Kristoffer kørte forbi indvandrer-ghettoen Gellerup – så fik han sig en meget ubehagelig oplevelse

Det er velkendt, at en del bilister i det muslimske parallelsamfund Gellerup er fløjtende ligeglade med færdselsloven. De kører stærkt hasarderet og uden at skele til andre trafikanters sikkerhed.

 

Men ikke nok med, at disse vanvidsbilister bryder alle færdselsregler. De morer sig også nogle gange med at genere forbipasserende bilister. Det har en ung bilist, Kristoffer Frikke, fået at føle. Han har skrevet til Den Korte Avis og fortalt sin historie:

 

De kaster sten mod bilen

Det er skønt at køre rundt i sin dejlige bil, men når man kommer ud til Gellerup-området, så kan man åbenbart ikke føle sig sikker længere.

 

En nat i sommer havde jeg lovet mine venner at hente dem fra byen. Jeg havde fået min nye bil for et par måneder siden, så jeg kørte gerne og alt var i skønneste orden. Men alt ændrer sig, da jeg har hentet pigerne.

 

Da jeg har sat den ene af i Vejby, sætter vi kursen mod Hasselager. Stemningen er høj og alle er glade, lige indtil vi når ned til krydset ved Silkeborgvej-Viby Ringvej. Mens jeg venter på grønt og som ud af den blå luft, sker det, man ofte hører om i forhold til politiet: Der bliver kastet en sten mod min bil. Op på siden af mig ruller en BMW med 5 indvandrere i, og det ser ud til, at de vil smide mere efter min bil.

 

Da det bliver grønt, prøver jeg at trække fra dem, men de kommer op på siden af mig igen. Jeg kigger ud af mit sidespejl og ser en hånd ud af vinduet fra passagersædet. Så tager jeg en hurtig beslutning, orienterer mig til højre og svinger så ind i et boligblok-område. Herefter ringer jeg til politiet.

 

En ulykke

Da jeg har sat mine veninder af og skal hjem ad samme rute, ser jeg, der er sket en ulykke med en, der er kørt ind i et hegn/autoværn ude i siden og bagefter er endt inde i midten igen. Samtidigt ser jeg bilen med de 5 indvandrere.

 

Jeg tænker umiddelbart, at de må have noget med det at gøre, så jeg ringer igen til politiet og fortæller dem, at de holder der, og at jeg ikke ved, om de er indblandet. Til sidst spørger jeg politiet, om de har noget med det at gøre. Umiddelbart ikke, siger politiet, men de er ikke helt sikre.

 

Nu angriber de også almindelige borgere

Jeg må sige, at det var en oplevelse, som giver stof til eftertanke. For kan det virkelig passe, at jeg skal være bange for at køre igennem det område, hver gang jeg skal nogle steder hen? Kan det virkelig passe, at jeg som borger ikke kan færdes sikkert rundt i mit eget land og specielt i nogle områder?

Læs også
Derfor stormer Rasmus Paludan ind i dansk politik

 

Det startede med stenkast mod politi, ambulancefolk og brandfolk, så gik det ud over busser, og nu har det taget en drastisk drejning og går ud over almindelige personer som mig og mine veninder.

 

Der skete os ikke noget, men der kan jo hurtigt opstå en livsfarlig situation, når man kaster sten efter andre bilister. Jeg håber virkelig at politiet tager disse bøllers farlige adfærd alvorligt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…