Den 21. august blev en tysk kvinde dræbt, da en 30 kg tung betonklods blev smidt ned på familiens bil fra en bro over motorvejen ved Odense.
Først nu er hendes mand kommet ud af sin kunstige koma. Tilsyneladende har han fået meget alvorlige skader i hovedet – så alvorlige, at politiet måske aldrig vil kunne afhøre ham.
Tilbage sidder parrets 5-årige søn ene og forladt.
Denne familietragedie har ikke gjort noget indtryk på en del unge mennesker, der siden hen er fortsat med at kaste ting ned mod biler fra motorvejsbroer. En frygtelig afstumpet adfærd.
En lastbil blev ramt
Mandag formiddag gik det ud over en lastbilchauffør, der kørte på Herning-motorvejen mod øst.
Han bemærkede nogle unge mennesker på en gangbro over motorvejen. En af dem lænede sig ud over rækværket. Da chaufføren kørte ind under broen, hørte han et brag fra lastbilens tag.
Han skyndte sig at få lastbilen med anhænger ind i nødsporet. Han steg ud og fik kontakt med de unge, der stod på gangbroen. De fortalte, at det var en 16-årig kammerat, der havde kastet æblet. Han var i mellemtiden cyklet væk fra stedet.
Kort efter ankom en politipatrulje, der fandt og anholdt den 16-årige. Drengen indrømmede under afhøring, at han havde kastet æblet for at ramme lastbilen.
Politiet advarer
Midt- og Vestjyllands Politi ser meget alvorligt på sagen. Politiinspektør Ole Henriksen siger:
”Det kan lyde uskyldigt at kaste et æble mod en lastbil. Sagen er bare den, at lastbilchaufføren ikke ved, hvad det er, der bliver kastet mod ham. Han kunne derfor være blevet fristet til en undvigemanøvre med en yderst farlig situation på motorvejen til følge.
I værste fald kunne biler støde sammen og menneskeliv komme i fare.
Vi ser derfor ikke med lethed på sagen. Vi vil gerne opfordre skoler og forældre til at tale med de unge mennesker om, hvad der kan ske, når man af kådhed kaster ting mod biler i høj fart.”
Det er ikke raketvidenskab
Politiet har særdeles gode grunde til at advare mod enhver form for kasteskyts mod biler på motorvejen.
Men problemet kan nok ikke bare klares med, at skoler og forældre taler med de unge om, at det kan være farligt at gøre den slags. Det må de trods alt være klar over i forvejen.
Det er jo ikke raketvidenskab at regne ud, at en betonklods eller sågar et æble mod en bil kan gøre skade på andre. Unge mennesker er trods alt også i stand til at se, at det ikke er så godt for andres helbred, at man stikker en kniv i maven på dem.
Det store problem ligger et andet sted, og det lukker myndighederne stort set øjnene for.
De er ligeglade
De unge ved godt, at bilister kan blive kvæstet eller køre galt, hvis man smider ting ned på deres bil. Men når de gør det alligevel, er det, fordi de er ligeglade – det generer dem ikke at udsætte andre for fare. Ja, de ser faktisk ud til at synes, at det er sjovt.
Disse unge har ikke evnen til indføling i andre menneskers situation. De mangler det, som med et fremmedord kaldes empati.
Det problem kan politiet ikke løse. Det hænger sammen med børnenes opdragelse.
Kræver store beslutninger
Fra små af bliver de fleste danske børn indlært i at tænke på, hvad deres handlinger betyder for andre mennesker. De lærer at spørge sig: ”Hvordan ville det være at opleve noget lignende?”
Men det er ikke alle børn, der lærer det. Det bliver understreget af en ny stor undersøgelse, der har titlen: ”Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud”.
Grupper af børn halter op til to år efter i deres udvikling af empati sammenlignet med de mest velfungerende børn. Dette er ifølge rapporten særlig udtalt blandt indvandrerbørn.
Stenkastene handler om mangel på empati. Måske hænger denne mangel sammen med de særlige problemer i en del indvandrerfamilier.
Det kan i givet fald ikke klares med en lille snak om, at stenkast er farlige. Det vil kræve større beslutninger. Beslutninger, der har at gøre med, hvor mange mennesker med meget fremmed baggrund der kommer ind i landet.
Det er ikke politiets ansvar. Det er politikernes.
