En 20-årig asylansøger fra Libyen begik i juni måned et hjemmerøveri i Helsingør. Tilfældigvis var det en politibetjent, han brød ind hos.
En tidlig morgen i juni stod libyeren i betjentens stue. Tyven havde en skoletaske, der tilhørte husets yngste søn, på ryggen.
Da betjenten forsøgte at holde asylansøgeren fast, fik han flere slag i hovedet, og det udviklede sig til et voldsomt slagsmål. Tyven skubbede betjenten bagover, så han landede på en klaverstol og slog sin ryg. Dermed blev tyveriet til et røveri.
Betjentens kone trådte ind i stuen, og da hun så, hvad der foregik, skreg hun – netop som røveren havde hævet armen for at slå hendes mand.
Hun fik fat i sin mobiltelefon og ringede til politiet. Derefter løb hun ud i opgangen og råbte, at hendes mand blev overfaldet.
Røveren stak så af gennem en terrassedør, inden politiet dukkede op.
Men den 20-årige libyer kunne åbenbart ikke holde sig i skindet. Kun lidt over to uger efter var den gal igen. Han blev anholdt i forbindelse med tre indbrud i Taastrup.
”Det var min tvillingebror!”
Manden kom for Retten i Helsingør mandag morgen. Her afviste han alle anklager for indbrud og røveri. Bevismaterialet peger ellers meget stærkt på ham.
Under slagsmålet med politibetjenten havde han tabt et par hvide plastikhandsker, et par briller, en iPad og en sort jakke. I jakkelommen lå blandt andet et asylkort, som tilhørte den tiltalte.
Desuden havde politiet sikret sig videoer og fotos fra overvågningskameraer i Helsingør. De viste en mand, der til forveksling lignede den tiltalte.
Sidst, men ikke mindst, havde en undersøgelse slået fast, at DNA-spor på handskerne, brillerne, iPad’en og jakken med meget stor sandsynlighed var den tiltaltes.
Så skulle man tro, at den sag var klar, og at den tiltalte indrømmede sin skyld.
Men nej. Libyeren var en hårdnakket benægter. Han kom med en vild historie om, hvad der var sket.
Det var ikke ham, der havde begået hjemmerøveriet, sagde han. Det var hans tvillingebror!
Broderen kunne ikke fremskaffes
Af ukendte årsager havde denne tvillingebror haft hans asylkort på sig. Men hvad så med DNA-sporene på handskerne, brillerne, iPad’en og jakken?
Også det havde han en fin forklaring på: Han og hans bror byttede ofte tøj med hinanden, og han havde et par gange brugt broderens briller og jakke, så han efterlod DNA-spor.
Det hed sig, at broderen var asylansøger i Italien og for tiden opholdt sig ulovligt på Nørrebro i København. Men desværre kunne den sigtede ikke fremskaffe ham for retten.
Sygemeldt
Det gjorde mildt sagt ikke noget indtryk på betjenten, som var offer for hjemmerøveriet. Han sagde i retten, at han kunne genkende et langt, rødt ar på den tiltaltes kind.
”Jeg er hundrede procent sikker på, at det er ham,” lød det.
Slagsmålet med røveren har i øvrigt haft store konsekvenser for betjenten. Han har nu kronisk piskesmæld med daglig hovedpine og problemer med hukommelse og koncentration. Siden august har han været sygemeldt, og han har ingen udsigt til at kunne arbejde på fuld tid igen.
Hvad laver han her?
Som dansker kan man føle sig til grin for egne penge med en sag som denne.
Først modtager vi en libyer, som formentlig ikke er i nærheden af at være reel asylansøger.
Så takker han danskerne ved at begå indbrud og røveri mod dem. Undervejs ødelægger han en mands helbred.
Endelig benægter han hårdnakket enhver skyld. Uden skam i livet serverer han en røverhistorie om en ”tvillingebror”.
Det hele koster det danske samfund en masse penge.
Den mand skulle aldrig have sat sin fod i Danmark.
http://sn.dk/Helsingoer/Hjemmeroeveri-Offer-kunne-genkende-roevers-ar-/artikel/612728
