Det er hadefulde ‘leverpostejsdanskere’, der er imod muslimske krav om kønsopdelt svømning bag sorte gardiner – får vi at vide

Der er kommet fokus på kønsopdelt islamisk sharia-svømning, hvor muslimske piger og kvinder dyrker vandaktiviteter bag sorte gardiner og med garanti for ”at der er fuldstændig lukket af for mænd”. (gellerup.nu)

 

Debatten har rejst sig fordi sharia-svømningen nu praktiseres i mange kommunale svømmehaller over hele landet, og ofte som et tilbud til nedsat kontingent.

 

Der har i den senere tid især været debat i Aarhus om den muslimske kvindesvømning i Gellerup. Men også i Kolding er der lige nu en debat om emnet.

 

Svømning er dansk kultur

At kunne svømme er dansk kultur, og de fleste børn lærer det i skolen så de er parat til Danmarks 7000 km kyststrækning. At kunne svømme er kort sagt et vigtigt dannelseselement, og i manges øjne er det også et redskab til at blive ´godt integreret´.

 

Men hvis man vil have alle de muslimske piger og kvinder til at tage den danske folkesport til sig, så er det et krav fra mange muslimer, at svømningen foregår efter islamiske normer.

 

Myndighederne bøjer sig derfor i stigende grad for muslimernes krav.

 

Men det er problematisk, for det er det samme som at støtte en politisk ideologi, der underkender at piger og drenge, kvinder og mænd juridisk set ikke har samme frihedsrettigheder og er lige meget værd.

 

Men det er altså kommet så vidt, at man kan finde offentligt betalt sharia-svømning i snart sagt hver større provinsby i Danmark.

 

Så det er godt at flere begynder at sige fra, fordi de forstår, at det ikke bare handler om en fremmed kulturs blufærdighedsgrænser, eller et behov for at kvinder kan netværke på tværs af kultur og traditioner.

 

I det kulturkristne Danmark er vi for længst stoppet med at opdele kønnene efter puritanske religiøse værdier, så man må sige det er besynderligt, at toneangivende menneskerettighedsaktivister med de fremmeste humanistiske idealer om ligestilling og ligeværd er fortalere for en kvindediskriminerende politisk-religiøs ideologi.

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

 

Sportssvømmehold er også kønsopdelt

Maria Ventegodt Liisberg er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder. Hun er meget forarget over, at flere og flere siger fra overfor muslimernes krav om kønsopdelte kommunale svømmetilbud.

 

Ifølge Maria Ventegodt er det nemlig helt normalt at opdele idrætsaktiviteter efter køn.

 

”Således er det helt normalt, at kvinder i Danmark går til kønsopdelt svømning. Langt de fleste sportssvømmehold er kønsopdelt”, skriver hun. (JP)

 

Man må sige det kan overraske, at ligebehandlingschefen tilsyneladende ikke har forstået årsagen til, at mænd og kvinder dyster sportsligt mod deres eget køn. Kvinder ville jo ikke have en chance mod mændenes stærkere fysik.

 

Og det bliver nærmest komisk, når Maria Ventegodt finder på, at sammenligne det islamiske krav om, at kvinder skal være dækket til fra top til tå, med vandsportsudøvere i våddragter.

 

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

”Der er mange, som undlader at tage deres tøj af, fordi de fryser eller vil beskytte sig mod stærk sol. Der er også dykkere og vandsportsudøvere, som har våddragter på,” skriver hun. (JP)

 

Den islamiske svømmedragt til kvinder, den såkaldte burkini giver absolut ingen varme, men den beskytter naturligvis mod skadelige UV-stråler, men det er jo ikke derfor man har opfunden den.

 

Men ikke nok med, at ligebehandlingschefen totalt har mistet grebet om hvad ligebehandling indebærer, så demonstrerer hun også, at hun ikke har meget til overs for de værdier, hun er sat til at værne om.

 

Muslimer skal ikke udskille sig fra ”leverpostejsdanskeren”

Ifølge ligebehandlingschefen vil et forbud mod sharia-svømning formodentlig kunne dømmes som diskrimination på grund af køn og religion.

 

”Hvis det indføres, vil Institut for Menneskerettigheder derfor overveje at indbringe det for Ligebehandlingsnævnet som en principiel sag. Denne type forbud er problematisk, fordi det rammer de enkelte kvinder hårdt. Men det er også problematisk, fordi det sender et signal til befolkningen om, at muslimer og deres måde at adskille sig fra resten af befolkningen på udgør et problem. Det sender et signal om, at det er i orden at forvente eller kræve, at muslimer holder op med at opføre sig på en måde, så de adskiller sig fra leverpostejsdanskeren. Flere vil føle, at det er i orden at tænke negativt om tørklædeklædte kvinder. Og for mennesker, som hader, vil tørklæder og andre særkender i højere grad virke som røde klude i ansigtet. Vi må ikke være naive. Islamofobien lever i fuldt flor i hele Europa – også i Danmark”, skriver hun. (JP)

 

I frk. Ventegodt optik er mennesker der protesterer mod at blive rendt over ende af tilbagestående islamiske normer med alt hvad det indebærer af kvindefornedrende kønsdiskrimination, således et udtryk for hadefuldhed fra leverpostejsfarvede danskere med en sygeligt had til muslimer og islam.

Læs også
I Skive arrangerer man svømning, der gør Danmark mere muslimsk

 

Ret beset minder de fleste danskeres lyse hud ikke særligt meget om leverpostejsfarve, udtrykket bruges da også mest om en hårfarve der er mørkere end blond og lysere end brun, så sammenligningen er temmelig kikset, akkurat som resten af ligebehandlingschefen argumentation.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…