De danske soldater går nu i krig med stærk politisk og folkelig opbakning – men denne krig er meget anderledes end tidligere

Foto: Asger Bonnevie

 

 

Et stort flertal i Folketinget besluttede i går at sende danske F-16 fly, specialstyrker og et transportfly til Syrien og Irak for at deltage i kampen mod Islamisk Stat. Flertallet bestod af de fire blå partier plus Socialdemokraterne og Det radikale Venstre.

 

Blandt de danskere, der har en klar holdning til missionen, bakker langt de fleste op: 51 procent er tilhængere af den, mens 31 procent er modstandere.

 

Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi 62 procent af danskerne samtidig mener, at den danske deltagelse øger terrorrisikoen mod os. (Megafon/TV2)

 

Soldaterne fortjener vores støtte. Når et stort politisk flertal beder dem om at deltage i krigsoperationer, der kan blive ganske farlige, skal de vide, at vi andre giver loyal opbakning til deres indsats.

 

Modstanderne

Det er legitimt at være imod beslutningen. Men nu er den truffet, og så skal soldaterne have de bedst mulige betingelser for at klare opgaven – herunder forståelse for, hvor krævende et arbejde de skal udføre.

 

I gårsdagens folketingsdebat gjorde de partier, som er imod missionen, sig store anstrengelser for at sætte spørgsmålstegn ved den. Herunder fik de nærmest fremstillet de danske soldaters situation dernede som det rene kaos, hvor de ikke vil ane, hvem der er ven eller fjende.

 

Til gengæld var kritikerne påfaldende tavse, når det gælder et helt afgørende spørgsmål: Hvordan har de så tænkt sig, at Islamisk Stat skal slås tilbage?

 

Alternativet

Ordføreren for Alternativet lod forstå, at man slet ikke skulle bruge våben mod Islamisk Stat. Nej, man skulle anvende ”konfliktløsning”!

 

Læs også
Grænsebevogtningen skal beskytte landet – men tolkningen af konventionerne lægger landet åbent

Vi skal altså håndtere de bestialske fanatikere i Islamisk Stat på samme måde som bløde pædagoger håndterer børnene i børnehaven, når der er lidt skærmydsler.

 

Man fristes næsten til at foreslå, at denne politiske tænker fra Alternativet bliver sendt på sin helt egen ”konfliktløsning” i Raqqa, Islamisk Stats hovedstad i Syrien.

 

Holger K. Nielsen og Winston Churchill

Enhedslisten og SF og Alternativet brugte det også som argument mod den danske deltagelse, at den umiddelbart kan øge terrortruslen mod Danmark. Godt fulgt op af journalisterne.

 

Men ud fra det argument kan vi aldrig sætte hårdt mod hårdt over for onde, fanatiske kræfter. For det vil jo bare provokere dem til at slå igen.

 

Hvis Holger K. Nielsen og diverse journalister havde levet, dengang Winston Churchill rustede Storbritannien til kamp mod Hitler, ville de vel inkvisitorisk have spurgt Churchill, om det ikke bare ville få Hitler til at angribe Storbritannien så meget hårdere.

 

Den største trussel

Læs også
Soldater bevogter den jødiske synagoge i København

Heldigvis er den danske befolkning bedre i stand til at holde hovedet koldt.

 

Jo, der kan umiddelbart komme en øget risiko for terrorangreb. Men hvis vi lod Islamisk Stat overtage kontrollen med betydelige dele af Syrien og Irak og måske andre dele af Mellemøsten, ville vi skabe en langt mere truende bastion for islamistiske ekstremister.

 

Fra denne bastion kunne de gribe dybt ind i forholdene i Mellemøsten til stor skade for os. Fra denne bastion kunne de sende hærskarer af terrorister mod os, år efter år.

 

Og for mange muslimer i vores del af verden ville de fremstå med en magt og glorværdighed, der kunne inspirere stadig flere til at slå ind på deres radikale vej.

 

De andre krige

Det er rigtigt af Danmark at deltage i den militære kamp mod Islamisk Stat. Men politisk er det en kompliceret sag.

 

Når vi tidligere er gået med i krigene i Irak, Afghanistan og Libyen har det været ud fra en forestilling om, at disse krige kunne bane vejen for mere demokratiske og menneskevenlige forhold i de pågældende lande.

Læs også
Regeringen overvejer at støtte væbnet kamp i Afrika

 

Vi har troet på, at vi i høj grad kunne påvirke, hvordan landene udviklede sig bagefter. Men realiteten er i alle tre lande, at udviklingen er gået meget anderledes, end vi havde håbet og troet på.

 

Vesten havde helt overdrevne forestillinger om, hvor meget man kunne styre tingene i en ny retning.

 

Denne gang er det anderledes

Denne gang går vi i krig uden de samme illusioner.

 

Alle ved, at nederlag for Islamisk Stat i Syrien efter alt at dømme vil styrke den brutale diktator Bashar al-Assad, der har Rusland og Iran i ryggen.

 

Vesten har modvilligt erkendt, at man ikke for alvor kan rulle Islamisk Stat tilbage, uden at tomrummet efter dem i første omgang især bliver fyldt ud af Assads regime.

 

Læs også
SIDSTE NYT: Den formodede gerningsmand til terrorangreb på seks franske soldater er blevet skudt i sin mørke BMW og anholdt

Regeringen har meget klogt udtrykt sig ganske nøgternt om dette.

 

Man erkender, at Assad umiddelbart kan blive styrket. Dermed siger man også, at denne krig ikke drejer sig om at skabe et helt nyt Syrien. Den drejer sig om at bekæmpe Islamisk Stat så effektivt som muligt.

 

Mere ærlig snak

Det er under alle omstændigheder i Danmarks klare interesse, at Islamisk Stat bliver slået tilbage. Sådan at de mister deres indflydelse i Mellemøsten. Og ikke mindst sådan, at de ikke kan fungere som en langsigtet trussel mod Danmark og som en inspirationskilde for muslimer i Europa.

 

Det lyder måske ikke så kønt. Men det er mere nøgternt end mange af de store ord, der blev udtalt i forbindelse med de tidligere krige.

 

Der er mere realisme i det her. Og der er mere ærlig snak om, at vi skal sikre danske interesser. Godt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…