Coop Danmark går solo og indfører sit eget dyrevelfærdsmærke.
I en netop udsendt pressemeddelelse oplyser COOP, at ”Kunderne i Coop nu får et mærke, der skaber reel bedre dyrevelfærd. Resten af Danmark får et nyt velfærdsmærke, der hverken er til gavn for forbrugere eller dyr. Sådan har sagen udviklet sig efter, at Fødevareminister Esben Lunde Larsen har valgt at sidde råd fra Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Økologisk Landsforening og Coop fuldstændig overhørig”.
Baggrund
Supermarkedskæden COOP har sammen med Økologisk Landsforening, Dyrenes Beskyttelse og det private og selvbestaltede forbrugerråd ”Tænk” kritiseret det statslige dyrevelfærdsmærke for at være uambitiøst og vildledende.
Arbejdet med mærket blev oprindeligt sat i gang under den forhenværende stærkt kritiserede fødevareminister Dan Jørgensen. Ideen var at skabe mere gennemsigtighed om dyrevelfærden for det kød, forbrugerne finder i kølediskene.
Efter regeringens og Fødevarestyrelsens forslag til et statsligt mærke, kan kød mærkes med en, to eller tre ”velfærdsstjerner”. Forbrugerne kan fra 2017 købe svinekoteletter og fars mv. med 1, 2 eller 3 stjerner alt afhængigt af graden af dyrevelfærd. Ved 1 stjerne skal søerne gå frit, grisene skal have krølle på halen (ingen halebid og kupering) og have halm. Ved 2 stjerner skal der være mere plads, mens der ved 3 stjerner også skal være udeareal.
Kritik af det statslige mærke
Selvom ordningen lægger op til, at forbrugerne kan blive bedre klædt på til at vide, hvad de putter i indkøbskurven, har især mærkningen af kød med én stjerne givet anledning til kritik. Dyrenes Beskyttelse har således tidligere givet udtryk for at mærkningen var ”vildledende”.
Svineproducenterne har accepteret mærkningen, men Coop har tidligere oplyst, at man baseret på det foreløbige kriteriesæt ikke ønsker aktivt at markedsføre kød anprist med kun én såkaldt velfærdsstjerne: “Det tangerer efter vores opfattelse vildledning at anprise et velfærdsniveau, der ikke adskiller sig væsentligt fra det, som størstedelen af den danske standardproduktion af svinekød i forvejen har forpligtet sig til at arbejde hen imod”.
Det har på den anden side gjort indtryk, at Professor Peter Sandøe, tidligere formand for Dyreetisk Råd, Dansk Supermarked (Netto), De Samvirkende Købmænd, Lidl, Aldi, Landbrug & Fødevarer, Peter Mollerup fra Dyrenes Venner og en lang række andre danske dyreværnsforeninger støtter det nye mærke. Den fløj fremhæver, at mærket vil kunne bidrage til at forbedre dyrevelfærden i den helt almindelige konventionelle svineproduktion i forhold til at sikre flere løse søer, mindske antallet af halekuperede grise og sørge for, at slagtesvinene får noget ordentligt rodemateriale.
Er modstanden kommercielt begrundet?
Spørgsmålet er imidlertid, om den egentlige begrundelse for modstanden mod det officielle nye dyrevelfærdsmærke mere er kommercielle hensyn til eksisterende mærker end hensyn til dyrevelfærd.
COOP vil som nævnt nu lancere sit eget mærke. Økologisk Landsforening satser på det økologiske Ø-mærke, og Dyrenes Beskyttelse står for mærkningen med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
Risiko for ”mærketræthed”
Oprindeligt var der opbakning til ideen om ét dansk dyrevelfærdsmærke, så de forbrugere, der gerne vil betale en vis merpris, får en mulighed for at vælge svinekød med bedre dyrevelfærd. Forløbet har imidlertid efterladt detailhandelssektoren i dyb splittelse og resultatet er blevet ikke ét nyt mærke, men 2 nye dyrevelfærdsmærker.
Der er nu overhængende fare for, at de mange mærker vil skabe forvirring og ”mærketræthed” hos forbrugerne.
