Vi skulle spare på strømmen, og nu bruger vi for lidt! Meningen er, at vi skal have mere over på el. Der er fx ikke mange elbiler i trafikken, husene er blevet indrettet til mindre el og mere fjernvarme. Det drejer sig også om mere vindkraft for vindkraftindustrien med mere statsstøtte og indtjening!
En ny aftale om flere vindmølleparker i Nordsøen som en fælles europæisk plan ses i Bruxelles som vejen mod en energiunion, der kan leve op til klimaforpligtelserne fra Paris 2015. Det er en gammel Greenpeace-drøm, siger klima- og energimedarbejder i Greenpeace Tarjei Haaland, der fortæller, at Greenpeace i 1990’erne var til møde med daværende miljøminister Svend Auken (S) om at gøre Nordsøen til en fremtidig grøn energikilde! Man skal passe på med drømme, for Svend Aukens drøm om barmarksværker blev et mareridt for de husejere, der var tvunget med i ordningen.
Greenpeace har deres egen agenda. De peger på problemerne uden at komme med løsninger. Greenpeace kalder atomkraft for en død sild. Det gjorde de fleste i 1970erne, men der er sket en udvikling med thorium – og så har verden fået en global opvarmning, som ikke kan klares med vindmøller i Nordsøen. Det er naivt, og selv ikke Greenpeace bruger vindkraft til deres skibe.
Et dansk Silicon Valley burde hedde Epoxy Havet
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt antyder, at EU aftalen kan bane vej for et vindeventyr, der kan minde om den californiske it-industri i Silicon Valley. Silicon er et metal, der anvendes i computerindustrien, og den svenske kemiker Jöns Jakob Berzelius, som i 1823 var med til at fremstille silicium, opdagede i 1828 også det let radioaktive metal thorium, som i dag anvendes i de MSR reaktorer, der vil kunne skaffe billig, rigelig og stabil energi til en stigende global befolkning.
Lars Chr. Lilleholt: ’Med Nordsø-samarbejdet vil landene i fællesskab bl.a. harmonisere regler og koordinere havvindmølleudbud, så vi kan få omkostningerne ved havvind ned og muliggøre, at Nordsøen bliver et kraftværk med havvind for hele Europa.’ Et Epoxy Hav med vindmøller kan blive en drøm for Lilleholt men ende som et kostbart mareridt for skatteyderne.
EU-Kommissionen vurderer, at Nordsøen vil kunne dække 4-12 % af elforbruget i EU. Da el kun er 20% af al energi, vil 4-12% betyde 0,8-2,4% af hele energiforbruget, og med den nuværende udvikling i befolkningstilvæksten vil dette lille bidrag blive ’ædt’ op af de mange flere EU-borgere. I Danmark satser man på, at vindkraft i 2020 dækker 80% af el, hvilket svarer til 16% af al energi.
Det er ikke nok at producere og opstille havmøllerne. Der skal laves forbindelser, kabler kan gå itu, og der er udgifter til vedligeholdelse af vindmøllerne, der ind imellem skal repareres pga. den store belastning. Tænk på alle de arbejdere i epoxy branchen, hvis sygdom man forsøgte at holde skjult – og tænk på de samme arbejdere, der vel også skal være med til at skrotte vindmøllerne, når de har udtjent deres tid. Industrien er løntung og kan vanskeligt klare sig uden statsstøtte.
Dansk vindindustri har med kodeord som ’grøn omstilling’ fået politikerne til at yde massiv støtte og kan alligevel kun levere, når vinden blæser. Vindmøller er udmærkede som supplerende energi, men at satse på vindkraft som hovedenergi giver ikke forsyningssikkerhed men afhængighed af nabolande og back-up energi. Norge forventer at blive CO2 neutral i 2030 i stedet for 2050, men Norge har vandkraft og har desuden udviklet thorium brændsel, som kommer i handel fra 2018. I Sverige har regeringen netop godkendt bygning af 10 nye atomreaktorer til erstatning for de gamle.
Danske politikere mangler visioner, for thorium kernekraft er bedre end ustabil vindkraft. Unge danske forskere er ved at udvikle en waste burner med thorium, der kan omdanne uranaffald til energi. Det kan blive en verdenssensation med stort økonomisk potentiale, men danske politikere vil ikke støtte forskningen, så denne waste burner havner nok i udlandet. De vil støtte DONG, som staten selv ejer en del af, og jo mere statsstøtte, jo mere stiger aktien. Det minder om Ebberød bank!
