Hvad er der galt?
Det spørgsmål har naturligt nok fyldt meget i politik og medier, siden den britiske folkeafstemning i torsdags.
Men slående nok kredser langt det meste af debatten om, hvad der er galt med briterne. Der tales langt mindre om, hvad der er galt med EU.
Det sidste var ellers mere end oplagt at diskutere i en situation, hvor EU befinder sig i en dyb folkelig krise.
Den folkelige mistillid til EU
Briterne har altid haft deres helt specielle forhold til EU. Men i dag er de langt fra ene om at se meget kritisk på, hvordan EU fungerer.
En nylig meningsmåling har afsløret, at en meget stor del af EU-borgerne i dag ser negativt på EU. I et kerneland som Frankrig er 71 procent af vælgerne negative. Det er faktisk en væsentligt større andel end i Storbritannien.
I Tyskland, der mere end noget land har stræbt efter at styrke EU, er der nu næsten lige så mange negative som positive i deres holdning til EU. (Pew Research Center)
Efter den britiske folkeafstemning ville det jo være oplagt også for danske medier og politikere at tage op, hvad der kan være EU’s problem.
Men det har fyldt meget lidt i debatten. Det hænger nok sammen med to ting:
De fleste journalister og politikere har ikke lyst til at se situationens alvor for EU i øjnene.
Og specielt har de ikke lyst til at erkende, hvad der er hovedårsagen il EU’s folkelige krise i dag – nemlig det totale svigt i håndteringen migrantstrømmene.
Asylkrisen
I den omtalte meningsmåling blev folk spurgt, om de hilser EU’s håndtering af asylkrisen velkommen, eller om de afviser den. Massive flertal i alle de 10 EU-lande, der indgår i målingen, var afvisende.
I forbindelse med den britiske folkeafstemning har denne kritik så været kombineret med en stærk kritik af, at indvandringen af EU-borgere fra Østeuropa har været for voldsom. Men bortset fra det flugter briternes reaktioner i høj grad med reaktionerne i de andre EU-lande.
Den mere end nærliggende konklusion på disse kendsgerninger burde være, at EU ikke kommer ud af sin folkelige krise, hvis man ikke får helt anderledes styr på migrantstrømmene.
Men denne konklusion har overhovedet ikke spillet nogen rolle i de politisk korrekte mediers dækning af den britiske folkeafstemning. Størsteparten af politikerne i Danmark og det øvrige EU har heller ikke følt trang til at slå denne simple sandhed fast.
En stor del af vælgerne mener med rette, at en fortsættelse af de enorme migrantstrømme fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande vil have vidtrækkende konsekvenser:
Befolkninger med rødder i den europæiske demokratiske frihedskultur vil gradvis få mindre vægt i forhold til befolkninger med rødder i mellemøstlig kultur.
Mistænkeliggørelse
I stedet for at kaste reelt lys over EU’s folkelige krise har den politisk korrekte journalistik gjort sig store anstrengelser for at nedvurdere og mistænkeliggøre briternes nej.
Man nøjes ikke med på saglig vis at påpege problemerne ved det britiske nej. Man giver et stærkt tendentiøst billede af, hvad baggrunden er for det.
Dansk TV har svælget i fremstillinger, der indtryk af, at de fleste britiske nej-sigere var gamle, dårligt uddannede sociale tabere.
Man har sågar boltret sig i, at tåbelige unge vælgere har betvivlet de lidt ældres ret til at stemme nej, ”fordi det jo er os unge, der skal leve med konsekvenserne”.
Dommedagsprofetier
Den slags idioti spilder offentlige danske TV-stationer masser af tid på, mens de er tavse om baggrunden for EU’s folkelige krise. Det drejer sig simpelt hen om at anbringe briternes afgørelse i et så negativt skær som muligt.
Man kender mønsteret fra det seneste danske folketingsvalg. Her kastede journalisterne sig også ud i forklaringer om, at de mange stemmer til Dansk Folkeparti kom fra tabertyper, der lever i tilbagestående områder af landet. Politisk korrekte fordomme i fuldt flor.
Er der nogen, der vil forklare TV-stationerne, at når man får 52 procent af stemmerne, så repræsenterer man altså et meget bredt udsnit af den britiske befolkning?
I forsøget på at gøre det britiske nej så skræmmende som muligt har medierne også hengivet sig til dommedagsprofetier om de økonomiske konsekvenser.
Da aktiekurserne faldt kraftigt lige efter meddelelsen om nejet, blev det slået stort op. Da kurserne senere samme dag rettede sig en del, fik det ikke den store omtale.
Skyklapper
Enhver kan se, at der er store vanskeligheder forbundet med det britiske nej – både for Storbritannien (UK) og EU. Der er al mulig grund til at debattere dette seriøst.
Men en stor del af mediedækningen og mange politiker-kommentarer foregår med skyklapper på. Man kværner løs om alt muligt hulter-til-bulter – undtagen om det, som sagen dybest set drejer sig om.
