Når man læser debatartiklerne i de danske aviser, er de forståeligt nok domineret af hele situationen affødt af det voldsomme pres mod Europas og Danmarks grænser af asylansøgere fra ikke vestlige lande og kulturer – typisk er der tale om flygtninge og migranter fra den muslimske verden.
EU’s magtesløshed i forhold til at løse problemet er velkendt. Herfra kommer der intet brugbart, men bare højt gagerede embedsmænds og politikeres møder, middage og snak. Imens strømmer flere og flere fremmede ind på kontinentet, og flere og flere af de europæiske borgeres milliarder af indbetalte skattekroner bruges til at finansiere løjerne.
Ikke trætte af flygtninge, men af ”den politisk korrekte elite”
Jeg – og med mig utvivlsomt masser af andre europæere og danskere – er ikke trætte af reelle flygtninge, som vi naturligvis skal hjælpe så godt, det er muligt. Men vi er trætte af den politisk korrekte elite, for hvem virkeligheden ikke er noget, man forholder sig til, og for hvem den brede befolkning er noget, man rynker på næsen af. Vi er reduceret til følelseskolde, småracistiske frikadellefede danskere og bliver sågar sammenlignet med fascister og nazister.
Ganske vist har vi ikke flirtet med totalitære politiske ideologier i lighed med alle de kunstnere m.v., som i den nyere historie ikke har forsømt en lejlighed til at hylde eksempelvis Maos Kina eller andre marxistiske diktaturer.
Den kulturevolution, disse folk hyldede, kostede masser af uskyldige mennesker livet, men al den småborgerlige snak om virkelighedens verden, forholder de sig ikke til. Det forstyrrer nemlig det verdensbillede, de har bygget op med deres veluddannede og skarpe hjerner og deres varme hjerter.
Må vi bede om en bedre tone i debatten – altså fra dem, der efterlyser den (!)
Og så efterlyser denne snakkende klasse, som dominerer medierne, en bedre tone i debatten, alt imens de nedgør almindelige menneskers helt legitime bekymring for vores lands og vores kulturs fremtid. Sidste skud på stammen er det påståede dårlige omdømme, Danmark har fået i udlandet på grund af vores såkaldt dårlige behandling af asylansøgere.
Hvem har støbt disse kugler og helt misvisende sammenlignet os med nazisternes behandling af jøderne før i tiden? Det har bl.a. folkevalgte danske politikere i EU – f.eks. overløberen Jens Rohde og hans partifælle Morten Helweg, Margrethe Auken fra SF for blot at nævne nogle få af slagsen. De er blevet godt suppleret af spidser fra kunstens og kulturens verden. Sofie Gråbøl har således skammet sig over sit fædreland i en førende engelsk avis, mens chefen for Det Kgl. Teater har svinet sit land og sine medborgere til i en kronik i en landsdækkende dansk avis. Og så har Alternativets Uffe Elbæk, der ellers er godheden selv (!), velvilligt stillet sig til rådighed for canadiske medier med henblik på at nedgøre sit land.
Hvad skal Danmark med fjender, når vi har valgt politikere af den kaliber?
Danmark i front, når det gælder hjælp til flygtninge
Virkeligheden er, at vi er det land i EU, der yder næstmest til asylansøgerne. Vi tager imod flere end gennemsnittet i forhold til vores indbyggertal, og vi stiller boliger og sociale ydelser til rådighed i et omfang og med en tidshorisont, som ikke overgås af noget land i verden.
Hvad er det, disse hjertevarme intellektuelle med de skarpe analytiske hjerner har at skamme sig over på deres fædrelands vegne?
De burde i stedet se sig selv i spejlet, få lidt styr på proportionerne og tage de briller på, der stiller skarpt på den konkrete virkelighed og ser igennem sløret af politisk korrekte fordomme, der tilsyneladende spærrer totalt for udsynet og realitetssansen. Stop derfor fordømmelsen af og ringeagten for de 75% af befolkningen, der efterhånden er trætte af, at hverken EU, Folketinget eller Regeringen vil lytte til os.
En demografisk udvikling, der kan ende i et ragnarok, er i øjeblikket i fuld gang. Og det ender i et ragnarok, hvis politikere og kulturpersonligheder, der gerne vil være gode og gavmilde (på befolkningens regning), ikke ser sandheden i øjnene og fortæller os den, nemlig at den nuværende indvandring i løbet af et par årtier får nogle konsekvenser, der rammer midt ned i den europæiske og den danske befolknings kultur, religion og levevis.
Vi har et ansvar for at kæmpe for det Danmark, tidligere generationer har bygget op
Lad mig slutte med at citere uddrag af et læserbrev i Jyllands-Posten af Peter Kierkegaard, statistiker og civilingeniør:
”En stribe barmhjertige kunstnere profilerer sig på sagen og udstiller samtidig deres totale mangel på indsigt i, hvad det er, der foregår, og i konsekvenserne af den demografiske udvikling. / Også jeg vil da gerne med åbne arme tage imod lille Hassan, når han kommer grædende og beder om hjælp; men jeg kan også godt få øje på de 50.000, der følger efter, hvis jeg gør det. Og er Hassan, der står først, fordi han har ressourcerne til at møve sig forrest, den, der har det største behov, eller er det ham, der står sidst i køen (i det, der kaldes nærområderne)? Men jeg vil altså også gerne hjælpe den gamle skatteborger på plejehjemmet, som ikke kan få skiftet bleen.”
Det handler om at hjælpe, men også om at tage et ansvar på sig for ikke at ødelægge det, generationer før os har bygget op! Den holdning har intet at gøre med småborgerlighed, småracisme eller det, der er værre. Må vi være fri!
