der flygter eller migrerer alene. Deres familie kan være omkommet eller som det ofte skrives, de kan måske være blevet væk fra forældrene under flugten. Dét er dog nok mindre usandsynligt i dag hvor alle har en mobiltelefon og hvor rejsen til Vesten slet ikke kunne lade sig gøre uden.
De mindreårige der migrerer alene kommer typisk fra Afghanistan og de tilhører fx den etniske gruppe hazarerne, der er en indflydelsesrig befolkningsgruppe i Afghanistan.
Han sagde han var 12 år, hans tænder viste 21 år
En engelsk kvinde ved navn Rosie tog flere mindreårige flygtninge til sig, bla. en dreng fra Afghanistan på 12 år.
Men afghaneren blev afsløret som voksen, fx viste undersøgelse af hans tænder, at Jamal var 21 år og ikke som påstået 12 år. Der blev desuden fundet ting på hans mobiltelefon der viste seksuelle krænkelser af børn, og der var optagelser af Taliban.
Afsløringen undrer ikke plejemoderen Rosie, der også havde spekuleret over hvorfor drengen havde så meget ansigtshår, ligesom hans kropsstyre slet ikke svarede til en 12-årigs.
”Det er latterligt, at alle kunne se det undtaget socialrådgiverne,” siger hun til en lokal avis.
Efter afsløringen blev afghaneren meget vred og hans sidste ord til Rosie var, at han ville dræbe hende og at han vidste hvor hendes børn er.
Afghaneren opnåede ikke asyl.
Daily Mail har bragt mange billeder af de ”svagelige udsatte” børn, se her og her og her.
Billederne af de uledsagede mindreårige er blevet prøvet i et computerprogram der giver et bud på deres alder. Se billeder og vurderinger her og her.
Efter at det er blevet kendt, at de engelske myndigheder ønsker at tage adskillige hundrede unge migranter ind, som alle siger, at de er mindreårige, melder hver fjerde kommune nu, at de ikke har kapacitet til at tage imod nogen.
Dét er dog ugle set, blandt visse engelske venligvinkere, der tirsdag demonstrerede foran Indenrigsministeriet i London.
Gruppen af demonstranter, heriblandt flere berømte kvindelige skuespillere, ønsker at England tager mange flere uledsagede flygtningebørn til landet.
Mange demonstranter bar til lejligheden en maske der forestillede eventyrfiguren bjørnen Paddington, der altid har hus- og hjerterum til fremmede.
Man kan se billeder af demonstrationen, de mange bamser og de fine masker her.