Der er opstået en uvant situation i dansk politik.
I dag er der et politisk flertal for, at Danmark selv må sørge for et værn over for store asylstrømme som dem, vi oplevede sidste år. Et værn, der betyder, at asylansøgere kan afvises ved grænsen, hvis de kommer hertil fra et sikkert land – typisk fra Tyskland.
Dansk Folkeparti har længe arbejdet for et sådant værn. Liberal Alliance og De Konservative har deres egne udgaver af det.
Blandt de borgerlige partier er Venstre det mest tilbageholdende i forhold til tanken.
Men i regeringens helhedsplan er partiet kommet med en åbning: Man foreslår, at der indføres en nødbremse, så vi kan standse asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en tilstrømning i stil med den, vi oplevede sidste år.
De borgerlige uenigheder
Det er historisk nyt, at der nu eksisterer et fælles fundament hos de blå partier for at indføre et grænseværn over for asylstrømmen.
Men der er stadig væsentlige problemer især mellem Venstre-regeringen på den ene side og de tre andre partier på den anden.
Disse problemer drejer sig især om, hvad der skal til, for at man begynder at tilbagesende asylansøgere ved grænsen – ofte betegnet som ”straksafvisning”.
Hos Venstre skal der være tale om en meget voldsom tilstrømning og en decideret kaotisk situation. Partiet mener nok groft sagt, at det skal være så slemt, at de andre EU-lande kan acceptere en afvisning af asylansøgere ved den danske grænse.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er derimod parate til at indføre dette grænseværn hurtigt. Også selv om tilstrømningen lige i øjeblikket er lav.
Når Venstre siger, at dette vil stride mod EU’s såkaldte Dublin-regler, svarer de andre, at Dublin-reglerne for længst er brudt sammen. Så vi må lave et stærkt nationalt værn snarest muligt.
Med en rød regering er chancen væk
Der er tale om en betydelig uenighed inden for blå blok. Det står klart, at specielt Dansk Folkeparti vil kræve store indrømmelser på grænsekontrol og afvisning af asylansøgere for at lave forlig om helhedsplanen.
Men selv om uenighederne er meget synlige, så må de blå partier være bevidste om, at der netop nu er en historisk chance for at gennemføre noget, der batter i forhold til asylstrømmen.
Måske er det allerede for sent, fordi Liberal Alliance når at vælte Løkke på topskatten. Under alle omstændigheder er der en reel risiko for, at der snart kommer en rød regering.
Og med en rød regering kan man være sikker på, at der ikke gøres noget effektivt ved asylstrømmen til Danmark.
Dramatisk opbrud i Europa
Også den europæiske situation giver en særlig mulighed for at handle nu.
En stribe europæiske regeringer er under voldsomt pres fra vælgerne for at gennemføre kraftige stramninger i asylpolitikken. Flere lande skal snart til valg, der kan blive præget af dramatiske opbrud.
Særlig er der grund til at bemærke, at Tysklands kansler Angela Merkel er dybt rystet efter delstatsvalget i Mecklenburg-Vorpommern. Det kan meget vel tænkes, at hun ryger som kansler ved næste års valg til Forbundsdagen.
Under disse omstændigheder har Danmark usædvanlig gode muligheder for at begrænse asyltilstrømningen meget kraftigt. Sådan at man afviser migranter, der kommer hertil fra sikre lande, og migranter, der er falske asylansøgere.
Hvornår og hvor længe?
Men der hænger én stor udfordring over forhandlingerne mellem de blå partier: Man skal blive enige om, hvornår og hvor længe et sådant vidtgående grænseværn skal gennemføres.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative vil have, at det skal indføres snarest muligt, og at det skal være permanent. Venstre vil kun indføre det i en meget kaotisk situation, og det skal være midlertidigt.
Det er ikke umiddelbart til at se, hvor de kan mødes. Måske kunne man tænke sig, at man satte et tal for asyltilstrømningen, der automatisk ville udløse et skærpet grænseværn, så antallet kom tæt på nul.
Under alle omstændigheder haster det med at få indført et stærkt værn. Chancen er der nu. Med Mette Frederiksen som statsminister vil den formentlig være væk igen.
