Mon ikke danskerne kan tåle at se soldater bevogte udvalgte steder, hvis det bidrager til at beskytte mod terror

Foto: Privat

Dansk politi er blevet overbelastet af de nye store opgaver, som asylstrøm og terrortrussel har givet. Overarbejdspuklen er på det seneste igen vokset dramatisk.

 

Det har fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at soldater skal kunne aflaste politifolk i forbindelse med visse opgaver. Typisk er der tale om bevogtning af udsatte bygninger, for eksempel jødiske, og grænsebevogtning.

 

Socialdemokraterne og Liberal Alliance bakker op om forslaget, og dermed er der et flertal uden om regeringen. Men i en sag som denne vil det være indlysende rigtigt, at man taler sig til rette, så i det mindste regeringspartiet Venstre er med i en løsning.

 

Justitsminister Søren Pind vil da også nu invitere til drøftelser om sagen.

 

Regeringen afviser ikke at benytte soldater til bevogtningsopgaver. Men så vidt man kan forstå Søren Pind, er han skeptisk over for, at soldater bevogter bygninger i byerne – han mener, at det er bedre at lade dem indgå i grænsebevogtningen.

 

Faglig vurdering

Debatten om, hvor man i givet fald kan gøre brug af soldater, foregår på to planer.

 

Det ene plan er det rent praktiske. Man må selvfølgelig lave en vurdering af, hvilke opgaver soldater er rustet til at kunne håndtere. Man skal jo for eksempel sikre sig mod situationer, hvor en soldat ikke har redskaberne til at vurdere de menneskelige sider af en konfliktsituation.

 

Dette er en udpræget faglig vurdering. Hovedansvaret for en sådan vurdering må ligge hos regeringen, politiet og forsvaret. Det giver ingen mening, at et folketingsflertal spiller faglige autoriteter.

 

Skræmt af soldaterne?

Men så er der det andet plan, som mere handler om symbolik, psykologi og politiske holdninger.

 

Det store spørgsmål er her, om det vil sende ubehagelige signaler, at soldater med våben indgår i bybilledet i forbindelse med bevogtning af bygninger.

 

Det synes justitsministeren at frygte. På TV2 mandag antydede han, at soldater på gaden kunne give uheldige associationer. Man må formode, at han tænkte på sådan noget med diktatur og brutalitet.

 

Pind fik givet det indtryk, at det ville være stærkt grænseoverskridende, hvis soldater bevogtede bygninger i byerne. Men i forbindelse med de senere års terror er det trods alt sket i en række andre europæiske lande.

 

Tilsyneladende har det ikke udløst nogen folkelig modstand. Borgerne har formentlig været glade for, at soldaterne kunne bidrage til at øge deres sikkerhed i forhold til terroristerne.

 

Tiltro til demokratiet

Kampen mod terroristerne er en form for krig. Og langt de fleste mennesker vil betragte soldaterne som nogen, der er på deres side i kampen mod terroristerne. Måske bortset fra venstreekstreme eller overgivelsesivrige kræfter omkring Enhedslisten og De Radikale.

 

Mange vil sikkert ikke synes, at det er rart at se soldater gå rundt i det daglige. Men hvis de kan se formålet med det, vil de ikke reagere negativt mod soldaternes tilstedeværelse. Dertil er borgernes tiltro til det danske demokrati alt for stærk.

 

”Det går nok alt sammen”

Regeringens modvilje mod at bruge soldater kan ses i sammenhæng med en dansk tradition for, at myndighederne for guds skyld ikke vil opskræmme befolkningen. Politi og politikere gør alt for at tale problemer ned.

 

Sådan var det også, da terrortruslen for alvor voksede sig stor. Myndighederne i andre lande – for eksempel Norge og Storbritannien – talte meget tydeligt om, hvor alvorlig denne trussel var. Og politiet viste deres tilstedeværelse og beredskab.

 

I Danmark gjorde myndighederne snarere en dyd ud af en ”det går nok alt sammen”-attitude. Denne strategi undervurderer befolkningen og rummer også en fare for, at myndighederne selv bliver mindre skarpe og velforberedte.

 

Da terroren ramte København i februar, fik vi afsløret nogle alvorlige huller i beredskabet.

 

Ingen grund til hysteri

Mon ikke danskerne kan tåle at se soldater bevogte nogle få udvalgte steder, hvis det beskytter mod terror.

 

Der er ingen reel risiko for, at de ser tendenser til et militærdiktatur eller bare overdreven magtudfoldelse rundt om hjørnet. Soldaternes adfærd vil jo også dementere dette.

 

Så den reelle diskussion om soldaternes inddragelse er først og fremmest en diskussion om, hvor der er særligt brug for dem.

 

Det kan meget vel være, at de er nok så velanbragte i grænsekontrollen. Og så er der jo ingen grund til at placere dem midt i byerne.

 

Men lad det være en nøgtern diskussion om, hvor de gør bedst fyldest. Der er ingen grund til at skabe et hysteri om en militarisering af det danske samfund.

 

 

Del på Facebook