Fremtidens identitetspolitik – der er tre mulige veje for Europa

Udviklingen i store dele af Europa og også i andre dele af den vestlige verden går stærkt i disse år. Indvandringen – af asylsøgere som andre – går endog meget hurtigt og vil kun forstærkes i de kommende år, hvis ikke der føres en ny politik.

 

Mellemøsten og især Afrika syd for Sahara oplever en voldsom befolkningstilvækst. Alene det sorte Afrika vil vokse til det dobbelte – fra godt 1 til 2 milliarder mennesker – de næste 35 år. Ønsket om et bedre liv vil få utalte millioner til at søge mod Europa. Antallet af fejlslagne stater i den muslimske og afrikanske verden vil garantere dette.

 

Tre scenarier

Der er tre mulige veje at gå for Europa:

 

a) Multikulturalismen befæstes, og i løbet af det 21. århundrede vil de oprindelige europæiske befolkninger komme i mindretal

 

b) Grænserne lukkes, og utilpassede mennesker fra den tredje verden hjemsendes, hvis de ikke er statsborgere, og utilpassede statsborgere lokkes til at forlade f.eks. Danmark gennem en meget betydelig økonomisk kompensation.

 

c) De europæiske lande overgår til en etnisk baseret politik, hvor de politiske rettigheder for ikke-europæere forsvinder.

 

Multikulturalismens vej

Den første mulighed virker mindre og mindre farbar. Alt tegner til, at spændingerne mellem de europæiske folk og alt for mange af de ikke-vestlige vil vokse sig stadig større. Det sker på grund af terrorangreb, men det sker først og fremmest gennem den daglige fremmedgørelse, som flere og flere europæere oplever i deres lokalområder.

 

I teorien kunne det tænkes, at de tilvandrende bliver så mange, at vi får et helt andet Europa, eller rettere et Europa kun af navn, hvor især arabiske og afrikanske klantilhørsforhold dominerer. Tilsat et formentlig stadigt mere krævende islam, der i kraft af imamer med deres støtter vil forlange radikale ændringer af den europæiske virkelighed.

 

Den første mulighed er blot ikke særlig sandsynlig. De europæiske vælgerbefolkninger reagerer med stigende vrede over udviklingen. Denne demokratisk legitime vrede vil kun vokse, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

 

Læs også
Douglas Murray: “Europas undergang. Immigration, identitet og islam”

Og når – jeg skriver udtrykkeligt når, ikke hvis – vreden er blevet tilstrækkeligt stor, vil der ske forandringer.

 

Hvis dette ender med at blive et eksistensspørgsmål for europæerne, er udfaldet ikke i tvivl overhovedet. I modsætning til tidligere har industrialiseringen ændret bogstavelig talt alt. Europæernes teknologiske overlegenhed og uovertrufne evne til organisation garanterer dette. Der er virkelig ikke tvivl om, at multikulturalismens dage er talte.

 

Grænserne lukkes

Da der derfor kun er to alternativer tilbage, kan vi lige så godt beskrive skrækscenariet først, nemlig det etnisk baserede:

 

Det vil bestå i, at rettigheder, som de følger af moderne demokratiske forfatninger, forsvinder som dug for solen, hvorefter alene det etniske tilhørsforhold står tilbage. Det er meget naivt, hvis man tror, at det ikke kan ske.

 

I langt hovedparten af menneskehedens historie er rettigheder blevet tildelt ud fra etniske kriterier. Om man var inde eller ude, afhang af, om man var bogstavelig talt blodsbeslægtet med klanen eller stammen. Det er uden videre muligt at se en fremtid for sig, hvor konflikterne mellem de tilvandrende og de hjemmehørende bliver så voldsomme, at det bliver den bogstavelige lighed i udseende, der afgør skellet mellem ”dem” og ”os”.

 

En sådan udvikling vil selvsagt være forfærdelig af især to grunde: For det første vil den betyde et opgør med Europas hårdt tilkæmpede retsstater, hvor der eksisterer en grundlæggende juridisk ligestilling for alle.

Læs også
En samtalebog mellem de to forfattere og kulturkritikere Kasper Støvring og Mikael Jalving

 

For det andet vil det være den dybeste uretfærdighed for de mennesker fra den ikke-vestlige verden, der af hjertet har omfavnet Danmark og andre vestlige lande, og som derfor skal bydes velkommen iblandt os. De alt for mange, der ikke ønsker at fungere i en dansk og europæisk virkelighed, bør aldrig få os til at afvise dem, der vil os, i nogle tilfælde endnu mere end os selv, da de har viden om helt andre måder at leve på.

 

Velkommen til fremmede med loyalitet for Danmark

Når man ved dette, er det uden for enhver tvivl det andet alternativ, vi skal have fat i: Europa må fremover standse den voldsomme strøm af indvandrere og iværksætte fornuftige tiltag, der reducerer antallet af de utilpassede, der allerede er her.

 

Dén del af ”de fremmede”, der er en gave, en berigelse for vore samfund, skal til gengæld bydes velkommen, fordi de – uanset etnisk baggrund, hudfarve eller andre synlige markører – er kommet hertil og har fundet ud af, at de elsker Danmark og danskerne. Dem vil jeg ikke leve foruden.

 

Cand. mag. Morten Uhrskov. Hans foredrag har titlen ”Fremtidens identitetspolitik – blød eller hård?” Det holdes tirsdag d. 20. september kl. 19.30 i Valby Kulturhus (lokale 2), Valgårdsvej 4-8, Valby, og gentages lørdag d. 19. november kl. 14 i Tårnværelset i Økolariet, Dæmningen 11, Vejle.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…