Røgen har lagt sig efter TV2’s moské-udsendelser – den kulturradikale ‘elite’ fortsætter, hvor den slap

Imam Abu Bilal og Oussama El-Saadi fra Grimhøj Moskeen kan ånde lettede op.

 

Røgen har lagt sig og pressens og den kulturradikale elite har mistet interessen for imamernes hæslige bekendelse til de hæslige straffe, der er foreskrevet af islams kærlige og barmhjertige Gud. Elitens interesse var som altid øjebliksbestemt og tjente udelukkende et profileringsøjemed.

 

Nu har de så taget stikket hjem, så nu vender sig andetsteds hen for over for at demonstrere deres bekendelse til den abstrakte godhed. Viggo Hørups gamle ord om, at der sjældent går lang tid fra høns flyver op til høns falder ned, passer som hånd i handske på denne godhedsforgabte såkaldte elite.

 

Forskernes indtogsmarch

Forløbets blev dog denne gang krydret ved, at TV og andre medier benyttede lejligheden til at efterlyse fagkundskabens syn på sagen. Det skete i skikkelse af de to religionsforskere Tim Jensen og Brian Arly Jacobsen. Det gav danske skatteydere en kærkommen anledning til at danne sig et indtryk af, hvordan disse fagfolk gør sig fortjent til de mange skattekroner, som de modtager via bevillinger.

 

Tim Jensen kom med det banebrydende synspunkt, at vores problemer med de illoyale og tvetungede imamer skyldtes den hårde debattone. Og det havde han i øvrigt igen og igen gjort opmærksom på, men se til om nogen vil lytte!

 

Han virkede pubertetsagtigt fornærmet over, at vi andre ikke spontant havde slået os ned for hans fødder og havde ladet os belære af forskningens overvældende klarsyn. Forklaringen er måske, at hans forklaring er en dødssyg gammel traver, som Venstrefløjen siden Muhammedkrisen i 2005 igen og igen har trukket af stald.

 

Brian Arly Jakobsen havde også nogle interessante synspunkter. Iflg ham er islam som sådan ikke noget problem, for kristendommens klassiske tekster er ikke et hak bedre end islams. På den måde undgik han behændigt at forholde sig til, at de to trossamfund er meget forskellige, idet den kristne menighed er syndernes fællesskab, mens islams umma er de frelstes fællesskab. Det giver ellers en verden til forskel.

 

Imamerne er iflg ham heller ikke noget problem. Her er han i sin argumentation på linie med Tim. Imamerne er ofre for vores ulyksalige trang til at tolke alt ind i en gold nationalt bestemt ”dem-os” problematik, der har fået os til at anlægge en så uforsonlig og hård tone, så vi i al vores selvretfærdige nationale chauvinisme har tvunget imamerne ud i en konfrontation.

 

Endelig ser han positivt SFs forslag om en dansk uddannelse af imamerne som ”banebrydende” og mener, at det måske kan danne udgangspunkt for den ”reformation”, som islam så sørgeligt trænger til.

 

Hvad angår det ”banebrydende”, så er der intet som helst banebrydende i forslaget om, at islamiske retslærde i Vesten skal anlægge en retspraksis, der er tilpasset efter det omgivende samfund. Det er præcis den strategi, som den berømte og berygtede islamiske retslærde Yussuf Qaradawi fra 1997 har doceret gennem det af ham skabte ”Rådet for Fatwa og Forskning”.

 

Og det er der end ikke tilløb til en reformation i, for Qaradawis såkaldte ”midterkurs” har som sin vigtigste forudsætning, at den opblødede tolkning aldrig må anfægte profetens lære, og de lempeligere regler gælder i øvrigt kun indtil islams uundgåelige magtovertagelse finder sted.

 

Moderate retslærde

Tilliden til at dansk uddannede retslærde måske kunne løse problemerne udspringer af, at de som såkaldt ”moderate muslimer” ville signalere tilbageholdenhed, respekt og dialog i forhold til det omgivende samfund, men dem som vi kender under navn af ”moderate muslimer” i Det Islamiske Trossamfund og Grimhøj Moskeen er alt andet end moderate, de er tværtimod smarte salafister, der har set en taktisk fordel i midlertidigt at posere som moderate.

 

Brugt på denne måde er udtrykket ”moderate muslimer” intet andet end almindelig semantisk uhæderlighed. Vi kan aldrig bruge dem, der kommer fra den kant.

 

Prøven på hvilke retslærde muslimer, der kan anvendes, er ikke, om de er mere rummelige i forhold til tilladelse til at måtte arbejde med f.eks svinekød eller kvinder sammen med mænd. Prøven er, om de tolker Koran og Hadith som et personligt fromhedsanliggende, eller om de mener, at Koran og Hadith på både det personlige og det samfundsmæssige plan bogstaveligt skal danne norm. Sidstnævnte bør vi sky som pesten.

 

Forskning

Afslutningsvis en indvending mod, hvad jeg opfatter som de to forskeres forudindtagethed. Det giver mindelser om den såkaldte ”Københavnerskole”, hvor folk på Kbhs Universitet afviste, at Jerusalem oprindeligt var en jødisk by. Mig bekendt anerkender man ingen andre steder ”Københavnerskolen” resultater. Det ses som en ideologisk bestemt modvilje mod staten Israel, men i Danmark finder synspunktet plads på Universitetet under navn af videnskab.

 

For mig at se er også Tim Jensen og Brian Arly Petersen ideologisk forudindtagede. De bryder sig ikke om kristendommen, som de derfor ved enhver lejlighed må gøre op med. Den karikatur af Indre Mission, som de går rundt med inde i deres hoveder og benævner ”kristendom”, bestemmer på usaglig vis deres stillingtagen til islam, imamer og Scientology. Kristne var nogle værre nogle. Se bare på korstog mm. Det er lidt pubertetsagtigt, men det er altså det, vi får for vores penge.

 

Svend Lindhardt

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…