Et emne overskygger netop nu alt andet i dansk politik – og her vogter de tre store partier i den grad på hinanden

Udlændingestyrelsen har ændret på målene for, hvor lang tid det må tage at behandle en sag om familiesammenføring – de såkaldte servicemål.

 

Hidtil har målet været, at en sag skal behandles inden for fem måneder. Nu er det forlænget til, at det skal gøres inden for ti måneder.

 

Samtidig forventes det, at behandlingen af en asylsag kommer til at tage længere tid. Behandlingen af en familiesammenføring kan først begynde, når det står klart, at der er givet asyl.

 

Alt i alt kan det betyde, at det kan tage mere end et halvt år mere end i dag at få en familiesammenføring igennem (Ritzau).

 

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har været hurtige til at melde, at det er i orden med dem. De kræver ikke nogen ekstra bevilling til at for sagsbehandlingstiden ned.

 

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen henviser til, at hvis man giver en ekstrabevilling, så skal pengene tages fra de offentlige udgifter til danske velfærdsformål – plejehjem, hospitaler, børnehaver. Og det vil partiet ikke være med til.

 

Man kunne måske have forventet, at Socialdemokraterne ville bruge flere penge på behandlingen af asyl og familiesammenføringer. Men de skal ikke have noget klinket – nu, hvor de gerne vil markere sig som strammere i udlændingepolitikken.

 

Partiets indfødsretsordfører Mattias Tesfaye afviser også, at der skal gives flere penge til sagsbehandlingen:

 

”Det er møgtræls for de mennesker, det rammer. Men der bruges allerede flere ressourcer end nogen sinde før på asylansøgninger og familiesammenføringer,” siger han.

 

Asylansøgere forud for danskere

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

Socialdemokraterne er ligesom Dansk Folkeparti helt på det rene med, at ét emne netop nu overskygger alt andet i dansk politik: Vælgerne er meget opmærksomme på, om asylansøgere kommer foran danskere, når det gælder fordelingen af de offentlige midler.

 

Partierne er yderst sårbare over for en kritik, der går på, at de ofrer danskernes behov til fordel for asylansøgerne.

 

Venstre-regeringen er også bevidst om denne problemstilling. Derfor lægger den jo op til, at der ikke skal tilføres midler for at få en kortere sagsbehandling.

 

Alle de tre store partier vogter i den grad på hinanden på dette punkt.

 

Tre eksempler

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var ude med riven mod regeringen, da Lars Løkke talte om, at det havde højeste prioritet at få asylansøgere i arbejde. De rejste straks spørgsmålet: Hvad så med at få flere danskere i arbejde?

 

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Den samme problemstilling kører i de aktuelle debatter om kommunernes økonomi. Regeringen ved, at den kan få smæk, hvis vælgerne får den opfattelse, at staten lænser kommunerne for velfærdspenge, der i stedet bliver brugt på de mange asylansøgere og flygtninge.

 

Et særlig stort og ømt spørgsmål drejer sig om boliger. Danskere må opleve, at flygtninge kommer før dem i boligkøen. Det bryder vælgerne sig bestemt ikke om.

 

Asylstrømmen

Sidste år var det altoverskyggende politiske spørgsmål den store tilstrømning af asylansøgere. Debatten gik i meget høj grad på, hvordan man kunne begrænse denne tilstrømning – med stramning af asylreglerne og grænsekontrol.

 

Denne debat er ikke helt så varm lige i øjeblikket. Asyltilstrømningen er nemlig her og nu ikke lige så kraftig, som den var i den sidste tredjedel af 2015.

 

Det hænger i høj grad sammen med, at det er vinter. Samtidig har de danske stramninger i asylreglerne og grænsekontrollen haft en virkning.

 

Men når vejret bliver mildere, vil der sikkert komme mange flere asylansøgere til Danmark.

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

 

Hvor voldsomt det bliver, er endnu ikke til at vurdere. Blandt andet fordi man ikke kender virkningen af de asyllofter og den skrappe grænsekontrol, som er blevet gennemført i en stribe lande syd for Danmark, specielt Østrig og Balkan-landene.

 

Rørende enige

Under alle omstændigheder er der for en stund blevet lidt mere stille omkring omfanget af asyltilstrømningen til Danmark i den politiske debat.

 

Til gengæld er der fuldt tryk på diskussionen om, hvor mange penge der skal bruges på de mange asylansøgere og flygtninge, der er kommet hertil. Vælgerne følger nøje, hvad der sker her.

 

Derfor er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne rørende enige om, at der ikke skal afsættes flere midler til at forkorte sagsbehandlingen af asylansøgninger og familiesammenføringer.

 

Alle tre partier er også bevidste om, at den længere sagsbehandling kan være med til at afholde nogle asylansøgere fra at søge mod Danmark.

 

Læs også
Sidst S havde magten, betød det en langt slappere udlændingepolitik – det kan meget vel ske igen

De tre partier kan være uenige om mangt og meget. Men ikke om dette her. Det skal vælgerne nok sørge for.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…