En indbrudstyv havde omhyggeligt sørget for at have handsker på – men så lavede han alligevel en kæmpe brøler

Politiet

Anthony Rudkin på 48 år begik indbrud i en lejlighed i samme opgang som hans egen. Han havde sørget for at have handsker på, så han ikke efterlod sig fingeraftryk.

 

Problemet var bare, at han lavede en kæmpe brøler, så han efterlod sig en anden slags aftryk.

 

Han havde ikke lagt mærke til, at der lå noget mel på gulvet i køkkenet. Og da han skulle lidt hurtigt ud ad døren, kom han til at jokke i melet.

 

Da politiet ankom, kunne de se hans fodaftryk i mel. Og de kunne nøjes med at følge melsporene til hans lejlighed!

 

Derinde fandt de nogle sko med samme såler som dem, der havde efterladt melsporene. Så var der ikke så meget at gøre for Anthony Rudkin.

 

Politibetjent Dave Cousins fra Somerset Politi i England siger: ”Nogle efterforskninger er utroligt komplekse og kræver meget omhyggeligt arbejde. Men i det her tilfælde gjorde gerningsmanden det let for os, så han hurtigt blev arresteret.”

 

Rudkin blev idømt to år og fem måneders fængsel ved retten i Bristol. Der kan han så sidde og spekulere på, hvor farligt mel kan være, når uheldet er ude.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…