Allerød er hårdt plaget af asylansøgere, der stjæler i stor stil fra butikkerne og optræder truende over for folk.
Nogle butiksejere i byen beretter om asylansøgere, der vader ind ved højlys dag og rager varer ned fra hylderne, som de så løber med.
Asylansøgerne synes at komme fra Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark.
Det er ikke bare Allerød, der er plaget af kriminelle asylansøgere. Kriminaliteten blandt asylansøgere i Danmark er generelt tårnhøj.
Formentlig er nogle af disse typer falske asylansøgere, der kommer til Danmark med det direkte formål at begå kriminalitet. De spekulerer i asylsystemet.
Gennem årene har der været en række eksempler på den slags kriminelle ”asylansøgere”, der har stjålet, røvet og solgt narko med arme og ben, mens deres asylsag blev behandlet.
Foretager sig ingenting
Men uanset om deres asylansøgning er ægte eller falsk: Det eneste, der virkelig hjælper i forhold til disse tyveknægte og andre kriminelle er at frihedsberøve dem, mens deres asylsag står på.
Dette kan politiet faktisk gøre ifølge dansk lov.
Ja, politiet kan ikke bare gøre det, de skal gøre det ifølge loven. Men de gør det ikke! Og politikerne foretager sin ingenting – heller ikke landets justitsminister.
Det er en fuldblods skandale.
Loven fra 2001
I 2001 vedtog et stort flertal i Folketinget en ny bestemmelse i udlændingeloven – paragraf 36 stykke 3.
Bestemmelsen pålægger politiet, at de asylansøgere, der begår kriminalitet, skal frihedsberøves, mens deres asylansøgning behandles færdig.
Loven er klar og utvetydig. Den opregner, hvilke former for kriminalitet der giver anledning til frihedsberøvelse. Og det fremgår tydeligt, at det ikke bare er noget, politiet kan sætte i værk, men noget, man skal sætte i værk.
Politiet skal sætte asylansøgere bag lås og slå, når de begår disse former for kriminalitet. Det er ikke op til politiets skøn.
Bliver ikke længere brugt
Da loven blev vedtaget i 2001, fik den øjeblikkelig virkning. Det spredte sig som en løbeild, at asylansøgere i Danmark risikerede at blive spærret inde for selv småkriminalitet.
Det var et meget effektivt indgreb mod asylansøgeres kriminalitet. Men som tilstandene i blandt andet Allerød viser, er den nu helt gal igen.
Politiet er nemlig stort set holdt op med at bruge paragraffen om frihedsberøvelse. Det må butiksejerne i Allerød så lide under.
Kriminelle asylansøgere kan være trygge
I 2013 blev daværende justitsminister Morten Bødskov spurgt i Folketinget, hvad han mente om den manglende brug af paragraf 36 stykke 3, og hvem der havde ansvaret for det.
Men han gav ikke andet end en sludder for en sladder som svar.
Under Venstres justitsminister Søren Pind er der heller intet sket.
Så de kriminelle asylansøgere i Allerød har ingen grund til frygt. Nordsjællands Politi taler kun om ”mere patruljering” i byen og om at ”have dialogen med butiksejerne”.
Det er ganske udmærket at få mere patruljering og mere dialog med de plagede butiksejere. Men intet tyder på, at det skulle være nok til at stoppe de tyvagtige asylansøgere og deres hæmningsløse optræden.
Røde Kors vil forklare dem, at det er forkert
Man skal bestemt heller ikke forvente hjælp fra Røde Kors, der står for Center Sandholm. Her føler man sig ikke overbevist om, at det er asylansøgere, der begår tyverierne. Man må jo tro, at borgerne i Allerød er både blinde og dumme.
Men skulle gerningsmændene være asylansøgere, så vil man ifølge Anne la Cour Vågen fra Røde Kors gøre følgende: ”Det handler om at tale med dem og gøre dem klart, at det er uacceptabelt.”
Ja, det skal nok hjælpe. De asylansøgere, der stjæler som ravne, er simpelt hen ikke klar over, at det er forkert og ulovligt – sådan må man forstå Røde Kors. Det er langt ude.
Frihedsberøvelse – så gør det dog!
Hvis man virkelig vil hjælpe borgerne og butiksejerne i Allerød, skal politiet gøre brug af muligheden for at frihedsberøve. Det kan tage nogle kriminelle ud af cirkulation og virke afskrækkende på andre.
Og hvis politiet ikke gør det, skal deres politiske chef, justitsministeren, fortælle dem, at det skal de.
Og hvis justitsministeren ikke sørger for det, skal folketingets politikere få ham til det.
Og hvis folketingets politikere ikke gør det, så må vælgerne tilkendegive, hvad de mener om politikernes og politiets passivitet.
Der kan gøres noget effektivt. Og der skal gøres noget effektivt. Så gør det dog.
