Det grønlandske folketingsmedlem for partiet Siumut, Aleqa Hammond (SIU), der også er tidligere formand for Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, omtales søndag den 21. august 2016 i Ekstrabladet, der beskriver hvordan Aleqa Hammond har brugt sit folketings-kreditkort til private indkøb.
Hun har betalt indkøb i Brugsen, Sportsbutik og byggemarked for knap 13.000 kroner. Desuden har hun brugt for 2000 kroner på folkemødet på Bornholm, skriver Ekstra Bladet, som er kommet i besiddelse af en mailkorespondance mellem Folketigets administration og Aleqa Hammond.
‘Vi har en idé om, at du er kommet til at bruge dit folketingskort i stedet for dit eget private kort, idet du har et ret stort forbrug på netop dit folketingskort.’
‘Jeg har indsat herunder de poster, som henviser til et privatforbrug, og det bliver vi nødt til at trække. Det drejer sig om et samlet beløb på 12.983,10 kroner’, skriver administrationen til Hammond.
Kortet må ifølge Folketingets rejseregler kun benyttes til at betale for tjenesteydelser så som taxa og fly i forbindelse med møder.
Jeg blev hacket
Aleqa Hammond forklarer på sin Facebook-profil, at hun var nødsaget til at bruge kortet. Hun skriver:
Min opdatering idag vil være lidt længere end sonst idet jeg mener, at jeg via min side her kan komme med mine uddybende meldinger. Mine konti blev via iTunes groft misbrugt hvilket heldigvis blev opdaget af min bank og fornøden handling blev igangsat og grundigt undersøgt. Jeg har et mastercard fra folketinget hvilket jeg har haft fra start men aldrig har brugt. I nødsituationen har jeg måtte bruge den og har meddelt Folketingets administration derom og har gjort dem opmærksom på sagens karakter. Der var gensidig forståelse. Desværre har man fra administrationens side kopieret korrespondancen med uvedkommende, ved en fejl og denne mail er havnet hos Ekstrabladets journalist. Det beklager jeg og administrationen dybt. Man vil bruge det imod mig nådesløst, men der har på ingen tidspunkt været et spørgsmål om at misbruge eller bedrage nogen eller noget. Det ligger tungt i mit hjerte og min version ville jeg dele med jer idag.
https://www.facebook.com/Aleqa-Hammond-399232653501212/?fref=ts
I dagens avis forsøger EkstraBladet, at få hende til at uddybe og forklarer, hvordan det kunne stå på i en måned. Men hun vil ikke svare dem.
Sagen om Aleqa Hammond kan tjene til at anskueliggøre, at vi ikke behøver at tage til det Ægæiske Hav for at finde eksempler på grelle eksempler på omgang med skatteydernes penge. De mange danskere, der har haft svært ved at forstå, hvordan Grækenland kunne drives ud i en statsbankerot, burde et øjeblik overveje situationen på Grønland.
Aleqa Hammond i Folketinget
Aleqa Hammond måtte i efteråret 2014 måtte gå af som formand for Grønlands Landsstyre og formand for Siumut-partiet efter en skandale om forbrug af offentlige midler. Den 18. juni 2015 blev hun valgt til det danske Folketing.
Grønland har ligesom Færøerne 2 pladser i det danske Folketing. Det andet grønlandske parti, IA (Inuit Ataqatigiits), blev repræsenteret af 37-årige Aaja Chemnitz Larsen. Hun er uddannet cand.scient.adm. og er tidligere direktør for Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.
Det bemærkelsesværdige ved valget på Grønland er, at Siumut valgte den skandaleramte Aleqa Hammond. På Grønland blev hun fundet uværdig som landsstyreformand og som partiformand og blev afsat fra begge poster. Til spekulationerne om hendes værdighed i det danske Folketing, understreger hendes partifæller i Siumut, at hun ikke blev dømt for noget. I øvrigt skulle hun have betalt de mere end 200.000 misbrugte offentlige kr. tilbage til Landskassen.
Valgbarhed
Aleqa Hammond er valgt, men det er Folketinget selv, der afgør om hun er værdig til at sidde i Folketinget – i øvrigt som en sikker støtte til rød blok.
På baggrund af indstillingen fra Udvalget til Prøvelse af folketingsvalget den 18. juni 2015 godkendte Folketinget den 3. juli 2015 valget af Aleqa Hammond, Siumut, og Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit, til Folketinget.
