Debatten om landbruget og miljøet er fyldt med forkerte forudsætninger

I debatten om landbrugspakken, forudsættes det fra flere sider, at hvis landbrugsfamilierne bruger mere gødning på markerne, bliver det på bekostning af miljøet. Men er det en rigtig forudsætning? Bliver der udvasket mere nitrat, hvis der tilføres mere kvælstof?

 

Forskerne bruger beregninger. Teoretiske modeller, der bygger på gamle forudsætninger. Det er svært at forstå for lægmand, at forskerne forudsætter, at selvom glasset kun er 70 % fyldt og man hælder 17 % mere i, så påstås det, at vandet i glasset løber ud over kanten. Det er den måde, man argumenterer. De glemmer at bygge det faktum ind, at udbytterne og kvaliteten stiger. Det er hele formålet med mere gødning. Først når man tildeler mere gødning, end planterne skal bruge til at lave udbytte og kvalitet, kan der ske en udvaskning. Men også dette er usikkert. For den eventuelle ekstra gødning, som planterne ikke kan optage, skal bruges til at binde kulstof (CO2) i jorden i form af organisk materiale. Derfor er min forudsigelse, at der ikke kan måles et dårligere vandmiljø nogen steder, selv om landbrugsfamilierne bruger mere gødning.

 

Der diskuteres omkring effekten af de ca. 100.000 overløb af spildevand og de 380.000 husstande, der ikke er tilsluttet et rensningsanlæg. Det er rigtigt, at det kun er ca. 10 procent af den samlede mængde kvælstof, der kommer ad den vej. Men det er en farlig form for kvælstof, der fjerner ilten fra vandmiljøet og derfor er medvirkende til iltsvind. Tilmed er den organiske kvælstof fra spildevand, skyld i det såkaldte liglagen, der lægger sig på bunden af fjordene, oven på et i forvejen tykt lag af slam.

 

Det er således ikke udvaskning af nitrat fra landbrugsarealerne, der er skyld i iltsvind og dårligt vandmiljø. Den nitrat, der om vinteren udvaskes naturligt fra landbrugsarealer, økologisk eller ej og naturarealer, er længe forsvundet ud i de store have, når iltsvindet starter i varme somre.

 

Den netop vedtagne landbrugspakke indeholder krav om målinger ved vandløbs udløb til fjorde. Resultatet vil være, at forskerne må erkende, at det er ikke nitrat fra landbruget, der giver dårligt vandmiljø. Hele teorien om landbrugets kvælstof, bygger på forkerte forudsætninger. Det vil forskere og politikere konstatere inden for det næste år. Vi får nok ikke en undskyldning. Men at få ret, er også ok.

 

Vagn Lundsteen, agrarøkonom, direktør AgroBalance.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…