En stor andel af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande er ekstremt dårligt integreret på det danske arbejdsmarked.
En omfattende undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der dækker perioden 1997-2011, tegner et rystende billede for flygtningenes vedkommende:
Efter fem år i Danmark er kun hver tredje flygtning i arbejde (34 procent). Efter 15 år er dette tal kun steget en lille smule – til sølle 37 procent!
I regeringens 2025-plan opstilles endnu engang optimistiske målsætninger om at få langt flere indvandrere i arbejde.
Af de 235.000 nye job, der skal skabes frem mod 2025 gennem reformer, skal de 129.000 besættes af indvandrere, efterkommere og folk fra andre EU-lande.
Men man kan have sin stærke tvivl om, hvor mange flere ikke-vestlige indvandrere, der lever i Danmark, som vil komme i arbejde.
Og det er ikke det eneste alvorlige problem i den forbindelse. Det viser et skræmmende eksempel fra Storbritannien.
Muslimske særkrav
Storbritannien har haft en endnu større indvandring fra muslimske lande end Danmark. Man har fået de samme problemer med, at en meget stor del af disse indvandrere ikke arbejder, men lever på skatteydernes regning.
Det viser en rapport fra Kommissionen for Lighed og Menneskerettigheder i Wales.
Der er ellers mange af de muslimske indvandrere, der er unge og dermed burde have alderen til at arbejde.
Hos en del af dem kan det skyldes manglende motivation. Men der kan også være en anden forklaring: Nogle muslimer stiller islamiske særkrav til de virksomheder, de vil arbejde i.
Der kommer flere og flere eksempler på, at man kræver retten til at bære tørklæde eller sågar niqab (hvor man kun ser øjnene), særlige bønnerum, halal-mad, toiletter, hvor man ikke skal buge toiletpapir osv. Dette er nogle af de eksempler, som rapporten nævner.
Andre eksempler er muslimske krav om, at man ikke må give hånd til det andet køn, og at der heller ikke må være øjenkontakt.
”Virksomheder bør give efter for kravene”
Det meget opsigtsvækkende ved denne officielle rapport er, at den anbefaler, at virksomhederne i højere grad imødekommer disse islamiske særkrav!
Allerede rapportens titel giver en fornemmelse af, hvor det bærer hen: ”Sådan skaber man en arbejdsplads, der er venlig over for den muslimske tro ” (”Creating a faith-friendly workplace for muslims”).
Det hedder sågar: ”Vær imødekommende over for afvisning af håndtryk og direkte øjenkontakt. Den slags har ikke noget at gøre med at være uhøflig. ”
Man opfordrer også arbejdsgivere til at komme i moskeer og holde job-markeder dér.
Man har et problem: Det er svært at få muslimske indvandrere til at tage et arbejde.
Løsningen bliver så i kommissionens rapport, at man skal islamisere arbejdspladsen!
Den reelle løsning
Man skal med andre ord være villig til at ofre den grundværdi i vores samfund, at alle ansatte i en virksomhed mødes på tværs af deres personlige overbevisninger og tro og gør et stykke arbejde sammen.
Muslimske grupper på offentlig forsørgelse skal lokkes til at arbejde ved at splitte de ansatte op i muslimer og ikke-muslimer og give muslimerne særlige privilegier.
Endnu har ingen vist foreslået noget lignende i Danmark. Men det kan jo komme, når det viser sig, at en stor del af indvandrerne fra muslimske lande fortsætter med at leve på skatteydernes regning.
Ellers tak.
Løsningen på den store økonomiske byrde med at forsørge disse grupper er for det første at begrænse tilstrømningen meget kraftigt. For det andet at kræve, at mennesker med muslimsk baggrund skal leve op til nøjagtig de samme krav og betingelser på arbejdsmarkedet som alle andre.
http://www.walesonline.co.uk/news/wales-news/muslims-least-likely-faith-groups-11945606