Stemmeprocenten på Grønland var kun 49,9 og af de 7.831 stemmer, der blev afgivet på Siumut, fik Aleqa Hammond 3.745 stemmer. Af 7.904 stemmer til Inuit Ataqatigiit fik Aaja Chemnitz Larsen 2.540 stemmer.
Folketinget har faktisk forholdt sig til om den dom, Aleqa Hammond modtog i 1996 for uretmæssigt brug af et betalingskort, skulle betyde, at Aleqa Hammond ikke er valgbar til Folketinget, jf. grundlovens § 30. Udvalget til valgs prøvelse og Folketinget har fundet, at det ikke er til hinder for, at Aleqa Hammond er valgbar til Folketinget.
Vi har således den barokke situation, at en person, der ikke er værdig til tillidsposter i det grønlandske hjemmestyre, kan sidde i det danske Folketing.
Grundlovsændring nødvendig
På selve valgdagen den 18. juni 2015 så det længe ud til, at de Nordatlantiske mandater kunne blive afgørende for regeringsdannelsen. Som valget faldt ud på Færøerne og Grønland ville det have betydet 4 mandater til støtte for den røde blok. Denne situation har givet anledning til overvejelser om hensigtsmæssigheden af, at de Nordatlantiske mandater i en given situation har ret til at bestemme regeringssammensætningen i Danmark. Med 5 mandaters overvægt til blå blok blev situationen ikke aktuel, men det ligger helt klart, at begrænsning af de Nordatlantiske mandaters indflydelse vil kræve en ændring af Grundloven.
Misbrug af offentlige midler på Grønland
Hammond-skandalen førte til valg på Grønland, men oplysningen om uregelmæssighederne overraskede egentlig ikke. I de senere år har der fra Nuuk været en strøm af forlydender om hjemmestyrets misbrug af offentlige midler, nepotisme, vennetjenester og kammerateri. Det er slemt, men værre er den generelle økonomiske situation på Grønland.
Grønlands økonomi
Ingen tegn på bedring af den grønlandske økonomi i 2015, skrev Økonomisk Råd i sin rapport ”Grønlands Økonomi 2014”. I rapporten tegnes et dystert billede af et samfund i tilbagegang. Økonomisk aktivitet som følge af mineral- og olieindvinding har lange udsigter, og fem år efter indførelsen af Grønlands Selvstyre er der ikke gennemført reformer, der kunne have understøttet en selvbærende økonomi.
Grønland er i dag fortsat helt afhængig af én bestemt sektor: fiskeindustrien, som står for næsten 90 pct. af eksporten. Samtidig er Grønland totalt afhængig af de 4,7 mia. kr., som bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU udgør – svarende til 35 pct. af BNP! Hertil kommer for Danmarks vedkommende udgifter til overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste. Ledigheden er stigende og skønnes nu til omkring 10 pct. af arbejdsstyrken, og selvom Landskassen har været begunstiget af ekstraordinære indtægter er underskud.
Grønland kan ikke selv løse problemerne
Selvom Grønland for tiden har et meget selvstændigt Hjemmestyre, er der ingen grund til at tro, at Landsstyret selv vil kunne løse problemerne. Hvis Danmark eller andre lande havde været i samme situation, ville mappemændene fra IMF og andre internationale kreditinstitutioner hurtigt aflægge os besøg og diktere vilkårene for at undgå en statsbankerot. Grønlands særlige statsretslige stilling forhindrer den type økonomisk sanering.
Rigsfællesskabet
Det er ikke kun Aleqa Hammond, der har svigtet – skiftende landsstyreformationer har tydeligvis ikke levet op til deres ansvar, og derfor er det bekymrende, at der tilsyneladende ikke sker noget for at rette op på situationen. Det er på høje tid, at Danmark og Grønland nu i Rigsfællesskabets ånd sætter sig sammen for at få en alvorssnak om den økonomiske knibe, Grønland befinder sig i.
Grønland skulle nødig – som følge af regeringens berøringsangst og misforstået respekt for Hjemmestyret – ende i samme situation som Færøerne i begyndelsen af 90´erne.
Hvis der først opstår international opmærksomhed om den fortvivlede situation, vil det ikke bidrage til at styrke Danmarks renommé eller kreditværdighed.
I Grønlands tilfælde kan vi ikke overlade oprydningen til IMF, ECB og EU. Danmark skal selv til lommerne, og det kan godt blive dyrt!
