Folketinget har vedtaget en plan med store kystnære havvindmøller – nu melder alle problemerne sig

Wikipedia

I den famøse energiaftale, som den daværende radikale energiminister Martin Lidegaard i marts 2012 fik lokket samtlige partier undtagen Liberal Alliance med på, indgik opstillingen af 450 MW kystnære havvindmøller i 2020.

Størrelsen blev ved vækstaftalen i 2014 reduceret til 350 MW, fordi hensynene til fredede sortænder kom i vejen på et af de planlagte lokaliteter i Sejrøbugten. På de øvrige 5 udpegede lokaliteter er modstanden også massiv.

Lokale beboere og politikere fra alle partier kalder det tåbeligt at ødelægge unik natur med risiko for nedgang i turistindustrien, og dermed arbejdspladser. Samtidig er det påpeget, at der i stedet kunne opsættes nogle flere møller på Horns rev, hvor der er god plads og infrastrukturen er på plads.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt har ikke lagt skjul på, at kystnære møller i hans øjne vil skæmme udsigten, og samme æstetiske vurdering giver Lars Løkke Rasmussen nu udtryk for: “Jeg synes, at den danske kyst ser pænere ud uden møller end med møller.

Derfor er regeringens politiske holdning den, at vi bryder os ikke meget om de kystnære møller,” siger statsministeren til dagbladet Børsen i forbindelse med Venstres sommergruppemøde fredag den 12. august 2016.

Udover æstetikken er der store problemer med finansieringen af vindmøllerne og i det hele taget udbygningen af vedvarende energi som led i den grønne omstilling.

PSO-afgiften

Problemet er den omstridte PSO-afgift, der betales over elregningen af private elforbrugere og virksomheder. EU-Kommissionen har erklæret afgiften traktatstridig, fordi eksempelvis udenlandske vindmølleproducenter ikke får del i støtten, selv om de sælger strøm til Danmark.

PSO-afgiften løber op i alt 70 milliarder kroner over de næste ti år – penge, der skal findes på en anden måde, hvis PSO-afgiften skrottes.

Regeringen har foreslået at skrotte afgiften ved gradvist at hæve bundskatten med 0,31 procentpoint og sænke personfradraget med 1100 kroner frem mod 2021. Regeringen har henvist til beregninger i Skatteministeriet, der viser, at det ville resultere i en samfundsøkonomisk gevinst på to milliarder kroner.

Men hvem stoler på beregninger fra Skatteministeriet, og en række partier har kategorisk afvist skattestigninger til borgerne, mens andre har hæftet sig ved at en skatteløsning vil give virksomheder en skattelettelse, mens borgerne får hele regningen.

EU-Kommissionen er åben for andre løsninger – f.eks. den tyske model, hvor Danmark kan støtte projekter i udlandet. Regeringen og de fleste partier finder det uacceptabelt, at danske støttekroner skal finansiere vedvarende energi i udlandet.

Endnu er der ikke fundet en løsning på finansieringsproblemet, og hele sagskomplekset må antages at indgå i efterårets politiske forhandlinger om 2025-plan og finansloven for 2017 m.v. I mellemtiden har regeringen støttet af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslået at droppe den planlagte opstillinger af kystnære havvindmøller for at lette finansieringsproblemet. Det vil frem mod 2035 gøre PSO-regningen syv milliarder kroner mindre.

Imidlertid mangler der fortsat et par mandater for at kunne skabe flertal for at bryde forliget. Det har ikke gjort det lettere for regeringen at de Konservative den 9. august overfor Altinget indikerede, at de ikke over sommeren var blevet overbevist om at skrotte de kystnære møller: “Vi ser frem til, at potentielle bydere afgiver bud 1. september.

Det er nu, der skal afgives bud. Vi har allerede udskudt udbuddet en gang, og vi kan ikke være bekendt over for de virksomheder, der allerede har investeret tocifrede millionbeløb i forberedelserne, at udskyde det én gang til,” sagde partiets energiordfører Mette Abildgaard.

Læs mere om personfradrag her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…