Da briterne den 23. juni 2016 stemte sig ud af EU, skortede det ikke på dommedagsprofetier om, at Storbritannien stod over for den totale økonomiske ruin.
Bank of England, den britiske centralbank, erklærede heroisk, at den var klar til at tage “alle nødvendige skridt” for at leve op til sit ansvar for den monetære og finansielle stabilitet.
Kursen på britiske pund er faldet
Den økonomiske katastrofe er foreløbig udeblevet, men som bekendt styrtdykkede det britiske pund umiddelbart efter Brexit-afstemningen, og det samme gjorde kursen på britiske aktier.
I dag har aktiemarkedet stabiliseret sig igen, og det skyldes bl.a., at det svækkede pund har forbedret den britiske konkurrenceevne og stimuleret eksporten.
I Danmark var prisen på et britisk pund (middelkursen) i januar 2016 på 9,8908 kr. I september 2016 var gennemsnitsprisen faldet til 8,7345 kr. og fredag den 7. oktober kunne du købe pund til betaling i England for 8,2757 kr.
Det britiske pund har fået så store prygl, at udviklingen af fagfolk betegnes som et ”crash”. Siden nytår er pundet faldet med lidt mere end 15 pct. over for dollaren, og med næsten 18 pct. over for euroen.
Fredag den 7. oktober 2016 skete noget usædvanligt
Markederne har vennet sig til en vigende pundkurs, men natten til fredag den 7. oktober 2016 – omkring kl. 01 dansk tid – indtraf et usædvanligt stort fald i kursen på pund, da de asiatiske markeder åbnede fredag morgen.
På et tidspunkt, hvor handelen knap var kommet i gang, og likviditeten i markedet endnu var begrænset, indtraf der et såkaldt ”flash crash” idet pundet kortvarigt faldt med 6,1 pct. over for dollaren, inden kursen efter kort tid rettede sig igen.
Det var noget, der kunne få markederne til at vågne op. Valutakombinationen pund/dollar er nemlig blandt de oftest handlede, og hvis prisen svinger mere end nogle få cent betragtes det som stort!
Nyhedsmediet Bloomberg har ment, at det markante udsving måske skyldes en menneskelig fejl. En ”fat finger”, hvor der bliver indtastet forkerte tal, som fører til, at børsrobotter, som handler på baggrund af algoritmer, også går imod pundet. En sådan fejl bliver dog normalt opdaget og handlen straks annulleret.
Et bestemt ord
En anden årsag kan være, at den britiske premierminister, Theresa May, på det konservative partis kongres i Birmingham søndag den 2. oktober 2016 fastslog, at Storbritannien inden udgangen af marts 2017 ville have aktiveret den såkaldte artikel 50 i EU-traktaten og indledt processen med at sige farvel til EU. I en artikel i Financial Times blev den franske præsident Francois Hollande refereret for at udtale, at Storbritannien måtte acceptere en ”hard Brexit”.
Selvom der forekommer computer-handel, der aktiveres af artikler med bestemte nøgleord, burde det ikke komme som en overraskelse for nogen, at EU har anlagt en hård linje forud for Brexit-forhandlingerne. Det ville i givet fald også være en nyhed i sig selv, hvis Francois Hollande kunne påvirke de internationale valutamarkeder.
Pundet rettede sig dog hurtigt igen, men ligger fortsat svagere end før det massive dyk natten til fredag. Et pund kostede fredag eftermiddag 1,2344 dollar, mens det var helt nede i 1,1841 dollar, da panikken var højest.
Episoden har dog understreget den betydelige usikkerhed, der knytter sig til kursen på pund og i det hele taget til den økonomiske situation i Storbritannien efter beslutningen om at forlade EU.
Konsekvenserne af den lave pund-kurs
Som nævnt har den lavere kurs på britiske pund forbedret den britiske konkurrenceevne og stimuleret britisk eksport. Bagsiden af medaljen er, at importen er blevet dyrere, og det rammer forbrugerne, men selvfølgelig også f.eks. danske eksportører til det britiske marked.
Danmark eksporterer hvert år for omkring 70 milliarder kroner til Storbritannien, hvilket svarer til syv procent af den samlede eksport. En væsentlig del af eksporten er fødevarer og medicinalprodukter, og det er især de mest konjunkturfølsomme områder, der bliver ramt. Det bliver derfor formentlig især danske eksportører af luksusvarer som tøj, møbler og design, der kommer til at mærke den reducerede britiske købekraft.
De mange danske turister i London kan på den anden side glæde sig over de ”rimelige” priser.
Bank of England
I bestræbelserne på at stimulere vækst og beskæftigelse i Storbritannien forfølger Bank of England – som alle andre centralbanker i disse tider – en ekspansiv pengepolitik, hvor banken gennem ”Quantitative Easening” øger pengemængden gennem systematiske opkøb af britiske statsobligationer og andre rentebærende papirer. Tankegangen er, at en øget pengemængde og lavere renter vil føre til øgede udlån til produktive investeringer og forbrug.
Problemet er, at effekten er begrænset. Ejerne af statspapirerne er trods stigende kurser tilbageholdende med at sælge. Situationen har betydet et generelt stigende kursniveau og et meget lavt renteniveau – faktisk negativ rente på visse papirer. Når visse ejere af statsobligationerne – typisk pensionskasser og kapitalfonde – ikke vil sælge, hænger det sammen med, at det er svært for ikke at sige umuligt at genplacere midlerne til et rimeligt og sikkert afkast – som bekendt giver indeståender i banker i øjeblikket intet afkast og aktiemarkedet er præget af betydelig usikkerhed. Obligationsejerne er simpelthen bange for at ende i en likviditetsfælde, hvor den formue, der skal dække fremtidige pensionsudbetalinger, ikke forrentes og den reale værdi dermed over tid udhules.
Lang periode med usikkerhed
Derfor har indsatsen fra Bank of England endnu ikke givet realøkonomiske resultater.
Problemet med den britiske økonomi er, at den usikkerhed der knytter sig til vilkårene for UK’s udmeldelse af EU, formentlig vil vare længe. Der tales om at alle modaliteter først vil være på plads i løbet af 2019.
